1. Alle Job
  2. Kontor og administration
  3. København

Københavns Kommune - Botilbud Kildevæld

Administrativ koordinator med fokus på vagtplanlægning og it-kendskab til botilbuddet Kildevæld på Østerbro

Fuldtid

Permanent

Hans Knudsens Plads 3 B, 2100 København Ø, Danmark

SE PÅ KORT
Københavns Kommune
ID: 2805425
|
Indrykket for 5 dage siden

Er du systematisk, detaljeorienteret og god til at få kabalen med arbejdsplaner til at gå op? Har du erfaring med administrative processer og flair for it? Så er denne stilling noget for dig.

Kildevæld er et døgnbemandet botilbud for borgere med psykisk sårbarhed i alderen 18-30 år. Dette kræver, at vores administrative opgaver er i top, og at vagtplanlægningen fungerer effektivt og smidigt.

Som administrativ koordinator bliver du en nøgleperson i vores team, der består af to afdelingsledere og én tilbudsleder. Din rolle er at sikre, at den administrative drift kører problemfrit, så lederne kan fokusere på deres kerneopgaver inden for faglig og personaleledelse.

Dine ansvarsområder
Stillingen er relativt nyoprettet, hvilket giver dig mulighed for at sætte dit præg på, hvordan arbejdsopgaverne udføres. Blandt dine opgaver er

  • sikring af arbejdstidsregler og overenskomster
  • opdatering af distributionslister, kompetenceskemaer og diverse lister
  • udarbejdelse af grundplaner og vagtplaner
  • håndtering af ansættelser, fratrædelser, lønændringer og refusioner
  • koordinering af vikarvagter og dækning ved sygdom
  • planlægning af temadage og ferie
  • deltagelse i lokale ledermøder, personalemøder og teammøder efter behov
  • indberetning til HR, herunder barsel, lønindberetninger og registrering af FO-dage, kritisk afspadsering, normtider, m.m.
  • optimering af administrative processer med fokus på digitale løsninger

Om dig
For at lykkes i stillingen skal du

  • være systematisk og kunne bevare overblikket i en travl hverdag
  • have stærke it-kompetencer og erfaring med relevante systemer, fx til vagtplanlægning og HR-indberetning
  • arbejde selvstændigt og tage ansvar for, at vagtplanerne går op – til glæde for både medarbejdere og borgere
  • have en relevant uddannelsesmæssig baggrund, fx kontoruddannelse, eller erfaring som vagtplanlægger

Det er en fordel, hvis du har kendskab til overenskomster inden for døgnområdet og tidligere har arbejdet med grundplaner.

Vi tilbyder

  • oplæring i dine arbejdsopgaver
  • en arbejdsplads med fokus på udvikling, høj faglighed og indflydelse
  • mulighed for fleksibilitet i din egen arbejdsplanlægning
  • mulighed for netværk med andre administrative koordinatorer og for videreuddannelse
  • et arbejdsmiljø, der vægter trivsel og arbejdsglæde højt

Om os
Kildevæld er en del af Området for Unge og midlertidige boformer under Københavns Kommunes Socialforvaltning. Vi er en arbejdsplads for omtrent 60 ansatte med forskellige faglige baggrunde. På Kildevæld bor der 37 borgere i alderen 18-30 år. I Socialpsykiatri København støtter vi borgere med psykisk sårbarhed i at komme sig og leve meningsfulde liv. 

Du kan læse mere om os på vores hjemmeside Kildevæld | Socialpsykiatri København.

Ansættelsesforhold
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes efter gældende overenskomst. Der er tale om en fast stilling med en ugentlig arbejdstid på 37 timer. Tiltrædelse hurtigst muligt.

I forbindelse med ansættelsen indhenter vi straffeattest og referencer. Vi er en røgfri arbejdsplads.

Vil du vide mere?
Du er velkommen til at kontakte konstitueret tilbudsleder Sian Kader på 29 21 69 92 på hverdage mellem kl. 10.00-15.00, hvis du har spørgsmål til stillingen. Vi glæder os til at høre fra dig.

Søg via linket senest søndag den 26. januar 2025
Samtaler afholdes den 28. januar 2025 mellem kl. 9.00-15.00.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Koordinator
København
Koordinator
Hovedstaden
Administrationskoordinator
København
Administrationskoordinator
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

Søg efter andre job