Er du typen, der elsker at skabe struktur og overblik? Får du et kick ud af at få brikkerne til at falde på plads – hvor kalenderaftaler, deadlines og opgaver går op i en højere enhed? Trives du i et tæt samarbejde med dine kollegaer, hvor I sammen arbejder for at sikre, at Sekretariatet kører smidigt og med fokus på kvalitet? Så er det måske netop dig, vi leder efter!
Om jobbetVi ser frem til, at du tager ansvar for opgaver såsom:
- Sekretariatsbetjening af Handicaprådet i Aabenraa Kommune, herunder udarbejdelse af dagsordener, referater og mødeplanlægning.
- Sekretariatsbetjening af Seniorrådet i Aabenraa Kommune, herunder udarbejdelse af dagsordener, referater og mødeplanlægning.
- Layout og grafisk opsætning af seniorbladet Ruden, som sendes ud til alle borgere i Aabenraa Kommune. Dette inkluderer også styring af samt indhentning af tilbud og kontrakter på tryk og distribution.
- Sagsbehandling og servicering i forbindelse med ansøgninger om støtte til forebyggende og aktiverende tilbud til ældre (§ 79).
- Sekretariatsbetjening af MED-udvalg.
- Bidrage til opdatering af kommunens hjemmeside og intranet inden for eget ansvarsområde.
- Administration i relation til fonde og stiftelser.
- Medvirke i arbejdet med udarbejdelse af institutionsaftaler samt opfølgning på disse.
- Bidrage til kvalitetssikring af skriftligt materiale.
- Håndtering af fakturaer i økonomisystemet Prisme.
Hvad kan du glæde dig til?Hos os får du en stilling med varierede arbejdsdage, hvor ingen dag er helt ens. Nogle opgaver er faste og rutineprægede, mens andre kræver fordybelse, overblik og evnen til at se de større sammenhænge. Du bliver en del af et sekretariat, der målrettet arbejder på at sætte standarden for, hvordan vi bedst understøtter fagudvalg, kollegaer og ledelse.
Vi tilbyder også:
- Faglige udfordringer og indflydelse – Du får mulighed for at præge opgaveløsningen og bringe dine kompetencer i spil.
- Et stærkt fællesskab – Vi værdsætter et uformelt arbejdsmiljø, hjælpsomhed og faglig sparring, både internt og på tværs af organisationen.
- Fleksibilitet i hverdagen – Vi tror på gensidig fleksibilitet og giver dig mulighed for at forene et spændende arbejdsliv med et velfungerende familieliv.
- Selvstændighed og ansvar – Du får frihed til at tilrettelægge dine opgaver og bidrage med dine idéer.
Om digVi leder efter en dygtig og engageret medarbejder, der både fagligt og personligt passer ind i vores sekretariat.
Fagligt forventer vi, at du:- Har en relevant uddannelse eller en kontoruddannelse – gerne med erfaring fra offentlig forvaltning.
- Er en stærk formidler, både mundtligt og skriftligt.
- Er en rutineret IT-bruger med solidt kendskab til Office-pakken og fortrolig med systemer som Acadre, Prisme og Outlook.
- Har erfaring med eller lyst til at arbejde med grafisk layout og opsætning i InDesign.
Personligt ser vi gerne, at du:- Motiveres af at skabe de bedste rammer for opgaveløsning og tænker i muligheder frem for begrænsninger.
- Har et stort servicegen og en naturlig evne til at finde løsninger og få tingene til at fungere.
- Er en relationsskaber, der trives med at samarbejde på tværs af organisationen.
- Arbejder selvstændigt, tager ansvar og er omstillingsparat.
- Er fleksibel og klar til at gribe opgaver, når de opstår.
- Har empati og værdsætter et arbejdsmiljø, hvor mennesker trives.
- Kan bidrage til en god stemning med humor, sjove historier og grin på gangen!
Hvem er vi? Sekretariatet er en stab under direktøren i Social & Sundhed.
Forvaltningen består af afdelingerne Social, Sundhed, Senior og Visitation & Understøttelse. Sekretariatet består af fire medarbejdere og en sekretariatsleder.
Vi er et sekretariat, hvor samarbejde og fællesskab er i fokus. Vi supplerer hinanden med vores forskellige kompetencer og skaber sammen resultater af høj kvalitet. Hos os er videndeling og faglig sparring ikke bare noget, vi gør – det er en naturlig del af hverdagen. Vi er nysgerrige, stiller spørgsmål og hjælper hinanden med at finde de bedste løsninger. Her bliver du en del af et varmt og engageret fællesskab, hvor faglighed, samarbejde og godt humør går hånd i hånd.
Løn- og ansættelsesvilkår Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst. Stillingen er på 30 timer ugentligt.
Tiltrædelse 1. juni 2025.
Yderligere oplysningerDu kan få yderligere oplysninger om stillingen hos sekretariatsleder Tommy Gernman Svendsen, tlf.nr. 5151 2302
AnsøgningSend din ansøgning via linket senest den 4. april 2025.
I
Aabenraa Kommune har vi løbende brug for nye kolleger, der kan bidrage til kommunens fortsatte udvikling.
Kommunens mission er, at vi sammen skaber Det Gode Liv.
Er du tilflytter, vil vi gerne, at du falder hurtigt og godt til. Derfor har vi en række tilbud til
dig - og dem der eventuelt flytter med.