Om jobbet:
Kunsthal Aarhus søger en dynamisk og struktureret administrativ medarbejder (controller), der har lyst til at indgå i et tæt samarbejde med resten af holdet på Kunsthal Aarhus, om den daglige administration. Vores nye kollega skal være klar til et mangesidet job, hvor der er en udbredt grad af frihed, og samtidig indgå i et tæt samarbejde med både administrationen og den kunstfaglige del af institutionen.
Den administrative medarbejder skal først og fremmest have ansvar for den daglige økonomiske administration, hvilket dækker opgaver som afstemninger, betalinger, fakturering og lønindberetning for timelønnede. Blandt de primære opgaver er også at støtte den administrative leders arbejde, med budgettering, afrapportering til fonde og support til fondsansøgninger og støtte den kunstfaglige leder, med udarbejdelse af fondsansøgninger og effektuering af budgetter for udstillinger og aktiviteter.
Din profil:
Vi forestiller os, at den nye kollega har en baggrund indenfor administration og økonomi, gerne med erfaringer fra arbejde ved en kulturinstitution, er superbruger af Office pakken, Excel og har et godt kendskab til e-conomic og Dataløn eller lignende. Kandidaten skal være løsningsorienteret, kunne arbejde selvstændigt og være god til at planlægge sin tid, samtidigt er det særdeles vigtigt, at du har gode samarbejdsevner.
Derfor skal du vælge os:
Kunsthal Aarhus er et af Aarhus mest dynamiske udstillingssteder, oprettet i 1917. Vi fokuserer på at vise og formidle undersøgende, publikumsinddragende og debatskabende sam3dskunst gennem udstillinger og arrangementer. Kunsthal Aarhus drives af en lille, men meget engageret medarbejdergruppe, med tætte bånd til kunstlivet i både Aarhus og internationalt.
Ansættelsesvilkår:
Der er tale om en deltidsstilling på 30 timer med ansættelse pr. 1. februar 2025.
Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til administrativ leder Hans Chr. Korsholm Nielsen på [email protected] eller tlf. 41499076.
Ansøgning:
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Ansøgningsfrist: 15. december
Vi forventer, at ansættelsessamtaler afholdes primo januar.
Vi ser mangfoldighed som en styrke. Vi opfordrer derfor alle uanset alder, køn, religion og nationalitet til at søge.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir