Hvis du har lyst til et meningsfyldt job, hvor din administrative sans bidrager til at hjælpe mennesker videre i livet, så er dette job måske noget for dig.
Vi søger en engageret administrativ medarbejder til Rusmiddelcenteret i Albertslund. Du vil blive nøgleperson i vores rusmiddelcenter, og dine opgaver vil være alsidige.
Stillingen er med ansættelse pr. 1. april 2025 og på 30 timer ugentligt. Stillingen henvender sig til dig med en HK-uddannelse eller en social eller sundhedsfaglig uddannelse, der har både lyst og kompetencer til at varetage en administrativ funktion.
Om Albertslund Rusmiddelcenter
Siden etableringen i 2018 har Albertslund Rusmiddelcenter udviklet sig til at være et eftertragtet behandlingssted på Vestegnen. Centret tilbyder ambulant behandling for stof- og alkoholproblematikker samt substitutionsbehandling til borgere fra Albertslund Kommune og de omkringliggende kommuner.
Albertslund Rusmiddelcenter har siden etableringen gennemgået en intensiv udvikling – herunder en stor stigning i antal borgere i behandling, nye behandlingstilbud, opnormering og flytning til større og attraktive lokaler. Vi er 16 medarbejdere og en leder.
Albertslund Rusmiddelcenter er en del af afdelingen Ældre, Sundhed & Social. Dine opgaver vil primært ligge i Albertslund Rusmiddelcenter, men vi har et tæt samarbejde på tværs i afdelingen, så du skal have mod på at indgå i administrative opgaver på tværs af området og også kunne bistå den daglige leder i Rusmiddelcenteret med de administrative opgaver.
Opgaven
Med stillingen følger en bred vifte af økonomiopgaver herunder fakturabehandling, budgetopfølgning, opkrævninger, afstemning af statuskonti og indkøb. Der vil også være HR opgaver, personaleadministration fx indberetninger og rekruttering. Og så vil du have en række praktiske opgaver i form af småindkøb, telefonpasning, kaffebrygning og klargøring til møder er en del af den daglige drift, som også skal understøttes.
Det er en fordel at du
Vi tilbyder
Vi forventer, at du
Om Albertslund Kommune
Albertslund har mange kvaliteter, som skaber fantastiske rammer for hverdagslivet. Midt i naturen og med et rigt forenings- og kulturliv, som børn og voksne cykler til og fra på byens mange kilometer cykelsti, der er adskilt fra bilerne på vejene. De rammer skal endnu flere have gavn af – derfor udvikler vi byen, og flere udviklere bygger boliger i byen. 6.000-10.000 nye borgere vil derfor flytte til Albertslund de næste 10-12 år. Ca. 28.000 borgere er i dag de levende billeder, der er med til at skabe den gode energi og de stærke fællesskaber i byen. Der er S-tog lige til døren og flere supercykelstier. Og fra 2025 skaber letbanen gode forbindelser til hele hovedstadsområdet.
Ansættelsessamtaler
Ansættelsessamtalerne forventes afholdt den 25. marts 2025
Løn og ansættelsesvilkår
Stillingen er på 30 timer og ønskes besat pr. 1. april 2025 eller snarest derefter.
Lønindplacering sker efter forhandling mellem kommunen og den forhandlingsberettigede organisation.
Det er en del af Albertslund Kommunes ansættelsespolitik at fremme mangfoldighed og ligestilling.
Det er en forudsætning for din ansættelse i Albertslund Kommune, at du har en gyldig arbejds- og opholdstilladelse, samt at der kan fremvises tilfredsstillende straffeattest.
Der vil blive indhentet reference.
Albertslund Kommune har røgfri arbejdstid.
Hvis du vil vide mere
Har du spørgsmål til stillingen, kan du ringe til Socialfaglig Koordinator Karina Vendrup Andersen på tlf.: 20 56 08 03 eller Afdelingschef Tanja Thor Møller på tlf.: 51 50 75 95
Sådan søger du
Send din ansøgning og CV via linket senest onsdag den 19. marts 2025 kl. 12.00
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir