1. Alle Job
  2. Kontor og administration
  3. Lyngby-Taarbæk

Danmarks Tekniske Universitet

Administrativ medarbejder til administration i fuld fart mod nye højder – DTU Campus Service

Fuldtid

Permanent

Anker Engelunds Vej 101, 2800 Kongens Lyngby, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2714215
|
Indrykket for 6 dage siden

Er du til administration i fuld fart mod nye højder? 

Kan du se dig selv i et dynamisk og velfungerende team, der kendetegnes af indflydelse, flexibilitet og frihed?

Har du tilpas solid erfaring med administration samt motiveres du af at deltage i spændende administrative opgaver og projekter? Vil du derudover gerne have et liv i sund balance mellem arbejde og fritid? Samtidig med at du kan møde på arbejde i et positivt og samarbejdsorienteret miljø med høj trivsel og arbejdsglæde? I dette job kan du få hele pakken og mere til som administrativ medarbejder hos DTU Campus Service.

Der er fuld fart over administrationen i Campus Service (CAS) på DTU som har 13.500 studerende og 6.000 ansatte, udfoldet i faciliteter på tværs af en lang række lokationer i Danmark. Vores ca. 600.000 m² dækker over en meget varieret bygningsmasse, der rummer alt fra kontorer og auditorier til state-of-the-art laboratorier. Som internationalt anerkendt eliteuniversitet skal vi selvfølgelig sikre, at vores bygninger og faciliteter er tidssvarende. Det er her du kommer på banen som Campus Service’ uundværlige administrative support, da en stabil og solid administrativ understøttelse af vores 19 sektioner er af afgørende betydning for at vi lykkes.

Du sikrer, at vi hele tiden er ’et administrativt skridt foran’, både fordi du er uovertruffen skarp til at planlægge og koordinere, men også fordi din nysgerrighed for, hvad der befinder sig rundt om næste hjørne er stor. Du kan slet ikke få armene ned over bevidstheden om, at din support gør en forskel og at du hurtigt bliver en vigtig tværgående organisatorisk vidensperson, da din opgaveportefølje er lige så bred som den er dyb.

Dine primære ansvarsområder: 

  • Praktisk økonomi (indkøbsordrer, varemodtagelse, rejseafregning)
  • Implementering af- og superbruger på administrative digitale værktøjer 
  • Administrativ support for udvalgte sektioner
  • Eventkoordinering
  • Deltage i samarbejdsgrupper og netværk
  • Vedligehold og videreudvikling af interne arbejdsprocesser

Vi leder efter dig, som kan lide at have orden i penalhuset, arbejde struktureret og prioriteret, at være på forkant og derfor gerne selv opsøger de svar du mangler. Lige så vigtigt er det, at du er en god kollega med smittende godt humør, som har lyst til at dele viden og blive dygtigere i fællesskab med resten af os – som et hold. Derudover kan du nikke til:

  • Du har en relevant akademisk eller administrativ uddannelse, gerne med praktisk erfaring fra lignende position
  • Du er helhedsorienteret med en stærk forståelse for sammenhænge i en kompleks forretning
  • Du trives med at tænke og levere service på højt niveau
  • Du er IT stærk og kan slet ikke lade være med at lære fra dig
  • Du skriver og taler dansk og engelsk på højt niveau

CAS Administration – din nye arbejdsplads , hvor du får 10 kolleger, størstedelen med samme ansvar og rolle som dig samt en sektionsleder. Vi har fleksible rammer, som dækker over stor frihed til selv at planlægge under den paraply, vi kalder selvledelse. Helt afgørende nøgleord hos os er tillid, fællesskab og samarbejde. Vi stoler på hinanden og er beviste om, at det er en vigtig prioritet, at vi altid er klar til at hjælpe hinanden. Netop dét, tror vi er hemmeligheden bag vores høje trivsel og arbejdsglæde – der ikke kun omfatter vores egen sektion, men hele Campus Services organisation på ca. 200 medarbejdere. En organisation som leverer service, drifts- og vedligeholdelsesopgaver samt varetager udbygning og renovering af hele DTU’s bygningsmasse. Læs mere på: www.dtu.dk og www.campusudvikling.dtu.dk.

Løn og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til OAO-S-fællesoverenskomsten og organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK/Stat) eller overenskomst for akademikere i staten (AC) eller anden gældende overenskomst. Ønsket tiltrædelse 1. december eller snarest muligt

Du bliver ansat i sektionen CAS Administration med reference til sektionsleder Chalotte Rebekka Møller.

Dit arbejdssted bliver primært på DTU’s campus i Lyngby, men der kan også være arbejdsdage på DTU’s øvrige lokaliteter; Risø Campus og Ballerup Campus. 

Ansøgning og kontakt
Vi skal modtage din online ansøgning senest den 29. september 2024 . Åbn linket "Ansøg nu", hvor du udfylder ansøgningsformularen samt vedhæfter motiveret ansøgning, CV og eksamensbeviser. 

Ønsker du flere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte sektionsleder Chalotte Rebekka Møller på 26 40 45 01 eller [email protected]

Ansøgninger modtaget efter ansøgningsfristens udløb tages ikke i betragtning.

Alle interesserede uanset alder, køn, handicap, race, religion eller etnisk tilhørsforhold, opfordres til at søge stillingen.

Campus Service
Med ca. 200 ansatte er Campus Service en af de største af DTU’s 8 teknisk administrative koncernstabe. Campus Service har til formål at udvikle, drive og vedligeholde DTU’s bygningsmasse, arealer og faciliteter, samt varetage indvendigt vedligehold og tilsyn med de derudover lejede DTUarealer og faciliteter. Målet for Campus Services virksomhed er, at DTU’s bygninger, omgivelser og faciliteter er attraktive for de ansatte og studerende, men også at andre borgere, virksomheder og lokalsamfund anser DTU og DTU’s faciliteter som et aktiv, man meget gerne benytter og samarbejder med.

Teknologi for mennesker
DTU udvikler teknologi for mennesker. Med vores forskning og uddannelser i international topklasse er vi med til at skabe en bedre verden, og vi bidrager til løsningen af de globale udfordringer formuleret i FN’s 17 verdensmål for en bæredygtig udvikling. H.C. Ørsted grundlagde DTU i 1829 med en klar mission om at udvikle og nyttiggøre naturvidenskab og teknisk videnskab til gavn for samfundet. Den mission lever den dag i dag. DTU har 13.500 studerende og 6.000 ansatte. Vi arbejder i en international atmosfære og har et inkluderende, udviklende og uformelt arbejdsmiljø. DTU har campusser i hele Danmark og i Grønland og samarbejder med de bedste universiteter verden over.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Byg et professionelt CV til din jobsøgning

Fordi et godt CV kan være vejen til jobsamtalen

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Administrativ medarbejder
Lyngby-Taarbæk
Administrativ medarbejder
Hovedstaden
Kontor og administration
Lyngby-Taarbæk
Kontor og administration
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Danmarks Tekniske Universitet

    Akademiker til SU- og kandidatoptagelses-team – Afd. for Uddannelse og Studerende

    Fuldtid

    Anker Engelunds Vej 101, 2800 Kongens Lyngby, Danmark

    Indrykket for 7 dage siden

    Fuldtid

    Parallelvej 2, 2800 Kongens Lyngby, Danmark

    Indrykket for 6 dage siden

    Nyt job

    Fuldtid

    Teknikerbyen 25, 2830 Virum, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Vil du være med til at sikre, at det sjællandske elnet kan møde de krav, den grønne omstilling stiller til os – så kom og støt os i at facilitere, udvikle og støtte vores nye, tværgående ledelsesfora.... Læs mere
    Nexel A/S
    Nyt job

    Fuldtid

    Teknikerbyen 25, 2830 Virum, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Vil du være med til at sikre, at det sjællandske elnet kan imødekomme de krav, den grønne omstilling stiller til os – så kom og støt os i at facilitere, udvikle og støtte vores nye, tværgående ledelse... Læs mere
    Nexel A/S

    Fuldtid

    Anker Engelunds Vej 101, 2800 Kongens Lyngby, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

Søg efter andre job