Det Kgl. Bibliotek søger en kontorfunktionær til Statens Avissamling i Skejby (Aarhus N). I Avissamlingen er vi 6 fastansatte og et par studentermedhjælpere, der har den spændende opgave at tage vare på den nationale avissamling. Noget vi og vores forgængere har gjort i mere end hundrede år. Vi modtager hver dag de nyudgivne aviser og har i alt ca. 25 tusinde hyldemeter aviser i magasinet i Skejby, hvor vi også har en lille læsesal. En stor del af vores aviser er allerede digitaliseret, og vi digitaliserer fortsat løbende aviser fra samlingen. Sideløbende med afleveringen af de fysiske aviser modtager Det Kgl. Bibliotek i dag også de fleste dagblade digitalt – her er det avissamlingens opgave at kontrollere kvaliteten og kompletheden af de digitalt afleverede aviser.
Vi tilbyder - Arbejde i en teamorganiseret organisation, hvor vi arbejder på tværs med vores kolleger i andre dele af biblioteket.
- Et udfordrende og spændende job, hvor du får en meget bred opgaveportefølje og kommer til at medvirke til bevaringen af en vigtig del af den danske kulturarv.
- Sidemandsoplæring i specialfunktioner.
- Gode kolleger.
- Flekstid.
Opgaverne er meget forskellige og vil variere over tid.
- Modtagelse, sortering, kontrol og generel håndtering af pligtafleverede aviser.
- Kontakt til trykkerier i forbindelse med pligtaflevering.
- Kvalitetskontrol af digitalt pligtafleverede aviser.
- Registrering af aviser i bibliotekssystem.
- Fremfinding og klargøring af avisbind til digitalisering.
- Ad hoc opgaver og administration.
Vi søger en kollega, der Som person er du selvstændig og ansvarsfuld og tager ejerskab for dine arbejdsopgaver. Du skal kunne motivere dig selv, være praktisk anlagt, omhyggelig og være opsøgende i forhold til opgaveløsningen.
- Er struktureret, udviklings- og resultatorienteret og med øje for, hvordan opgaverne kan løses smartere.
- Har gode sprogkundskaber og kommunikationsfærdigheder mundtligt og skriftligt.
- Har god IT forståelse og behersker Excel på fornuftigt niveau.
- Har en god fysik, da der forekommer løft af kasser med aviser.
- Har flair for at håndtere el-værktøj.
- Har en kontoruddannelse eller har dokumenteret erfaring med kontorarbejde.
Løn og ansættelsesvilkår Du ansættes i henhold til fællesoverenskomsten mellem Skatteministeriet og Offentlige Ansattes Organisation samt organisationsaftale mellem Skatteministeriet og HK/STAT med mulighed for forhandling af et personligt tillæg afhængig af kvalifikationer og erfaring.
Vi lægger vægt på balance mellem arbejdsliv og fritid, og du har mulighed for fleksibel arbejdstid. Ansættelsen er på
37 timer ugentligt inklusiv frokostpause.
Arbejdsstedet er Det Kgl. Bibliotek, med primær arbejdsadresse på Tangen 2, 8200 Aarhus N.
Praktiske oplysninger Stillingen kan kun søges elektronisk via linket ”søg stillingen”.
Vedlæg din ansøgning, CV, eksamensbevis og eventuelle anbefalinger.
Ansøgning skal være modtaget senest den
2. marts.
Vi forventer at holde samtaler den
11. marts og den
12. marts.
Der vil forud for ansættelsen blive indhentet offentlig straffeattest.
Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte sektionsleder Bjørn Harbøll på tlf. 4024 3536 eller på mail
[email protected].
Ved eventuelle tekniske problemer, kontakt venligst HR Manager Talent Solutions Support på tlf. 7244 0644.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning.