1. Alle Job
  2. Human Resources
  3. København
Nyt job

Digitaliseringsstyrelsen

Administrativ medarbejder til HR-teamet

Fuldtid

Permanent

Landgreven 4, 1301 København K, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2867790
|
Indrykket for 1 dage siden
Interesserer du dig for HR-administration, og vil du være en del af en arbejdsplads, hvor ingen dage er ens? Vi søger endnu en kollega til vores HR-team, som identificerer sig med at være struktureret, processtærk og hjælpsom. Du vil få et solidt indblik i centraladministrationen og hjælpsomme kollegaer.

HR i Direktions- og kommunikationssekretariatet Du bliver en del af et HR-team på 11 dygtige og engagerede medarbejdere med meget forskellig uddannelsesbaggrund og erhvervserfaring. HR er en del af styrelsens direktions- og kommunikationssekretariat, og du kommer til at have et tæt samarbejde med kollegaer på tværs af hele kontoret.

I kontoret er vi helt tæt på direktionen, og vi har fokus på at kunne læse og handle efter organisationens behov. I din rolle vil du derfor også skulle samarbejde tæt med medarbejdere og ledere på tværs af styrelsen. Ydermere er HR-enheden relativt ny, hvorfor vi har et løbende fokus på at skabe og udvikle de bedste arbejdsgange.

Vi er et socialt kontor, der spiser frokost sammen i hverdagen, og vores tilgang til arbejdet er præget af en god samarbejdskultur, eftersom koordinering og videndeling er essentielt for at komme godt i mål med vores opgaver. Der er også mulighed for at deltage i frivillige sociale netværk i styrelsen, som favner alt fra morgensang til vinklub og ugentlige morgenløb.

Dine arbejdsopgaver HR-teamets mål er at sikre, at Digitaliseringsstyrelsen er en attraktiv arbejdsplads i udvikling, og vi leder efter dig, som kan understøtte de administrative opgaver i teamet. Din fornemmeste opgave bliver at håndtere HR-postkassen i tæt samarbejde med dine kollegaer. I HR-postkassen kommer der løbende spørgsmål fra alle medarbejdere og ledere.

Du bliver oplært i at besvare mange af henvendelserne om for eksempel ferie og tidsregistrering. Derudover skal du videresende de resterende e-mails til relevante underpostkasser eller fagpersoner.

Du vil blandt andet sidde med:

  • rekruttering, herunder indkaldelse til samtaler og administrativ hjælp til lønforhandling
  • oprettelse af nye medarbejdere og bestilling af IT-udstyr
  • håndtere fratrædelser og interne rokeringer
  • registrering af sygefravær i vores tidsregistreringssystem mTime
  • søge refusion for lægeerklæringer
  • holde overblik over personaleændringer og barslende
  • ad hoc opgaver, som at bidrage til planlægning og afholdelse af personaledag, DHL og personalefester.
Om dig Lyder det som noget for dig? Vi ser gerne, at vores kommende kollega har en baggrund inden for administration og har en kontoruddannelse. Vi arbejder i tidsregistreringssystemet mTime, rekrutteringssystemet Talentech, fakturering i IndFak og journalisering i F2. Det er en fordel, hvis du har erfaring med disse systemer.

Du vil passe godt til stillingen, hvis du kan genkende dig selv i et eller flere af nedenstående punkter:

  • Er struktureret og kan lide at arbejde med fastlagte processer.
  • Holder af at håndtere mange typer opgaver på samme tid.
  • Har erfaring med administration i offentlig regi.
  • Stærk skriftlig formidler.
  • Er serviceminded og trives med at hjælpe dine kollegaer med alsidige problemstillinger.
  • Trives i en omskiftelig hverdag.
Digitaliseringsstyrelsen som arbejdsplads Du kender os måske for MitID, Digital Post og borger.dk. I Digitaliseringsstyrelsen står vi i spidsen for en ambitiøs digital udvikling af Danmark, der skaber værdi for borgere, virksomheder og offentlige organisationer og bidrager med løsninger på samfundets store udfordringer. Vi er en styrelse med cirka 450 medarbejdere under Digitaliseringsministeriet.

Vi tager et fælles ansvar for at være en god arbejdsplads, hvor det er sjovt at gå på arbejde, og hvor der er plads til at udvikle sig. Vi bruger hinandens forskellige kompetencer, og tror på, at vi kommer bedre og hurtigere i mål, når vi samarbejder, videndeler og koordinerer. Vi tilbyder spændende faglige netværk og mange sociale arrangementer på tværs af huset.

Til daglig mødes vi som udgangspunkt på vores kontor i København tæt ved Kongens Nytorv, men du kan løbende aftale hjemmearbejde med din chef.

Du kan høre mere om, hvordan det er at arbejde hos os på digst.dk.

Ansættelsesvilkår Dette er en fuldtidsstilling på 37 timer ugentligt. og vi regner med at byde vores nye kollega velkommen den 1. juni 2025. Digitaliseringsstyrelsen er placeret på Landgreven 4, 1301 København.

Du ansættes efter fællesoverenskomst mellem Skatteministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det statslige område (OAO-S-fællesoverenskomsten) og organisationsaftale for Kontorfunktionærer, Laboranter og It-medarbejdere (HK) i staten. Der er mulighed for at forhandle tillæg på baggrund af dine kvalifikationer.

Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan sikkerhedsgodkendes og efterfølgende opretholde sikkerhedsgodkendelsen i hele din ansættelsesperiode. Kandidater, der inviteres til 2. samtaler, kan blive bedt om at fremvise en privat straffeattest.

Ansættelsesområdet er Digitaliseringsministeriet med tilhørende institutioner, pt. Digitali-seringsministeriets departement, Digitaliseringsstyrelsen og Danmarks Statistik.

Flere oplysninger Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte HR-chef Ea E. Roldgaard på [email protected] eller telefon +4529467947 eller HR-medarbejder Ditte Toftgaard på [email protected] eller på mobil +4520369950. Send en SMS eller læg en besked, så ringer de dig op.

Ansøgning Vi ser frem til at modtage din ansøgning med CV, eksamenspapirer og eventuelle bilag via knappen ”Søg stillingen” senest den 27. marts 2025.

Vi forventer at holde samtaler i uge 15 og 16.

Vi ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle interesserede kandidater uanset personlig baggrund til at søge. Vi ser frem til at læse din ansøgning.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Administrativ medarbejder
København
Administrativ medarbejder
Hovedstaden
Kontor og administration
København
Kontor og administration
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Nyt job
    Nyt job

    Rytmisk Musikkonservatorium

    Rytmisk Musikkonservatorium søger en alsidig administrativ kollega med interesse for it-sikkerhed

    Deltid

    Leo Mathisens Vej 1, 1437 København K, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Fuldtid

    Amager Boulevard 70, 2300 København S, Danmark

    Indrykket for 6 dage siden

Søg efter andre job