1. Alle Job
  2. Kontor og administration
  3. København

EGMONT FONDEN

Administrativ medarbejder til SygtStærk

Deltid

Permanent

Vognmagergade 11, 1120 København K, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2851796
|
Indrykket for 2 dage siden

Brænder du for at gøre en forskel for unge, der lever med kronisk eller alvorlig sygdom? Og er du en blæksprutte, som kan holde styr på økonomiopfølgning, mødeindkaldelser og -materiale og i det hele taget være med til at gøre SygtStærk til en hyggelig og velfungerende arbejdsplads?

Så er du måske SygtStærks nye administrative medarbejder.

Vi søger fra 1. maj en administrativ medarbejder, som dels skal bistå direktøren i udarbejdelse af mødemateriale, indkaldelser og økonomi. Dels skal du hjælpe med den løbende vedligeholdelse af vores arbejdsfællesskab og -processer.  

Du vil få en masse forskelligartede opgaver og du skal være indstillet på, at de ændrer sig over tid. Vi har brug for dig, der på forskellige måder bidrager til at vores arbejdsfællesskab er smidigt – både når det gælder det praktiske og det processuelle.

Vi er særligt på udkig efter en medarbejder, der kan:

-       Lave løbende økonomi- og budgetopfølgning samt regnskabsaflæggelse til bevillingsgivere

-       Udarbejde mødemateriale og indkaldelser til møder i SygtStærks bestyrelse og Advisory Board

-       Tage mødereferater

-       Bistå direktøren med at undersøge og indkøbe et projektstyringsværktøj

-       Sørge for at SygtStærk er et rart og hyggeligt sted at være – også når det kommer til indretning og udsmykning

-       Hjælpe med praktiske opgaver, når vi har events og møder i vores SygtStærk-komité

-       Bistå med forberedelse af eksterne møder

-       Og en masse andre løbende opgaver

 

Det er vigtigt at understrege, at vi arbejder samskabende med de unge i SygtStærk, så mange af dine opgaver vil foregå i tæt samarbejde med og sparring fra SygtStærks unge.

 

Du må meget gerne have erfaring med:

-       Økonomi- og budgetopfølgning

-       Udarbejdelse af mødemateriale

-       At skabe hygge og gode fysiske rammer på en arbejdsplads

-       Projekstyringsværktøjer

-       Eventuelt bogholderi og løn

 

Vi leder efter dig, der har et stort samarbejdsgen, er ansvarsfuld og en god kollega. Det er ikke så vigtigt, hvilken uddannelse, du har, men mere at du kan være det kit, der får vores daglige arbejde til at fungere.

Vi kan til gengæld tilbyde dig en fast stilling på en lille, men dynamisk og visionær arbejdsplads. Du får gode og dygtige kollegaer, og vi sætter en ære i at være et sted, hvor der er højt til loftet og plads til nye ideer uden at miste blikket for, hvorfor vi er her.

 

Om SygtStærk

SygtStærk er skabt af Egmont med det formål at etablere et skabende, mobiliserende og transformativt fællesskab for unge, der lever med sygdom. Fællesskabet skal være en katalysator for forandring, som giver mod til at turde tage nye skridt i livet, særligt i forhold til livsmestring og uddannelse.

Fra 1. maj 2025 flytter SygtStærk status fra at være et projekt under Egmont til at blive en selvstændig organisation. Vi bor fortsat – frem til 2026 – hos Egmont i Vognmagergade.

Du kan læse mere om SygtStærk på www.sygtstærk.dk

 

Det praktiske

Stillingen er på 30 timer. Vi har en god frokostordning, fleksible arbejdstider og mulighed for hjemmearbejde. Send din ansøgning + CV til [email protected] senest fredag d. 28. februar. Vi afholder første runde samtaler i uge 12.

Løn forhandles efter erfaring. Vi tilstræber at ramme et lønniveau for vores medarbejdere, som er gennemsnitligt i branchen for den pågældende stilling.

Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte leder af SygtStærk, Carolina Magdalene Maier på 60 77 15 25. Send gerne en SMS først for at aftale tidspunkt for samtale.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Administrativ medarbejder
København
Administrativ medarbejder
Hovedstaden
Økonomi
København
Økonomi
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Nyt job
    Nyt job

    Bispebjerg Hospital

    Region Hovedstaden søger deltids (25 timer pr. uge) administrativ medarbejder til FM Logistik – Bispebjerg Hospital

    Deltid

    Bispebjerg Bakke 23, 2400 København NV, Danmark

    Indrykket i dag

    Nyt job

    Fuldtid

    Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

    Fuldtid

    Hans Knudsens Plads 3d, 2100 København Ø, Danmark

    Indrykket for 6 dage siden

    Har du et køligt og systematisk overblik? Er du vild med at systematisere, organisere og få noget fra hånden, så er denne stilling måske noget for dig. Om stillingen Vores administrative medarbejder i... Læs mere
    Københavns Kommune
Søg efter andre job