Ansvarsbevist og dygtig administrativ søkriger til stillingen som banjermesterskriver (335) på Fregatten IVER HUITFELDT. Banjemesterskriveren har i samarbejde med banjemesteren ansvaret for den administrative drift af besætningen og fregatten.
Kan du se dig selv som en del af en fantastisk besætning, hvor du vil få stor berøringsflade med alle ombord og på et skib som har et udfordrende og meget spændende program foran sig?
Fregatten IVER HUITFELDT er den første af i alt tre fregatter i IVER HUITFELDT-klassen – alle med basehavn i Korsør, og skibene er Søværnets største sejlende enheder. Fregatterne er højteknologiske skibe og udgør en af Danmarks mest komplekse arbejdspladser, når det drejer sig om mangfoldighed af moderne teknologi og menneskeligt samspil.
IVER HUITFELDT gennemgik i 2023 et længere træningsforløb i England, hvilket medførte at vi i 2024 kunne udsendes til en skarp mission i Rødehavet. Hvad 2025 og 2026 bringer er endnu uklart, men selv om udvikling, træning og klargøring af fregatten altid har vores primære fokus, så går vi meget op i de sociale rammer og at det også skal være sjovt at ”gå til søkriger” hos os.
Bemandings- og Administrationselement er udgjort af et banjermesterkontor og et skibskontor. Til sammen består de to kontorer af en seniorsergent, en oversergent og to marinekonstabler.
Din dagligdag vil udgå fra på banjermesterkontoret, hvorfra du vil være i kontakt med hele skibets besætning.
Dine primære opgaver består i at assistere med administrative opgaver herunder registrering af arbejdstid, opdatering af personeldata i DeMars, udfærdigelse af vagtplaner, samt opgaver hvor du inddrages i personelhåndtering på forskellige niveauer. Endvidere vil du også skulle indtage en rolle i vores havariorganisation som enten plotter, røgdykker eller måske en helt tredje funktion.
Du vil også indgå i vagttørnen i havn og til søs. Til søs skal du forvente alsidige opgaver, som samtidig kan give et behageligt afbræk fra kontoret. Disse opgaver kan være arbejde på dækket såsom sømandskab, surrings- og foldegast ved helikopteroperationer. Du vil også blive udstukket til opgaver som hjælper ved sætning og bjærgning af skibets mindre fartøjer.
Vi kan derfor tilbyde et meget alsidigt job hvor du ikke kommer til at kede dig og med rig mulighed for udvikling. Herunder kan du forvente et uddannelsesforløb med kurser og efteruddannelse, hvor vi tager udgangspunkt i din baggrund og dit fremtidige virke.
Vi forventer af dig, at du er energisk, omhyggelig, effektiv og er villig til at tage ansvar. Desuden forventer vi at du er i stand til, at arbejde selvstændigt og har evnen til at omstille dig i takt med at opgaverne kan ændre sig.
Diskretion er en naturlig del af arbejdet, da du ofte vil få viden om andre medarbejderes personlige forhold.
Det vil være en stor fordel, hvis du har kendskab til og færdigheder i brugen af Forsvarets administrative værktøjer, såsom DeMars og WorkZone. Særligt vil færdigheder i arbejdstidsregistrering, personaleadministration, rejsestyring og kursusadministration være stærke fordele.
Kvalifikationer: Krav: - Søværnets basisuddannelse (SBU)
- Anden basisuddannelse i Forsvaret, som suppleres med Basisomskoling til søværnet
- Godkendt og tastet helbreds- og tandundersøgelse (Operativt bevis)
- Godkendt og tastet Forsvarets fysiske basiskrav
- Grundvaccination
- Vurderet egnet til røgdykning
Ønskelige kvalifikationer: - Kontoruddannelse, gerne med speciale i administration
- Demars Arbejdstidsstyring
- Demars PAM modul 1
- Demars Rejsestyring
- Demars Arrangementsstyring
- Uddannet røgdykker
Løn- og ansættelsesvilkår Stillingen er en marinekonstabelstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.
Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.
Dit faste tjenestested vil være i Korsør.
Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.
KONTAKT OG ANSØGNING Hvis du har uddybende spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte banjermester IVER HUITFELDT, seniorsergent Jakob Keiniche Ullergaard, på telefon 7285 4314, eller via
[email protected].
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Birgit Dyrholm ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på telefon 72 81 91 71 eller mail
[email protected].
Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.
Ansøgningsfrist er 28. februar 2025 og samtaler forventes afholdt umiddelbart efter. Stillingen er til besættelse 1. april 2025 eller efter aftale.
Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.
FOKUS og referencer kan medsendes, men er ikke et krav.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
Om 2. Eskadre (2 ESK) 2. Eskadre er den primære leverandør af Danmarks sømilitære kampevne. Eskadren løser opgaver i danske farvande, regionalt og globalt. Opgaverne spænder bredt fra støtte til politiet, bidrag ved humanitære operationer, træning af samarbejdspartnere til indsættelse i krigsmæssige operationer.
2. Eskadre består af moderne højteknologiske luftforsvarsfregatter og antiubådsfregatter samt Subsurface & Seabed Warfare Division (SSW) der samordner Søværnets Dykkertjeneste og minerydningsenheden Mine Counter Measures Denmark, så Forsvarets undervandskapaciteter kan leveres koordineret og effektivt. 2. Eskadre arbejder kontinuerligt for at være en god og attraktiv arbejdsplads
, og vores opgave som styrkeproducent er
, at få det komplekse samspil mellem besætninger og en avanceret teknologi til at yde optimalt for at kunne løse Søværnets opgave: At sikre Danmarks interesser fra havet – med magt om nødvendigt.