1. Alle Job
  2. Kontor og administration
  3. Syddanmark

Forsvaret

Administrativ medarbejder til Efterretningsregimentet

Fuldtid

Permanent

ID: 2723158
|
Indrykket for 9 dage siden

Administrativ medarbejder til Efterretningsregimentet – kom og bliv en del af vores team

Har du en administrativ baggrund med sans for samarbejde, faglighed og motivation?

Så er du måske vores nye kollega til Personeladministrations-elementet.
Om os
Vi støtter og rådgiver Efterretningsregimentet inden for det administrative område. Vores omgangstone er uformelt, respektfuld og humørfyldt, og vi bidrager alle til trivsel og arbejdsglæde.

Sparring, kompetenceudvikling, kolleger med engagement og humør er en del af hverdagen.
Om stillingen
Vi tilbyder spændende og alsidige arbejdsopgaver, hvor du i høj grad er med til at udvikle jobbet og påvirke din arbejdsdag. Dine opgaver vil spænde bredt fra deskfunktion, arbejdstidsregistrering, rejseadministration og på sigt støtte i forbindelse med administrativ undervisning.

Du vil også skulle udfærdige skrivelser og referater samt støtte med administrative og praktiske opgaver ved besøg, møder og seminar/kurser.

Du deler kontor med 8 gode kolleger. Arbejdstiden er primært 0730-1430/1530 samt begrænset rejseaktivitet.
Om dig
Du er kontoruddannet og er en erfaren bruger af Microsoft Office, især Word og Excel. Måske har du kendskab til SAP og Workzone? I så fald vil det være en fordel.

Du har gyldigt kørekort kategori B.

Høj faglighed kendetegner dig, og du løser opgaverne med engagement og nysgerrighed med fokus på brugervenlig rådgivning og overholdelse af deadlines.

Du er professionel i forhold til at løse egne opgaver såvel som Personeladministrationens samlede opgaveportefølje.

Samarbejde er vigtigt for dig, og du bidrager engageret og uopfordret til samarbejdet og et godt arbejdsmiljø.
Ansættelsesvilkår
Ansættelse og aflønning sker i henhold til den enhver tid gældende organisationsaftale for Kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) og den til enhver tid gældende fæl-lesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentlige Ansattes Organisationer – Det Statslige område (OAO-S-Fællesoverenskomsten).

Basislønnen er på kr. 26.316,55 pr. måned.

Afhængigt dine kvalifikationer og færdigheder, er der mulighed for forhandling af tillæg.
Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsen.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Kontakt og ansøgning
Hvis du vil vide mere om stillingen, kan du kontakte chefsergent Michael B. Pedersen på tlf. 25 23 79 67.

Har du spørgsmål vedrørende løn- og ansættelsesvilkår, er du velkommen til at kontakte Forsvarsministeriets Personalestyrelse, HR-konsulent Sheeba Krause på tlf. 32 66 50 36.

Ansøgningsfristen er 20. oktober 2024, og vi afholder ansættelsessamtaler i uge 44.
Vi ønsker at byde dig velkommen den 1. november 2024 eller efter aftale.

Vi beder dig søge stillingen via linket. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Efterretningsregimentet har et tæt samarbejde med Varde og Esbjerg Kommune vedrørende bl.a. tilflytterservice. Med udgangspunkt i dit/jeres behov og ønsker, tilpasser vi støtten i forhold til partnerjob, skole og bolig m.v.
Varde Kommune har en række tilbud til tilflyttere, herunder bistand til bolig og job. Der er mulighed for sparring på jobsøgning og formidling af CV til en række virksomheder. I Varde Kommune har partneren mulighed for at komme til samtale ved udvalgte private og offentlige virksomheder, når der er et match på kvalifikationer. Tilflyttere med ansættelse samt pendlere har derudover fortrinsret til en række lejeboliger i Varde kommune
Esbjerg Kommune har et program for medflyttende partnere med bl.a. sparring på jobsøgning og formidling af CV til en lang række virksomheder. Ligeledes formidles kontakt til private udlejere af lejeboliger. Tilflyttere med ansættelse kan skrive sig op på venteliste hos boligforeningerne i Esbjerg Kommune og rykke frem i køen til lejligheder.
Læs mere om, hvad tilflytterservice kan gøre for dig/jer på www.nyiesbjerg.dk og www.flyt-tilvarde.dk.
Du er meget velkommen til at kontakte bosætningskonsulent i Varde Kommune, Gitte Sydbøge, tlf. 79944793/24493644 eller på [email protected] og bosætningskoordinator Esbjerg Kommune, Pia Enemark på [email protected] eller 20 47 32 06.

OM EFTERRETNINGSREGIMENTET
Efterretningsregimentet opstiller, uddanner og udsender enheder og enkeltpersoner, som indsamler informationer om modstanderen på kamppladsen. Efterretningsregimentets specialister bearbejder de indsamlede informationer, så Hærens chefer får det bedst mulige grundlag til at træffe beslutninger om militære operationer.
Efterretningsregimentet har ansvaret for Hærens udvikling af det efterretningsmæssige område samt uddannelsen af efterretningsspecialister til hele Hæren, ligesom regimentet forestår Conduct after Capture uddannelserne i forsvaret. Endvidere uddanner Efterretningsregimentet værnepligtige med henblik på at friske de eksisterende enheder.
Efterretningsregimentet består af to bataljoner, en tjenestegrens-afdeling samt en regimentsstab.
  
  
  

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Administrativ medarbejder
Syddanmark
Økonomi
Syddanmark
Kontor og administration
Syddanmark
Ekspeditionsformand
Syddanmark

Andre job der minder om dette

    Nyt job
    Vejen Kommune
    Nyt job

    Vejen Kommune - Regnskab

    Administrativ medarbejder til Regnskabsteamet i Vejen Kommune

    Fuldtid

    Rådhuspassagen 3, 6600 Vejen, Danmark

    Indrykket i dag

    Vores gode og stabile medarbejder igennem mange år, har valgt at forlade arbejdsmarkedet og vi søger derfor en ny kollega. Vi forestiller os en person der har erfaring med økonomi, bogføring og admini... Læs mere
    Vejen Kommune
    Nyt job

    Fuldtid

    Søndergade 50, 6600 Vejen, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Nyt job

    Fuldtid

    Louisevej 2A, 6100 Haderslev, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Deltid

    Vestergade 80, 6270 Tønder, Danmark

    Indrykket for 4 dage siden

    Vejle Kommune

    Fuldtid

    Skolegade 1, 7100 Vejle, Danmark

    Indrykket for 4 dage siden

    Vi søger en ny kollega, som har erfaring med offentlig administration, og som kan indgå i teamets opgaveløsning vedr. folkeregister, pas og kørekort. Det kan være en fordel, hvis du på forhånd har ken... Læs mere
    Vejle Kommune
Søg efter andre job