Til ansættelse i vores speditionsafdeling på hovedkontoret i Glostrup, søger vi i løbet af efteråret, en dygtig administrativ medarbejder til salg og administration af infrastruktur i Europa.
Teamet består i dag af 5 medarbejdere, hvoraf den ene går på pension med udgangen af året. Der vil være et tæt samarbejde om opgaverne, og det er derfor vigtigt, at kemien er god og der arbejdes ud fra en fælles forståelse.
Jobbet
Dine arbejdsopgaver vil primært bestå af kontrol og kontering af indkommende fakturaer, viderefakturering, regnskabsafslutning, statistik samt løbende kontrol og rykning af debitorer. Der vil også være tale om diverse ad hoc opgaver inden for området.
Kvalifikationer
Erfaring med administration eller en regnskabsmæssig baggrund.
Erfaring fra transportbranchen, såsom speditør, er en fordel, men ikke et krav.
IT-kendskab på brugerniveau, god erfaring med Excel.
Behersker engelsk i skrift og tale.
Personlige egenskaber
Arbejder selvstændig og har masser af gå-på-mod.
God arbejdsdisciplin og sans for orden.
Kan hold hovedet koldt - også når det går stærkt.
Fleksibel ifm. overholdelse af vigtige deadlines.
Vi tilbyder
En travl hverdag med et afvekslende, ansvarsfuldt og virkelig selvstændigt job med masser af udfordringer i en ekspansiv virksomhed, hvor beslutningsfasen er kort.
Vi tilbyder kantineordning, samt vi har en personaleforening som sørger for sociale arrangementer som f.eks. julefrokost, sommerfest og DHL-løb, hvor du kan hygge dig sammen med dine kolleger.
Du får gode faglige udviklingsmuligheder, dygtige og engagerede kolleger samt løn- og ansættelsesvilkår, der afspejler dine kvalifikationer og resultater.
HCS A/S er familieejet og har været i branchen i flere generationer. Vi har en stærk økonomi og ønsker vækst.
Interesseret?
Hvis du ønsker yderligere information om stillingen, kontakt venligst Teamleder Sandra Stein Olsen på tlf. 43 29 96 53.
Vi holder løbende samtaler, så tøv ikke for længe med at sende din ansøgning. Stillingsopslaget fjernes, når den rette kandidat er fundet.
Send din ansøgning , CV og øvrige relevante papirer via nedenstående link ”Søg stillingen”.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir