1. Alle Job
  2. Kontor og administration
  3. Hedensted
Nyt job

Hedensted Kommune

Administrativ medarbejder til Integrationsteamet

Fuldtid

Permanent

7130 Juelsminde, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2795430
|
Indrykket i dag

Vi søger en administrativ medarbejder med borgerrettet funktion, i forbindelse med modtagelse af visiterede borgere med flygtningebaggrund til Integrationsteamet, Børn & Familier.

Om jobbet og opgaverne

Integrationsteamet i Børn & Familier søger en ny medarbejder med tiltrædelse snarest muligt og senest 1. marts 2025. Stillingen er på 37 timer pr. uge. Du kommer til at have arbejdsplads på Juelsminde Rådhus.

I Integrationsteamet arbejder vi med borgere, som har flygtningebaggrund, eller som er familiesammenførte til flygtninge. Vi arbejder helhedsorienteret og har høj grad af tværgående samarbejde i hele kommunen samt med eksterne samarbejdspartnere. Derfor er opbygning og vedligehold af relationel kapacitet helt afgørende for, at vi lykkes med løsning af vores kerneopgaver.

I Integrationsteamet er vi tre socialrådgivere, tre familiekonsulenter, en pædagogisk medarbejder, en tolk, to sekretærer og en teamleder delt med to andre teams i Børn & Familier. Vi arbejder sammen på tværs af faglige baggrunde i et uhøjtideligt og positivt kollegialt fællesskab.

Ved ansættelse i Børn & Familier bliver du en del af en arbejdsplads, som sætter trivslen højt, og giver plads til at den enkelte kan bruge sine spidskompetencer i det faglige arbejde. Vi er optaget af, at alle bidrager til en fælles kultur, samtidig med at vi udfører et godt fagligt arbejde. Hos os er vi ansat til mere end vores faglighed – vi er også ansat til at samarbejde.

Dine opgaver:

Som administrativ medarbejder i integrationsteamet løser du både administrative opgaver og borgerrettede, dialogbaserede opgaver. Eksempler på opgaver er:

  • Sekretariatsfunktioner for rådgivere og ledelse.
  • Borgerbetjening – både ved henvendelse, telefon og på sikker mail/e-boks samt ved modtagelse af nye borgere med flygtningebaggrund, i samarbejde med socialrådgivere og familiekonsulenter.
  • Modtagelser af – og behandling af ansøgninger om enkeltydelser, medicin mm. efter Integrationslovens kapitel 6, herunder hele den dialogbaserede kontakt med borgerne.
  • Administrativ forberedelse og efterbehandling i forbindelse med modtagelse af nyankomne flygtninge eller familiesammenførte.
  • Behandling af ansøgninger om repatriering efter Integrationsloven.
  • Beregninger og indberetninger i forbindelse med ydelser efter bestemmelserne i Barnets Lov omkring børn, unge og familier, f.eks. familiebehandling, anbringelser og efterskoleophold.
  • Håndtering af aktindsigtsanmodninger.
  • Dokumenthåndtering, postscanning, journalisering, sortering og fordeling,
  • Økonomiopgaver vedr. bogføring, fakturaoprettelse, afstemning af konti, afregning til SKAT mv.
  • Personalerelaterede opgaver vedr. indberetning af nyansættelser, fravær, ferie, kørsel mv.
  • Mødeindkaldelser, dagsorden til møder mv.
  • Referent til diverse møder. 
  • Ad hoc telefon pasning for Modtagerteamet. 
Vores forventninger til dig

Vi forventer, at du er indstillet på at levere en arbejdsindsats, som er lige vægtet mellem faglig kvalitet og positivt samarbejde.

Du er en imødekommende, stabil og serviceminded teamplayer, som er parat til at tage et medansvar for den daglige drift. Du er indstillet på at bidrage til udviklingen af den samlede administration i Læring og den tværgående løsning af kerneopgaven i ad hoc samarbejde med sekretærer i andre dele af kerneområdet. 

Du kan håndtere en travl arbejdsdag, og trives med vekslende arbejdsopgaver, hvor der altid kommer nye opgaver, som kalder på nye løsninger – og så har du et godt humør. Du har en uddannelse inden for offentlig administration og optimalt med flere års erfaring inden for socialområdet.

Du er åben, interesseret i andres forståelsesverdener og byder positivt ind med dine vinkler såvel fagligt som kollegialt.

Du har flair for orden og rettidighed i det administrative arbejde, og trives med at skifte imellem flere forskellige IT-programmer.

Derfor skal du vælge os

Børn & Familier består af et modtagerteam, to familieteams, et børnehandicapteam, et integrationsteam og et sekretariat med engagerede medarbejdere – 37 socialrådgivere, integrationsmedarbejdere, fem administrative medarbejdere, en teamleder for Børnehandicap, to teamledere for Familieområdet og Integration, en myndighedsleder, en socialfaglig koordinator samt en udviklingskonsulent. Derudover et Familiecenter, som er leverandør af hjælp til børn med særlige behov, et terapeutisk dagbehandlingstilbud, et kompenserende dagbehandlingstilbud til børn og unge, en døgninstitution til anbragte børn og unge, en aflastningsinstitution til børn og unge med funktionsnedsættelser samt en chef for Børn & Familier.

Du vælger at søge hos os, fordi du på baggrund af dette stillingsopslag, har fået lyst til at blive en del af teamet, kerneområdet og Hedensted Kommune som helhed samt bidrage med netop dine kompetencer og erfaringer til den videre drift og udvikling.

Vi tilbyder:

  • Introduktionsforløb.
  • Et varieret og spændende job.
  • Et positivt arbejdsklima og fællesskab. 
  • En arbejdsplads, som sætter trivslen højt. 
  • Mulighed for at den enkelte kan bruge sine spidskompetencer. 
  • Mulighed for kantineordning og personaleforening.
Løn og ansættelsesvilkår

Løn og ansættelse efter gældende overenskomst, med mulighed for at forhandle kvalifikations- og funktionsløn.

Der vil blive indhentet børne- og straffeattest.

Har du spørgsmål

Yderligere oplysninger kan fås ved at kontakte teamleder Karen Marie Nielsen tlf. 29 68 44 31. 

Ansøgning

Søg stillingen via det elektroniske ansøgningsskema, som findes nederst.

Ansøgningsfrist er onsdag den 15. januar 2025.
Ansættelsessamtaler forventes at finde sted onsdag den 22. januar 2025. 

Om os

Alle borgere i Hedensted skal færdes vel. Vi skal som kommune understøtte dem i den bevægelse. For Børn & Familier betyder det, at vi skal bidrage aktivt til, at børn og unge har de optimale forudsætninger og trygge læringsmiljøer både hjemme og i vores institutioner. Vi skal støtte dem i udviklingen af deres deltagelseskapacitet og muligheder. Vi ser dette som et fælles ansvar, hvor både familierne, lokalmiljøerne og kommunens tilbud sammen skaber den bevægelse for alle børn og unge. 

Børn & Familier dækker det specialiserede børne- og ungeområde for 0-18 år og borgere med flygtningebaggrund de første tre år i Danmark. Vi er organisatorisk placeret under Læring.

Kerneopgaven for Læring i Hedensted Kommune er ”Sammen skaber vi bevægelse, så børn og unge i forpligtende fællesskaber udvikler sig til livsduelige og fremtidsparate mennesker”.

I Børn & Familier har vi sammen med samarbejdspartnerne fokus på at komme tidligere i kontakt med børn, unge og deres familie med særlige behov, og udvikle indsatserne til familierne. Vi er godt på vej i implementeringen af Barnets Lov - ikke bare i Børn & Familier, men i hele Læring. Vi har netop besluttet et fælles børne- og ungesyn ”Alle børn og unge gør det så godt de kan – lad os sammen give dem muligheden".

Vi har et særligt fokus på inddragelse af børnene, de unge og deres familier, og arbejder med tværfaglig koordination og Signs of safety – ligesom vi udvikler forskellige inddragelsesværktøjer afhængig af barnets/den unges alder, funktionsniveau og udfordring. Vi arbejder målrettet med systematikken i sagsforløbene, og har en bred tilbudsvifte at inddrage. Vi er på tværs af hele Børn & Familier enige om, at vi er hinandens forudsætning for at lykkes med at skabe forandringen for børnene, de unge og deres familier, og skal understøtte hinanden i opgaveløsningen.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Administrativ medarbejder
Hedensted
Administrativ medarbejder
Midtjylland
Kontor og administration
Hedensted
Kontor og administration
Midtjylland

Andre job der minder om dette

    Nyt job
    Region Midtjylland
    Nyt job

    Region Midtjylland - SBU Fogedvænget

    Administrativ medarbejder søges til Fogedvænget

    Fuldtid

    Fogedvænget 25, 8722 Hedensted, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Til børne – og unge hjemmet Fogedvænget søger vi en fleksibel administrativ medarbejder, som arbejder selvstændigt og struktureret. Ingen dage er ens, på den fede måde. På Fogedvænget brænder vi for a... Læs mere
    Region Midtjylland

    Fuldtid

    7160 Tørring, Danmark

    Indrykket for 8 dage siden

    Nyt job

    Fuldtid

    8800 Viborg, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Fuldtid

    Olof Palmes Allé 18 H, 8200 Aarhus N, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

Søg efter andre job