Har du lyst til at være en del af hverdagen i en dynamisk institution med fokus på et højt fagligt niveau? Kan du tale med alle typer mennesker med en anerkendende og empatisk tilgang? KiF Aarhus er en arbejdsplads med 43 ansatte fordelt på 2 kontorer (Aarhus og Horsens), bestående af socialrådgivere og administrative medarbejdere. Vi dækker i alt 10 kommuner, Aarhus, Favrskov, Odder, Samsø, Randers, Norddjurs, Syddjurs, Horsens, Hedensted, Skanderborg.
Kriminalforsorgen i Frihed (KiF) har til primær opgave at føre tilsyn med klienter, der er prøveløsladte, betinget dømte samt foranstaltningsdømte. KiF udarbejder ligeledes personundersøgelser af sigtede, før deres sag behandles i retten og deltager i det almindelige kriminalpræventive arbejde i samfundet.
Du skal arbejde i administrationen, hvor du vil indgå i et administrativt team.
I administrationen ekspederes vores klienter professionelt og respektfuldt såvel personligt som telefonisk. Endvidere skal du have et samarbejde med vores eksterne såvel som interne samarbejdspartnere.
Af arbejdsopgaver i tilsynet, vil der være tale om registrering af indkommen post, oprettelse af personundersøgelser, og oprettelse af tilsyn til sagsbehandlere samt diverse ad hoc opgaver. Det kan være opgaver, hvor du skal lave kaffe eller bestille og hente frokost. Der vil blive lagt vægt på, at du er serviceminded, god til at samarbejde samt til være et sted, hvor der sker mange spændende ting – nogle gange på samme tid.
Hvem er du: - Du har en administrativ kontoruddannelse eller ca. 5 års erfaring inden for administrativ kontorarbejde
- Du skal have erfaring for klientgruppen i kommunalt eller statsligt regi
- Du kan formulere dig mundtligt og skriftligt og er struktureret og systematisk i sagsarbejdet
- Du har en anerkendende tilgang til og respekt for forskellige behov ved klienterne og samarbejdspartnere
- Du er en dygtig og aktiv team- og medspiller og har respekt for fælles beslutninger
Vi tilbyder: - Et alsidigt og ansvarsfuldt arbejde
- Muligheden for selv at strukturere arbejdsdagen
- Gode kolleger
- Et arbejdsområde i konstant udvikling og forandring
- God introduktion
Løn og ansættelsesvilkår sker i henhold til fællesoverenskomsten mellem finansministeriet og OAO Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område og organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere.
Stillingen er til tiltrædelse den 1. maj 2025 eller hurtigst muligt. Arbejdstiden er på 37 timer om ugen.
Du vil referere til enhedschefen.
Ansættelsesområdet er Kriminalforsorgen Vest.
Arbejdsstedet er Institution Østjylland, KiF Aarhus, Åboulevarden 70, 8000 Aarhus C.
Hvem er vi? KiF Aarhus, hører under Institution Østjylland, som også omfatter Aarhus, Silkeborg og Randers Arrest, Ungekriminalforsorgen, KiF Holstebro og Udslusningsfængsel Skejby.
Du søger stillingen via linket ”søg stillingen”.
Din ansøgning med CV, dokumentation for uddannelse og forudgående erfaring skal være modtaget senest den
8. april 2025. Vi forventer at holde samtaler tirsdag den 22. april 2025.
Det er en forudsætning for ansættelse, at du i forbindelse med samtalen giver dit samtykke til, at Kriminalforsorgen må indhente og vurdere oplysninger om dig i det Centrale Kriminalregister. Inden ansættelse skal vi modtage dokumentation for CV, f.eks. ansættelsesbeviser.
Hvis du indkaldes til samtale, så skal du til samtalen medbringe originalt eksamensbevis for den ansættelsesgivende uddannelse, sammen med identifikation f.eks. pas eller kørekort.
Kriminalforsorgen opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge. Hvis du ønsker yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte faglig koordinator Anette Nielsen, tlf. nr. 72 55 72 37eller administrativ medarbejder Johanne Nors, tlf. nr. 72 557 428.
Kriminalforsorgen sikrer, at domstolenes domme bliver fuldbyrdet. Vi er således sat i verden for at begrænse kriminalitet og skabe tryghed i samfundet. Samtidig driver vi en lang række kriminalitetsforebyggende indsatser, hvor vi skaber rammerne for, at de domfældte og arrestanter, der vil gøre en indsats for det, kan få et liv uden kriminalitet. Kriminalforsorgen er en alsidig arbejdsplads med medarbejdere fra mange fag og med mange kompetencer. Kriminalforsorgen består af et direktorat og fire områder og beskæftiger ca. 4.300 medarbejdere fordelt på omkring 85 arbejdspladser over hele landet.