1. Alle Job
  2. Human Resources
  3. København

Københavns Kommune - Klarahus Administration

Administrativ medarbejder med lyst til at blive en del af arbejdsfællesskabet i Klarahus

Fuldtid

Permanent

Edith Rodes Vej 14, 2200 København N, Danmark

SE PÅ KORT
Københavns Kommune
ID: 2875543
|
Indrykket for 2 dage siden

Genopslag

Vi søger en kollega, der kan bidrage med både initiativ og struktur i en travl og spændende hverdag. Du er særdeles it-kyndig og har gode kommunikative evner både på skrift og i tale. Du bliver den eneste administrative medarbejder på et plejehjem med 111 boliger, og du får derfor en bred opgaveportefølje. Du kommer til at arbejde i et miljø, der fokuserer på service for kollegaer, beboere og pårørende. Du kan arbejde med mange bolde i luften på en gang, du er udadvendt og har let til smil.

Kan du nikke til ovenstående, så vil vi glæde os til at læse din ansøgning.

Vi tilbyder en arbejdsplads med dedikerede kolleger, et godt arbejdsmiljø, og en varieret, udfordrende arbejdsdag på et af Københavns største plejehjem. Du bliver en central spiller og en problemknuser, som kollegaerne opsøger for at få hjælp. Du kommer til at dele kontor med vores servicekoordinator. Men I er ikke alene, for mange kommer og går og snakker og griner, så du skal også kunne lukke forstyrrelser ude, mens du arbejder koncentreret.

Opgaveporteføljen vil bl.a. indeholde

  • indkalde til diverse møder, samle vores beboerblad og diverse administrative opgaver
  • referatskrivning og udsendelse fra møder
  • kontinuerlig opdatering af beboerlister og serviceaftaler, herunder kontrol af korrekt afregning
  • journalisering af diverse sager i eDoc
  • ansvarlig for indkøb og varemodtagelse af kontorartikler og it-udstyr
  • administration af devices og mobiltelefoner, herunder autorisationsansvarlig
  • koordinering af beboerind- og udflytning, herunder kontakt med ejendomsselskab og pårørende
  • lommepengeadministration, kontakt med regnskab og håndtering af til- og afmeldinger på CashGuard
  • samarbejde med teamet Teknisk Service ved akutte sager og vedligeholdelse af vores hus – du håndterer henvendelser fra eksterne håndværkere

Vi søger en administrativ medarbejder med følgende faglige og personlige kompetencer

  • er kontoruddannet og gerne har erfaring fra en lignende stilling
  • har stærke formulerings- og formidlingsevner, både skriftligt og mundtligt
  • har gode it-kompetencer og flair for digitale løsninger
  • har erfaring med lette økonomiopgaver, herunder at få oprettet korrekte kontrakter og følge op på dem
  • evner at trives i en hverdag med mange forskellige opgaver inklusive ad hoc-arbejde
  • er smilende, imødekommende og finder løsninger, der skaber et godt samarbejde med både interne og eksterne parter, beboere, pårørende og kollegaer

For at vi kan lykkes sammen, er det vigtigt, at du er udadvendt, proaktiv og god til at skabe relationer. Samtidig er det essentielt, at du kan arbejde selvstændigt og håndtere flere opgaver samtidig. Evnen til at navigere i en kompleks organisation er nødvendig.

Heldigvis arbejder vi i en stor forvaltning, hvor der altid er hjælp at hente i Koncernservice og hos konsulenterne på Områdekontoret.

Grønne omgivelser og godt arbejdsmiljø i hjertet af Nørrebro 
I De Gamles By i hjertet af Nørrebro ligger det kommunale plejehjem Klarahus. Her er 111 lejligheder og eget produktionskøkken, som laver ernæringsrigtig, velsmagende og økologisk mad. De Gamles By er en oase af grønne områder, dyr og legende børn – og naboplejehjem som Møllehuset, Kastanjehuset, Lindehusene og Slottet lige rundt om hjørnet. Du vil indgå i netværk med de administrative medarbejdere på disse plejehjem.

På Klarahus har vi en åben dør til omverdenen. Vi samarbejder med de andre plejehjem i De Gamles By og inviterer ind til faglig inspiration og til meningsfuldt samvær på tværs af generationer fx gennem besøgsbabyer.

Alle er velkomne på Klarahus og mangfoldighed er et plus. Det afspejler sig både i beboer- og personalesammensætning, trivsel og faglig udvikling er på dagsordenen både i medarbejderudvalget og arbejdsmiljøudvalget. Medarbejderne er godt repræsenterede i begge udvalg, og der er tradition for et godt samarbejde mellem ledelse og medarbejdere.

Vi glæder os til at høre fra dig! 

Ansættelsesvilkår 
Stillingen er på 37 timer om ugen med start den 1. maj 2025 eller snarest derefter. Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og efter kvalifikationer.

Mere information
Hvis du har spørgsmål til stillingen, kan du kontakte forstander Tine Bau på 21 24 55 62. 

Søg via linket senest mandag den 31. marts 2025

Om Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Vores hverdag handler om mennesker. Se mere om vores hverdag på www.vores-hverdag.kk.dk.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Administrativ medarbejder
København
Administrativ medarbejder
Hovedstaden
Human Resources
København
Human Resources
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Københavns Kommune

    Københavns Kommune - Afdeling for Rekruttering og Ledelsesudvikling

    Administrativ medarbejder til strategisk HR-udviklingscenter i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen, København (projektansættelse)

    Fuldtid

    Borups Allé 41, 2200 København N, Danmark

    Indrykket for 5 dage siden

    Vil du være med til at understøtte ledere og medarbejdere i Center for HR og Uddannelse og bidrage til, at vi lykkes med vores indsatser? Kan du lide varierende opgaver, og brænder du for god service?... Læs mere
    Københavns Kommune

    Fuldtid

    Landgreven 4, 1301 København K, Danmark

    Indrykket for 10 dage siden

    Københavns Kommune

    Fuldtid

    Islands Brygge 37, 2300 København S, Danmark

    Indrykket for 16 dage siden

    Brænder du for at yde god service? Og er du samtidig smilende og lynskarp i dine prioriteringer? Så er det lige dig, vi søger til Område for Parkerings vagtcentral. Vi er 11dygtige kolleger, der samme... Læs mere
    Københavns Kommune
    Københavns Kommune

    Fuldtid

    Dannebrogsgade 44, 1660 København V, Danmark

    Indrykket for 17 dage siden

    Er du engageret, stabil, god til tal og har overblik? Og er du positiv, har godt humør og vægter samspil højt? Så kan du være lige den vi søger! Vi søger en dygtig administrativ medarbejder med erfari... Læs mere
    Københavns Kommune
Søg efter andre job