Vil du være med på holdet i en dynamisk og spændende organisation? Trives du i at arbejde selvstændigt og administrere en bred vifte af opgaver, så er du måske vores nye kollega.
Du får til opgave at servicere ledelsen på børne- og ungehjemmet Møllebækken på Djursland. Din opgave bliver at løfte en række administrative og koordinerende opgaver.
Hvad er Møllebækken?
Møllebækken er et højt specialiseret tilbud. Målgruppen er borgere i alderen 4 til og med 19 år med mental retardering i svær grad og med betydelig påvirkning af adfærden. Følgende tilstande kan optræde i kombination hermed:
- Epilepsi
- Autismespektrumforstyrrelse
- Sjældne handicaps
- Fysisk funktionsnedsættelse
På Møllebækken er vi ca. 40 fastansatte, og er en del af Specialområde Børn og Unge (SBU) under Region Midtjylland.
Specialområde Børn og Unge varetager anbringelsesopgaver for børn og unge med komplekse problemstillinger. Vi har i alt knap 500 ansatte, syv døgnafdelinger, tre interne skoler og en specialbørnehave geografisk fordelt i hele regionen. Læs mere om SBU på hjemmesiden.
Møllebækkens vision er, ligesom for hele organisationen Specialområde Børn og Unge, at være Danmarks førende specialtilbud til børn og unge. Derfor vægtes uddannelse, innovation og udvikling højt.
Mød os og se lidt mere i vores video om at arbejde på Møllebækken.
Dine opgaver
Dine opgaver vil variere, men det centrale er, at du medvirker til at løse en række administrative opgaver.
Arbejdsopgaverne er mange, men dækker blandt andet:
Personale/HR:
- Personaleadministration ved nyansættelser og fratrædelser
- Informations- og velkomstmateriale til nyansatte
- Understøtte lokale ansættelsesprocesser
- Understøtte medarbejderne vedr. brug af IT og alarmer
- Opdatering af IT-udstyr
- Koordinering af kursus, møder og andet i huset
- Vedligeholdelse af årshjul
Økonomi:
- Beboer opkrævninger
- Håndtering af kontantkasse
- Bank- og kasseafregning
- Administration af diverse konti
- Varemodtagelse
Andet:
- Sekretærfunktion for leder, herunder referatskrivning
- Udfærdigelse af brochurer, blade m.m.
- Kalenderstyring for Møllebækken
- Udsende informationer til forældre, medarbejdere, sagsbehandler m.fl.
- Deltage i arrangementer og understøtte med praktiske opgaver
- Administration vedrørende indkøb af kontorartikler m.m.
- Være behjælpelig ved mødeafholdelse internt og eksternt med koordinering, logistik, evt. dække bord m.m.
- Være med til at holde orden og gøre hjemmet indbydende
- Diverse indkøb/bestilling af varer
- Vagtplan – understøttelse af akut vikardækning
Din profil
Din hverdag bliver afvekslende, og du vil indgå i tæt dialog med ledelsen og medarbejdere på afdelingen. Det er derfor vigtigt, at du er omstillingsparat og trives med at have mange opgaver i gang på samme tid, som du selv formår at prioritere og afslutte.
Du skal være i stand til at arbejde selvstændigt og proaktivt, samt være dygtig til at planlægge og styre din egen arbejdstid, så opgaverne kan blive løst effektivt.
Vi forventer, at du har stærke kommunikative kompetencer, da du er i kontakt med mange mennesker i løbet af din arbejdsdag.
Vi lægger vægt på, at du er imødekommende af natur og sætter en ære i at levere den bedst mulige service for vores ansatte, børn og unge og samarbejdspartnere.
Du er kontoruddannet, og vi ser gerne, at du har erfaring fra en lignende stilling, samt at du har kendskab til Region Midtjyllands systemer. Da der er mulighed for opgaver og møder ude af huset, er det et krav, at du har kørekort og adgang til bil.
Vi tilbyder
Der vil være en stor kontaktflade og alsidighed i opgaverne. Vi har et godt arbejdsmiljø, hvor vi lægger vægt på et godt kollegaskab.
Der er tale om en fuldtidsstilling, men med mulighed for færre timer hvis du ønsker det.
Yderligere oplysninger
Løn efter gældende overenskomst mellem HK/Kommunal og Danske Regioner.
Vi holder ansættelsessamtaler løbende, og vi forbeholder os retten til at ansætte inden ansøgningsfristens udløb.
Stillingen er med opstart hurtigst muligt eller d. 1. april 2025.
Ansøgningsfrist: Torsdag d. 20. februar 2025.
Samtaler: Tirsdag d. 25. februar 2025.
Ved ansættelse indhenter vi børne- og straffeattest.
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte tilbudsleder på Møllebækken, Inge Winther på telefon 5132 3801.
Vi ser frem til at høre fra dig.
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.