- Er du udadvendt, serviceorienteret og tør du ta’ skraldet sammen med os?
- Er du god til at kommunikere i både skrift og tale?
- Har du lyst til at arbejde i en politisk styret virksomhed?
Om jobbet:Vi søger en administrativ medarbejder, som har lyst til at medvirke i løsningen af de daglige driftsopgaver inden for dagrenovationsområdet. Du vil indgå i vores ”dagrenovationsteam”, som udover dig består af 3 kollegaer i et åbent kontormiljø.
Om arbejdsopgaven: - Din hovedopgave vil være telefonpasning/betjening, samt opfølgning på mailhenvendelser fra borgerne, vejledning til borgere samt tæt samarbejde med renovatøren.
- Du vil skulle benytte et IT-program der hedder ”Renomatic”. Programmet er database for styring af al indsamling fra husholdninger, fællesløsninger, undergrundscontainere mv. Vi sørger for en grundig sidemandsoplæring i programmet.
- Registrering af ændringer i forhold til indsamlingsordningerne.
- Udarbejdelse af diverse driftslister til renovationsmedarbejdere og til statistisk brug.
- Vejledning til borgere om adgangsforhold og sortering af affald.
- Indgå som afløsning i vores vejebod ved ferie og sygdom (ca. 10% af stillingen).
Om dig: - Du skal have en relevant uddannelsesmæssig baggrund og/eller erfaring, men det vigtigste er, at du finder opgaverne spændende og har lyst til at arbejde tæt sammen med dine kollegaer i en hverdag, hvor der ofte er travlhed.
- Du skal have flair for anvendelse af IT-programmer og være klar på at lære noget nyt.
- Du skal være serviceminded, fleksibel og udadvendt.
- Vi lægger vægt på gode samarbejdsevner, og at du ellers er et positivt menneske med godt humør.
- Du skal have lyst til at give en hånd med, hvor der er brug for det.
- Det er vigtigt, at du formår at bevare overblikket i pressede situationer og samtidig optræde høfligt overfor borgerne.
- Det er også vigtigt, at du er klar på, at hovedopgaven er telefonpasning, så det skal du have lyst til.
Om os:Vi vægter det kollegiale samarbejde højt og er en virksomhed præget af et uformelt og frit arbejdsmiljø med plads til nye ideer og tanker.
Vidensdeling og fælles mål er centrale elementer i vores indgangsvinkel til arbejdet og opgaveløsningen.
Yderligere oplysninger:Stillingen er på 37 timer og ønskes besat pr. 1. januar 2025 eller snarest derefter. Lønnen fastsættes efter HK-overenskomst herunder aftale om Ny Løn.
Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler torsdag den 12. december 2024.
Revas er Viborg Kommunes affaldsselskab, hvor vi drifter og administrerer indsamling af dagrenovation, samt genanvendelige materialer i Viborg Kommune. Endvidere driver Revas 6 genbrugsstationer placeret i byerne Viborg, Ørum, Stoholm, Karup, Bjerringbro og Møldrup. Vi beskæftiger i øjeblikket 46 medarbejdere; heraf 20 i administrationen.