1. Alle Job
  2. Jura og retsvæsen
  3. Middelfart

Skatteforvaltningen, Middelfart, Teglgårdsparken 26

Administrativ medarbejder til Gældsstyrelsens Jura, virksomheder

Fuldtid

Permanent

Teglgårdsparken 26, 5500 Middelfart, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2854589
|
Indrykket for 1 dage siden
Bliv nøglemedarbejder i et stærkt fagligt miljø
Har du en administrativ profil, gerne kombineret med kendskab til jura? Er du god til at skabe overblik, struktur og følge op på deadlines? Kan du arbejde selvstændigt, struktureret, og grundigt? Så har vi brug for dig i Gældsstyrelsens kontor Jura, virksomheder.

Vi hjælper Danmark ud af gæld – vi er statens inkasso
I Gældsstyrelsen er det vores opgave at sikre, at så mange som muligt betaler deres gæld til det offentlige. Dermed bidrager vi til fundamentet for finansieringen af den offentlige sektor i Danmark. Vi samarbejder med de offentlige kreditorer om at forebygge, at ny gæld opstår og om at give borgere og virksomheder de bedste forudsætninger for at forstå konsekvenserne ved de valg, de træffer.

Jura, virksomheder – et kontor, der løfter i flok og griner sammen
I kontoret Jura, virksomheder er det vores primære opgave at levere juridisk bistand til Gældsstyrelsens organisation vedrørende inddrivelse af virksomheders gæld. Det gør vi fx ved at bidrage til at sikre en korrekt lovfortolkning og regelanvendelse. Derudover leverer vi bl.a. juridisk rådgivning og sparring til direktionen om inddrivelsesfaglige problemstillinger.

Du får 16 engagerede kolleger, hvor du bliver den, der bidrager med at sikre overblik over kontorets opgaver og rettidig opfølgning, samt løsning af opgaver af mere administrativ karakter. Udover dig består kontoret af 13 kollegaer, som primært er jurister, to studentermedhjælpere og en kontorchef. Vi arbejder i mindre teams med faglig specialisering indenfor fx insolvensret, fogedretlige spørgsmål og offentlig gældsinddrivelsesret. Derudover behandler vi anmodninger om aktindsigt efter offentlighedsloven.

Håndtering af de administrative opgaver i kontoret
Som administrativ medarbejder i Jura, virksomheder får du en vigtig opgave med at understøtte kontorchefen og kontorets medarbejdere således, at kontoret lykkes med sine opgaver.

Dine opgaver vil bl.a. være:

  • At visitere indkomne opgaver og oprette sager i sagssystemet
  • At opdatere kontorets opgavestyringsværktøj og løbende gøre status på opgaveporteføljen samt følge op på deadlines
  • At understøtte kontorchefens driftsledelse med bl.a. data om opgavemængde, deadlines m.v.
  • At bistå med administrative opgaver i forhold til kvalitetssikring og sagsopfølgning i sagssystemet
  • At bistå med afholdelse af møder, samtaler, workshops o.l. ved fx at stå for mødeindkaldelser, bestilling af forplejning og reservering af lokaler
Derudover kan du være med til at forme stillingen, således dine kompetencer kommer i spil. Det kan fx være, hvis du er skarp til korrekturlæsning, eller hvis du er en haj til udarbejdelse af power-points.

Selvstændig, ordentlig og samarbejdsorienteret
Vi forestiller os også, at du har en relevant kontoruddannelse, en advokatsekretæruddannelse, en professionsbachelor i offentlig administration eller tilsvarende eller en relevant erhvervserfaring, der passer til stillingen. Det er et plus, hvis du har erfaring fra en politisk ledet organisation. Derudover forventer vi, at du har stærke IT-kompetencer.

Den ideelle kandidat er en god kollega, der aktivt tager del i snakken ved frokostbordet. Derudover er det vigtigt, at du trives med at skabe orden og struktur, at du er grundig og stræber efter at opnå et godt resultat, samt at du kan arbejde selvstændigt med opgaverne. Du får en stor kontaktflade, hvorfor det også er vigtigt, at du kan skabe gode relationer, både internt og på tværs af styrelsen og Skatteforvaltningen. Fordi vi arbejder i en politisk ledet organisation, er det vigtigt, at du kan trives i spændingsfeltet mellem stramme deadlines og fokus på detaljen.

Vi lægger stor vægt på, at du matcher Gældsstyrelsens DNA. Det betyder, at du skal være foregangsperson for en kultur, der er båret af ordentlighed og ansvarlighed. Vi er en arbejdsplads, hvor vi løfter sammen og understøtter hinanden – både i kontoret og på tværs af Gældsstyrelsen.

Du vil den første halvanden måned arbejde tæt sammen med vores nuværende administrative medarbejder, således vi sammen sikrer, at du får en god introduktion til opgaverne. Derefter kommer du til at være kontorets administrative medarbejder, hvorfor vi forestiller os, at du har en vis erfaring med opgaverne.

Med fokus på udvikling og godt fællesskab
Det er vigtigt for os, at vi løbende har gode forventningsafstemninger i forhold opgaver, adfærd og udvikling generelt, hvorfor vi i Gældsstyrelsen har stort fokus på medarbejdernes performance og trivsel. Vi har løbende opfølgning og sparring via 1:1-samtaler mellem ledere og medarbejdere med fokus på at gribe de udviklingsmuligheder, der byder sig.

Kontakt og ansættelsesvilkår
Vi ser frem til at modtage din ansøgning sammen med CV, eksamenspapirer og eventuelt yderligere materiale senest den 10. marts 2025 via linket ”Søg stillingen”. Vi forventer tiltrædelse pr. 1. maj 2025. Ønsker du at vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte kontorchef Rasmus Bak på telefon 72 38 44 56.

Vi forventer at afholde 1. samtaler den 12., 13. og 14. marts 2025. Går du videre til 2. samtalerunde, vil der i rekrutteringsforløbet indgå en personprofilanalyse og en logisk test.

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten (AC), overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og Itmedarbejdere (HK) eller overenskomst for fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatteministeriet.

Forud for ansættelse foretager vi restancetjek for så vidt angår restancer til det offentlige. Du bliver ansat i Skatteministeriet med tilhørende institutioner. Arbejdsstedet er Teglgårdsparken 26, 5500 Middelfart. Der vil forud for ansættelse blive indhentet en straffeattest.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Administrativ medarbejder
Syddanmark
Administrativ medarbejder
Middelfart
Kontor og administration
Syddanmark
Kontor og administration
Middelfart

Andre job der minder om dette

    Nyt job
    Nyt job

    Compacttilt ApS

    Compacttilt i Nørre Åby søger Indkøber

    Fuldtid

    Fabriksvej 5, 5580 Nørre Aaby, Danmark

    Indrykket i dag

    Nyt job

    Fuldtid

    Assensvej 156, 5500 Middelfart, Danmark

    Indrykket i dag

    Fuldtid

    Store Landevej 92, 5592 Ejby, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Fuldtid

    Jernbanegade 57, 5500 Middelfart, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

    Deltid

    Viaduktvej 28, 5500 Middelfart, Danmark

    Indrykket for 9 dage siden

Søg efter andre job