1. Alle Job
  2. Kontor og administration
  3. Ballerup
UDLØBET

Statens IT

Administrativ medarbejder til arbejdet med sikkerhedsgodkendelser og sekretariatsbetjening i Statens It

Fuldtid

Permanent

Lautruphøj 2, 2750 Ballerup, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2858442
|
Indrykket for 24 dage siden

Informationssikkerhed er et af de helt centrale fokusområder i Statens It. Vi søger lige nu en ny kollega, der har mod på at indgå i dette arbejde.

Om stillingen

Du vil blive en del af team Informationssikkerhed og Procesudvikling, hvis primære opgaver ligger i arbejdet med de forretningsunderstøttende sider af informationssikkerhed og persondatabeskyttelse, samt revisioner og tilsyn.

Arbejdet med sikkerhedsgodkendelser er en betroet arbejdsopgave, som kræver fuld diskretion og samarbejde med ganske få personer i organisationen samt eksternt. Den øvrige opgavevaretagelse vil ske i tæt samspil med kolleger i teamet, og der vil derfor være rig mulighed for sparring om opgaveløsningen.

Vores opgaveportefølje udvides løbende, så der vil være gode muligheder for, over tid, at være med til at præge dine arbejdsopgaver og indgå i arbejdet med fx. arwareness aktiviteter, m.v., for den rigtige kandidat.

Om dig

Vi søger dig, der har lyst til at varetage den helt centrale opgave det er at stå for arbejdet med sikkerhedsgodkendelser i Statens It. Det gælder både medarbejdere, vikarer og konsulenter. Stillingen indebærer også sekretariatsbetjening af de pt tre kundefora, som Informationssikkerhed & Procesudvikling har ansvaret for, dvs. udarbejde agenda, udsende mødeindkaldelser, udarbejde referater, mv. Du har en administrativ uddannelse eller solid erfaring inden for administration og brænder for at holde styr på detaljerne.

Vi lægger vægt på, at du:

  • Har gode skriftlige evner.
  • Erfaring med udarbejdelse af mødemateriale samt referatskrivning.
  • Er systematisk og struktureret i din opgaveløsning.
  • Kan arbejde selvstændigt med deadlines.
  • Er imødekommende med en positiv og problemløsende tilgang til udfordringer.
  • Er en udpræget holdspiller, som er nysgerrig på at lære fagområdet cyber-og informationssikkerhed i at kende på længere sigt.
  • Er fleksibel i perioder, hvor presserende opgaver kræver det, fx et stort indtag af nye medarbejdere, som kræver sikkerhedsgodkendelser.

Har du endvidere praktisk erfaring inden for et eller flere af følgende områder vil det være et stort plus:

  • Journalisering i ESDH-systemer.
  • Betroede opgaver, som kræver diskretion.
  • GDPR/databeskyttelse.

Om os

Vi tilbyder:

  • Et alsidigt og afvekslende job på en dynamisk arbejdsplads med frihed under ansvar, og en uformel omgangstone.
  •  Et arbejdsmiljø præget af høj aktivitet og brede kontaktflader – både internt og eksternt.
  • Rig mulighed for faglig udvikling og kompetenceopbygning inden for fagområdet informationssikkerhed.

Hos os betyder tilstedeværelse sammen med vores kollegaer meget, og vi mener, at samarbejde og videndeling på tværs af styrelsen er afgørende for et godt arbejdsmiljø. Samtidig vil vi gerne sikre fleksibilitet for vores medarbejdere, og hjemmearbejde kan løbende aftales mellem chef og medarbejder, når det er foreneligt med opgavevaretagelsen.

Ansættelsesvilkår

Du ansættes efter gældende overenskomst med mulighed for forhandling alt efter kvalifikationer.

Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan sikkerhedsgodkendes til HEMMELIGT og efterfølgende kan opretholde sikkerhedsgodkendelsen i hele din ansættelsesperiode. Du vil i forbindelse med ansættelsen blive bedt om at fremsende en privat straffeattest, som du rekvirerer via www.politi.dk , eller ved fysisk fremmøde på din lokale politistation. Vi fortæller mere om dette undervejs i ansættelsesforløbet.

Arbejdsstedet vil være Lautruphøj 2, 2750 Ballerup, og den forventede gennemsnitlige arbejdstid er 37 timer om ugen.

Ansættelsesområdet er Finansministeriet med tilhørende institutioner, pt. Finansministeriets departement, Statens Administration, Statens It, Økonomistyrelsen samt Medarbejder- og Kompetencestyrelsen.

Flere oplysninger

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte områdechef i Center for Sikkerhed & Compliance, Helle Uldbæk Sørensen på tlf. 72311303, eller [email protected].

Ansøgning

Vi ser frem til at modtage din ansøgning med CV, eksamenspapirer og eventuelle bilag via knappen ”Søg stillingen” senest den 19. marts 2025.

Vi forventer at holde samtaler i uge 13 og 14 og håber at kunne byde vores nye kollega velkommen hurtigst muligt.

Finansministeriet ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle interesserede kandidater uanset personlig baggrund til at søge. Vi ser frem til at læse din ansøgning.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Administrativ medarbejder
Ballerup
Administrativ medarbejder
Hovedstaden
Kontor og administration
Ballerup
Kontor og administration
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse

    Administrativ medarbejder Forsvarets Etablissement- og Terræn Kommando EP Ballerup

    Fuldtid

    Lautrupbjerg 1, 2750 Ballerup, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Udløber snart

    Deltid

    Kratvej 14, 2760 Måløv, Danmark

    Indrykket for 15 dage siden

    Drømmer du om en hverdag, hvor dine administrative evner gør en reel forskel? Vil du være med til at sikre, at børnehusene i vores område har fundamentet på plads? Så har du nu chancen for at blive en... Læs mere
    Ballerup Kommune
    Ballerup Kommune

    Fuldtid

    Hold-An Vej 7, 2750 Ballerup, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Ballerup Kommunes indbyggertal er i stor vækst, og der bliver bygget mange nye boliger. Samtidig flytter flere virksomheder til kommunen, og derudover har vi selv en del anlægsprojekter. Vi har derfor... Læs mere
    Ballerup Kommune
Søg efter andre job