Administrativ medarbejder/ sekretær til UU i Vejle Kommune
Da en af vores kollegaer går på barsel, søger vi i Ungdommens Uddannelsesvejledning i Vejle en ny kollega.
Om jobbet
Du får ansvaret for et vigtigt område i vores organisation: Administration og sekretær opgaver.
Du vil få mangeartede opgaver såsom:
- Personaleadministrative opgaver, for eksempel registrering af fravær og ferie, administration i Digital Ansættelse ved ansættelser og opsigelser mm.
- Økonomistyring, for eksempel budgetopfølgning, fakturahåndtering og fakturering mm.
- Ad hoc sekretær opgaver for ledelsen og organisationen, for eksempel administrering af vores fælles mail, tage telefonen på hovednummeret, bestilling af varer efter behov, forplejning til møder mm.
- Superbruger opgaver i vores it-system, UNOung, for eksempel håndtere påmindelser, sende breve ud til unge, der ikke er i gang med en aktivitet mm.
- Diverse administrative opgaver indenfor uddannelse og vejledning, fx oprettelse af praktikker og koordinere FGU åbent hus og brobygning mm.
Vi forventer af dig
- Du har flair for og interesse i de mangeartede administrative opgaver, og har derfor kendskab til følgende it-systemer: Rollebaseret indgang, ØSindsigt, SBSYS samt UNOung.
- Du trives i tværfagligt samarbejde med relevante samarbejdspartnere og arbejder selvstændig, struktureret og tilrettelægger dit arbejde i en omskiftelig hverdag.
- At du har erfaring i arbejdet.
- At du har gode kommunikative kompetencer, da du ofte vil være ansigtet udadtil i kontakten med unge og eksterne samarbejdspartnere.
- At du er interesseret i at være en god kollega for dine kollegaer.
Vi tilbyder dig
Et spændende arbejde i et godt arbejdsmiljø, hvor der lægges vægt på sparring og samarbejde. Du vil få introduktion til opgaverne.
Et team af engagerede og fagligt kompetente vejlederkollegaer i et tværfagligt arbejdsmiljø.
Høj grad af fleksibilitet og selvstændighed i hverdagen.
Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår efter overenskomst og principperne i Ny løn. Det er en fast stilling på 35 timer/uge med tiltrædelse 1. oktober 2024.
Om os
Har du brug for yderligere oplysninger om UU i Vejle, vil vi opfordre dig til undersøge dette link
https://uuv.vejle.dk/ Flere oplysninger
Du er velkommen til at kontakte leder af UU Vejle – Dorthe Fredsted på tlf. 2166 5962, eller souschef Mona Jeppesen på tlf. 2942 5366, hvis du har spørgsmål til jobbet. Vi har ferie uge 28-30, så hvis du har spørgsmål, er vi at træffe i uge 31.
Ansøgningsfrist
Ansøgningsfristen er 12. august 2024 og der holdes samtaler 19. august 2024 fra kl 10.30.
Attester
Vi indhenter børneattest og offentlig straffeattest.