1. Alle Job
  2. Kontor og administration
  3. København
Nyt job

Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, København

Administrativ og proaktiv AC-generalist til prøve- og eksamensområdet

Fuldtid

Permanent

Teglholmsgade 1, 2450 København SV, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2811171
|
Indrykket for 1 dage siden
Har du lyst til at arbejde med prøver og eksamener? Kan du arbejde struktureret og bidrage til gode rammer for professionel forberedelse af og gennemførelse af prøverne? Vil du være med til at afvikle prøverne? Så er det måske dig, vi søger som vores nye kollega i Styrelsen for Undervisning og Kvalitet.



Om arbejdsopgaverne

Prøve- og eksamensområdet har stor opmærksomhed både fra politikere, institutioner og elever. Det er vigtigt, at prøverne gennemføres sikkert og professionelt. Det kræver god forberedelse og planlægning. Det kræver også, at vi løbende udvikler prøveafholdelsen, så vi kan imødekomme de ønsker og krav, der stilles til os.

Som vores nye kollega kommer dine opgaver blandt andet til at være at:

  • Medvirke til at gennemføre prøverne i folkeskolen, voksenområdet og FGU
  • Arbejde i vores IT-systemer bl.a. med tildeling af censorer
  • Bidrage til udvikling af prøver og bedømmelse, herunder også ledelsesbetjening og politisk betjening
  • Foretage analyser, der kan understøtte sikker drift og udvikling af prøverne, herunder behandling af data i regneark
  • Vejlede og have dialog med folkeskoler, interessenter og borgere på prøve- og eksamensområdet.


Hos os går udvikling og drift hånd i hånd. I denne stilling vil der være både administrativt arbejde og udviklingsarbejde. Der vil være god mulighed for at udvikle sig i stillingen, og vi tilpasser løbende arbejdsopgaverne i teamet.



Om dig

Vi søger en ny medarbejder, der har en relevant lang videregående uddannelse, fx cand.scient.pol./adm., cand.mag. eller noget helt tredje. Kendskab til uddannelsesområdet er en fordel, men ikke et krav. Du skal kunne holde hovedet koldt og bevare overblikket – også i de travle perioder. Det er vigtigt, at du kan systematisere og strukturere dit arbejde, fordi den gode planlægning er essentiel for komme godt gennem de travle prøveperioder.

Derudover forventer vi, at du:

  • Er god til at skrive korrekt og præcist
  • Kan navigere i regneark og har flair for it-systemer
  • Kan lide administrativt arbejde og ikke kun udviklingsarbejde
  • Formår at arbejde selvstændigt, men også er en stærk holdspiller
  • Har interesse for arbejdet med prøver og eksamen
  • Sætter en ære i at løse dine opgaver bedst muligt og med grundighed.


Om Kontor for Prøver, Eksamen og Test

Kontor for Prøver, Eksamen og Test har det samlede ansvar for prøver, eksamen og test på alle uddannelsesområder under Børne- og Undervisningsministeriet. Vores kontor består af tre teams med i alt 38 medarbejdere, heraf 4 studentermedhjælpere. Du vil blive en del af et team der har ansvar for afvikling af prøver i folkeskolen, på voksenuddannelserne og FGU, som består af 10 engagerede og fagligt stærke medarbejdere.

Vi arbejder på tværs af mange faggrupper med værktøjer og processer, som understøtter prøve- og eksamensafholdelse, herunder flere forskellige it-systemer. Vores nærmeste samarbejdspartnere er fag- og læringskonsulenterne for fagene, opgavekommissionerne, der udarbejder indholdet i prøverne, samt Styrelsen for It og Læring (STIL) ift. it-løsninger på prøveområdet.

Vi prioriterer et godt samarbejde, udvikling og arbejdsglæde i hverdagen. Vi har en uformel omgangstone og lægger vægt på et stærkt fagligt samarbejde med løbende gensidig sparring i opgaveløsningen, hvor vi hjælper hinanden og er engagerede i forhold til at gøre en forskel i sektoren. Det er et fokus for os, at styrelsen er en aktiv og engageret samarbejdspartner for sektoren, samtidig med at vi udøver vores myndighedsopgaver. Vi har travlt i de perioder, hvor prøverne forberedes og afvikles.



Løn- og ansættelsesvilkår

Du bliver ansat som fuldmægtig eller evt. specialkonsulent afhængig af dine kvalifikationer efter gældende overenskomst. Der kan være mulighed for at forhandle tillæg afhængig af dine kvalifikationer.

Stillingen ønskes besat hurtigst muligt og senest 1. marts 2024.

Arbejdsstedet er Teglholmsgade 1, 2450 København SV. Styrelsen forventer i løbet af sommeren 2025 at flytte til Kalvebod Brygge 47, 1560 København V.



Vil du vide mere?

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder Julie Bangsbo Myrup på telefon 24 97 82 33.

Du kan også læse mere om Børne- og Undervisningsministeriet på vores hjemmeside www.uvm.dk og om STUK på www.stukuvm.dk. Du kan også læse mere om de gymnasiale prøver her.



Lyder det som noget for dig?

Send din ansøgning, cv og eksamensbevis elektronisk senest torsdag den 23. januar 2025. Vi forventer at afholde 1. samtaler d. 24. januar, og 2. samtaler den 29. og 30. januar 2025.



Du søger stillingen via vores hjemmeside uvm.dk/job. Der kan indgå en eller flere cases i ansættelsesforløbet, hvorigennem det vurderes, hvordan du løser en konkret opgave.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

AC-fuldmægtig
København
AC-fuldmægtig
Hovedstaden
Kontor og administration
København
Kontor og administration
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Nyt job
    Nyt job

    Rigshospitalet

    Sekretær/PA med flair for økonomi til afdelingsledelsen i Afdeling for Blodsygdomme på Rigshospitalet

    Fuldtid

    Blegdamsvej 9, 2100 København Ø, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Nyt job

    Fuldtid

    Vindmøllevej 6, 2300 København S, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Fuldtid

    Kay Fiskers Plads 7, 2300 København, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Fuldtid

    Blegdamsvej 9, 2100 København Ø, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

Søg efter andre job