Vil du være med til at behandle ansøgninger fra patienter med alvorlige tandproblemer efter behandling for kræft mv. eller med gigtsygdommen Sjøgrens syndrom? Trives du i et lille team med høj specialisering, hvor struktur og systematik sans for detaljen er hverdagen?
Vi søger en administrativ sagsbehandler pr. 1. december 2024 eller snarest derefter, 37 timer ugentligt til at administrere Tilskudsordningen under Sundhedsloven § 166, stk. 1.
Afdeling for Kæbekirurgi på Rigshospitalet, Blegdamsvej 9, behandler sygdomme, alvorlige infektionstilstande, misdannelser, kræft og læsioner i tænder, mundhule og kæber. Regionstandplejen, Tilskudsordningen, Odontologisk Videncenter og Læbe-Ganespalte Centret er desuden forankret i afdelingen.
Tilskudsordningens sekretariat består af dig og en anden administrativ sagsbehandler. Herudover er tilknyttet 3 tandlægekonsulenter.
Dine arbejdsopgaver vil primært være: Administrativ sagsbehandling af modtagne ansøgninger og regninger der omfatter telefonisk og elektronisk samarbejde med praktiserende tandlæger i privat praksis, evt. andre regioner og hospitaler samt med patienterne selv. Journalisering af mails og fysiske breve i sagssystem WorkZone.
Ansøgninger omfatter: Indhentelse af de nødvendige oplysninger fra tandklinikken (eller patienten) og hospitalsafsnit, klargøring af sag til tandlægekonsulent der udarbejder faglig indstilling til det ansøgte, hvorefter sekretariatet sender bevilling eller partshøringsbrev ved delvis eller helt afslag på det ansøgte. Patient/tandlæge har mulighed for at kommentere. Herefter revurderer tandlægekonsulenten sin indstilling og vi træffer endelig afgørelse, som patienten ved fortsat uenighed kan klage over til
Styrelsen for Patientklager.
Regninger modtages udelukkende elektronisk når en patient er visiteret ind i ordningen, og tandklinikken den ansøgte behandling og efterfølgende forebyggende og behandlende tandpleje. Administration af regninger giver ofte anledning til spørgsmål mellem tandklinikker og os om fx egenbetaling, hvilke behandlinger der er forhåndsgodkendt, og hvilke der skal ansøges og godkendes af os, inden behandlingen kan udføres.
Herudover er der andre administrative opgaver som rådgivning og vejledning til patienter og klinikker med spørgsmål til ordningen, til en konkret afgørelse eller som ønsker at ansøge og ikke ved hvordan.
Du kan læse mere om Tilskudsordningen § 166 på hjemmesiden
www.rigshospitalet.dk/AKK under Afsnit og enheder i afdelingen.
Vi søger en person, der har følgende faglige kompetencer: - Erfaring med administrativt arbejde, herunder Office pakken og fortrolig med arbejde på PC
- Arbejder struktureret og systematisk og trives med dette
- God til tal og perfekt til dansk
- Detaljeorienteret og grundig med datadisciplin selv i et travlt arbejdsmiljø
- Effektiv, selvstændigt arbejdende og tænkende
- Kendskab til SAP og WorkZone er en fordel
Personlige kompetencer: - Ansvarsbevidst og mødestabil
- Har et positivt mindset og naturligt bidrager til det gode arbejdsmiljø og den gode stemning
- Let at samarbejde med, konfliktløsende
- Proaktiv – kan du se, at arbejdet kan udføres mere hensigtsmæssigt, så byder du ind med forslag og initiativer
Du vil få en grundig oplæring, da det er vigtigt for os, at du kommer godt fra start, så patienterne og tandklinikkerne hver gang får professionel behandling på telefon og på skrift.
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at skrive til
[email protected].
Løn efter
overenskomst og aftale om ny løn med HK.
Ansøgningsfrist den 18. oktober 2024
Jobtype: Kontorpersonale
Arbejdssted: Rigshospitalet - Blegdamsvej
Arbejdstid: 8:00-15:30 (flekstid)
Kontakt: Camilla Kjærulff, chefsygeplejerske