1. Alle Job
  2. Kontor og administration
  3. Randers

Region Midtjylland - Kirurgisk fællesafdeling

Administrativ stilling som afdelingsledelses- og forskningssekretær til Kirurgisk Fællesafdeling, Regionshospitalet Randers

Fuldtid

Permanent

Skovlyvej 1, 8930 Randers NØ, Danmark

SE PÅ KORT
Region Midtjylland
ID: 2721158
|
Indrykket for 4 dage siden

Vil du med ind i ledelsesrummet i vores spændende afdeling, hvor forskning og udvikling er i højsæde? Ønsker du en hverdag, som varierer mellem akutte og komplekse opgaver, til opgaver af mere rutinepræget karakter? Og har du lyst til et afvekslende job, hvor du i høj grad har mulighed for at arbejde selvstændigt med både ledelsesstøtte, forskning og udvikling, så har vi en stilling ledig pr. 1. januar 2025.  

Der er tale om en fast, administrativ stilling på 37 timer ugentligt fordelt på hverdage i dagstid. 

Om stillingen:

Vi søger en administrativ medarbejder til at bistå afdelingsledelsen og forskningsteamet i Kirurgisk Fællesafdeling med administrative og koordinerende opgaver. Du bliver en vigtig samarbejdspartner for afdelingsledelsen bestående af cheflæge og chefsygeplejerske og du får herudover et tæt samarbejde med forskningsansvarlig overlæge, ledende uddannelsesansvarlig overlæge samt afdelingens øvrige funktionsledere og udviklingskonsulenter. Du bliver det naturlige omdrejningspunkt for afdelingsledelsens aktiviteter samt en central aktør for de forskningsaktive i afdelingen.

Hvem er vi?

Kirurgisk Fællesafdeling er en mangefacetteret klinisk afdeling, med et højt aktivitetsniveau og bred kontaktflade til de fleste af hospitalets afdelinger. Afdelingen består af syv afsnit og har i dag 285 medarbejdere. Kirurgisk Fællesafdeling omfatter kirurgisk sengeafsnit og klinik, central operationsgang, kikkertundersøgelser, fysio- og ergoterapien, urinvejskirurgisk klinik, ØNH- og øjenklinik/operationsgang, samt sterilcentral. 

Vi er en afdeling, der lægger stor vægt på et tæt tværfagligt- og tværorganisatorisk samarbejde – både internt og eksternt. Vi har en høj faglighed på tværs af alle faggrupper. Vi prioriterer uddannelse, udvikling og forskning højt og som en integreret del af den daglige drift til gavn for patienter og pårørende. Vi tilstræber en samarbejdsdrevet, åben og lyttende tilgang til udfordringer og opgaver, og lægger vægt på at gøre brug af medarbejdernes mange kompetencer i opgaveløsningen. Vi har et arbejdsmiljø præget af tillid, respekt, ordentlighed, ansvarlighed og en god omgangstone. Vi værdsætter humor i hverdagen og er nysgerrige og opsøgende på at bedre kvalitet og patientforløb i samarbejde med andre. Udvikling og forskning er derfor områder vi har stort fokus på, når kerneopgaven skal løses.

Dine arbejdsopgaver:

Stillingen som administrativ medarbejder er alsidig og opgaverne mange og forskelligartede. Du får ansvar for faste opgaver, men du kommer også til at løse nyopståede udfordringer, som vi forventer du tager ejerskab og ansvar for. Herunder:

  • Ledelsesunderstøttelse, som fx skriftlig udarbejdelse af oplæg, sagsfremstilling, høringssvar og notater
  • Bidrage med indsamling af data til beslutningsstøtte
  • Udkast til dagsorden samt mødereferater ved ledelsesmøder og andre relevante møder
  • Tovholder på igangværende processer og implementeringsprojekter
  • I samarbejde med ledende uddannelsesansvarlig overlæge sikre information til- og onboarding af nye læger i afdelingen
  • Koordinere en fælles indsats for at lette administrationen af de enkelte forskningsprojekter ved udarbejdelse af protokoller for projektadministration
  • Tovholder på afdelingens fundraising både forskning- og udviklingsmæssigt. Dette inkluderer fx hjælp til forskere med planlægning af strategi for fundraising og løbende kontakt til relevante fonde med henblik på mulighed for at opnå fondsstøtte
  • Kommunikere afdelingens resultater internt og eksternt via nyhedsbreve, hjemmeside og sociale medier
  • Desuden forventes du at bidrage til og støtte de igangværende forskningsprojekter i forskningsgruppen på ad hoc-basis, når der er behov for det

Det endelige opgavesnit fastlægges med udgangspunkt i dine kompetencer, og du behøver ikke have erfaring med alle opgaver på forhånd. Der vil være rig mulighed for at opbygge en spændende opgaveportefølje ud fra dine kompetencer og interesser, da opgaverne hele tiden udvikler sig.

Vi kan tilbyde:

Et spændende meningsfuldt job, hvor du bliver nøgleperson i afdelingen og kommer til at arbejde tæt sammen med afdelingsledelsen, forskningsansvarlig overlæge og øvrige forskere. Du vil derudover få et tæt samarbejde med vores funktionsledere, ledende uddannelsesansvarlig overlæge og udviklingspersoner. Endvidere kan du forvente:

  • En dynamisk hverdag, hvor du selv er med til at definere og udvikle dine opgaver. 
  • Mulighed for faglig og personlig udvikling, da du får uddelegeret et stort ansvar fra start 
  • Mulighed for hjemmearbejde i det omfang at opgaver og møder tillader det
  • Et bredt arbejdsfællesskab med engagerede og tværfaglige kollegaer
  • Et stort socialt fællesskab 

Om dig og dine kvalifikationer:

Vi søger en motiveret og selvstændig akademisk medarbejder, der har solid forsknings- og gerne projektledererfaring. Du har en relevant akademisk uddannelse (gerne på kandidatniveau eller anden overbygning), erfaringer med sagsfremstilling, det universitære forskningsmiljø og fundraising. Du kan være nyuddannet eller have flere års erfaring -det afgørende er dit personlige drive, din nysgerrighed, selvstændighed, en grundlæggende faglig robusthed, samt at du motiveres af at supportere afdelingen med din ekspertise.

Derudover forventer vi:

  • at du er processtærk, ansvarsfuld og kan arbejde selvstændigt
  • at du har lyst til at indgå i mange forskellige samarbejdsrelationer på tværs af fagligheder i en kompleks organisation 
  • at du trives med varierende administrative generalistopgaver
  • at du går struktureret og analytisk til dine opgaver 
  • at du har et stort overblik, kan prioritere dine opgaver og har sans for deadlines
  • at du kan kommunikere klart og præcist både på skrift og i tale
  • at du har forståelse for at arbejde i en politisk ledet organisation
  • at du som person har du gode samarbejdsevner og er fleksibel i forhold til opgaver og arbejdstid
  • at du besidder stærke kommunikationskompetencer mundtligt og skriftligt både på dansk og engelsk

 

Det vil desuden være en fordel at have erfaring med hospitalsvæsenet.

Organisatorisk placering:

Stillingen som afdelingsledelses- og forskningssekretær, Kirurgisk Fællesafdeling, er med direkte reference til afdelingsledelsen i Kirurgisk Fællesafdeling.
 

Løn- og ansættelsesforhold:

Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest.

Hør mere:

Yderligere oplysninger om stillingen rekvireres ved henvendelse til:

Cheflæge Anne-Sofie Kannerup på [email protected] eller 60125716

Chefsygeplejerske Alice Rokkjær Linderoth på [email protected] eller 51192792

Læs mere om Regionshospitalet Randers, herunder hospitalets nye ledelsesgrundlag ”Ledelse viser vejen til værdi for patienten” på

http://www.regionshospitalet-randers.dk/forside

Ansøgningsfrist fredag d. 25. oktober kl. 12

 

Der afholdes 1. runde samtaler d. 4. november og evt 2. runde samtaler d. 18. november. 


Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Byg et professionelt CV til din jobsøgning

Fordi et godt CV kan være vejen til jobsamtalen

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Sekretær
Randers
Sekretær
Midtjylland
Kontor og administration
Randers
Kontor og administration
Midtjylland

Andre job der minder om dette

    Det Sundheds- og Socialfaglige Børneteam ApS

    Administrativ dokumentationsansvarlig med sygeplejefaglig baggrund

    Deltid

    Biografgade 3, 8900 Randers C, Danmark

    Indrykket for 9 dage siden

    Deltid

    8900 Randers C, Danmark

    Indrykket for 34 dage siden

    Fuldtid

    Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

    Trives du et i et godt arbejdsmiljø med glade, motiverede og fagligt engagerede kollegaer, har du flair for koordinering og er du klar til at løfte i flok, så hører vi gerne fra dig. Sekretærgruppen i... Læs mere
    Region Midtjylland

    Fuldtid

    Torvet 15, 8500 Grenå, Danmark

    Indrykket for 11 dage siden

Søg efter andre job