Ansættelse og aflønning sker i henhold til den til enhver tid gældende organisations-aftale for kontorfunktionærer, laboranter og IT-medarbejdere (HK) og den til enhver gældende fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentlige Ansattes Organisationer – Det Statslige område (OAO-S-Fællesoverenskomsten).
Alt efter dine kvalifikationer og kompetencer kan det være muligt at forhandle et tillæg.
Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.
Som ansat i Forsvaret er du omfattet af nogle særlige vilkår. Det betyder blandt andet, at du skal kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen gennem hele dit ansættelsesforhold.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Kontakt og ansøgning
Hvis du vil vide mere om stillingen, kan du kontakte chefsergent Michael B. Pedersen på telefon 25 23 79 67.
Har du spørgsmål vedrørende løn- og ansættelsesvilkår, er du velkommen til at kontakte Forsvarsministeriets Personalestyrelse, HR-konsulent Sheeba Krause på tlf. 32 66 50 36.
Ansøgningsfristen er 5. januar 2025, og vi afholder ansættelsessamtaler umiddelbart efter.
Vi ønsker at byde dig velkommen 1. marts 2025 eller efter aftale.
Vi beder dig søge stillingen via linket. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
Efterretningsregimentet (EFR) har et tæt samarbejde med Varde og Esbjerg Kommune vedrørende bl.a. tilflytterservice. Med udgangspunkt i dit/jeres behov og ønsker, tilpasser vi støtten i forhold til partnerjob, skole og bolig m.v.
Varde Kommune har en række tilbud til tilflyttere, herunder bistand til bolig og job. Der er mulighed for sparring på jobsøgning og formidling af CV til en række virksomheder. I Varde Kommune har partneren mulighed for at komme til samtale ved udvalgte private og offentlige virksomheder, når der er et match på kvalifikationer. Tilflyttere med ansættelse samt pendlere har derudover fortrinsret til en række lejeboliger i Varde kommune
Esbjerg Kommune har et program for medflyttende partnere med bl.a. sparring på jobsøgning og formidling af CV til en lang række virksomheder. Ligeledes formidles kontakt til private udlejere af lejeboliger. Tilflyttere med ansættelse kan skrive sig op på venteliste hos boligforeningerne i Esbjerg Kommune og rykke frem i køen til lejligheder.
Læs mere om, hvad tilflytterservice kan gøre for dig/jer på www.nyiesbjerg.dk og www.flyt-tilvarde.dk.
Du er meget velkommen til at kontakte bosætningskonsulent i Varde Kommune, Gitte Sydbøge, tlf. 79944793/24493644 eller på
[email protected] og bosætningskoordinator Esbjerg Kommune, Pia Enemark på
[email protected] eller 20 47 32 06.
OM EFTERRETNINGSREGIMENTET
Efterretningsregimentet opstiller, uddanner og udsender enheder og enkeltpersoner, som indsamler informationer om modstanderen på kamppladsen. Efterretningsregimentets spe-cialister bearbejder de indsamlede informationer, så Hærens chefer får det bedst mulige grundlag til at træffe beslutninger om militære operationer.
Efterretningsregimentet har ansvaret for Hærens udvikling af det efterretningsmæssige område samt uddannelsen af efterretningsspecialister til hele Hæren, ligesom regimentet forestår Conduct after Capture uddannelserne i forsvaret. Endvidere uddanner Efterretningsregimentet værnepligtige med henblik på at friske de eksisterende enheder.
Efterretningsregimentet består af to bataljoner, en tjenestegrens-afdeling samt en regimentsstab.