1. Alle Job
  2. Kontor og administration
  3. København
Nyt job

Uddannelses- og forskningsstyrelsen

Administrative medarbejdere søges til behandling af ansøgninger om handicaptillæg til SU (tidsbegrænsede stillinger)

Fuldtid

Tidsbegrænset

Haraldsgade 53, 2100 København Ø, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2834381
|
Indrykket for 1 dage siden

Vil du være med til at sikre en hurtigere behandling af ansøgninger om handicaptillæg? Trives du med administrative og rutinemæssige opgaver, og ønsker du at få erfaring med at arbejde i en offentlig styrelse? Så er du måske en af vores to nye administrative kollegaer i Handicapenheden i Center for Uddannelsesstøtte

Vi skaber fundamentet for fremtiden
Viden former fremtiden. I Uddannelses- og Forskningsministeriet arbejder vi for at skabe værdi i samfundet gennem fremragende uddannelse og forskning. Vi skaber et solidt fundament for de videregående uddannelser og forskningen i Danmark, så nye idéer kan spire og skabe vækst.

Om stillingen
Du bliver ansat i Center for Uddannelsesstøtte, hvor vi blandt andet varetager administration af statens uddannelsesstøtte (SU), herunder sagsbehandling af handicaptillæg til SU, SU til hele uddannelser i udlandet, SVU og befordringsrabatordningerne. Vi vejleder derudover om uddannelsesstøtte på blandt andet www.su.dk og i selvbetjeningssystemet minSU. Vores mål er et velfungerende uddannelsesstøttesystem, som understøtter uddannelse til gavn for viden og velstand i Danmark.

Handicapenheden behandler ansøgninger fra de studerende, der søger om handicaptillæg til SU. Arbejdet i enheden er organiseret i to teams: et sagsbehandlerteam og et sekretariatsteam. Du vil blive en del af sekretariatsteamet, der består af tre kontorfunktionærer, tre studentermedhjælpere og en elev. Ordningen har til formål at sikre, at studerende med funktionsnedsættelser har et forsørgelsesgrundlag under studiet.

Over de seneste år har der været en stor stigning i antallet af ansøgninger om handicaptillæg, hvilket har medført længere sagsbehandlingstid.

Vi søger derfor to administrative medarbejdere, som i en tidsbegrænset periode på 12 måneder, skal bidrage til at understøtte en hurtigere sagsbehandlingen på området.

Dine primære arbejdsopgaver vil være, at

  • gennemgå nye ansøgninger om handicaptillæg for vedlagt dokumentation
  • vejlede og besvare henvendelser fra studerende
  • bistå med at indhente og rykke for supplerende oplysninger fra sundhedsmyndigheder og sende dem i partshøring efter forvaltningsloven
  • andre forfaldende administrative opgaver

Vi forventer ikke, at du kan løse opgaverne fra dag ét. Derfor sørger vi for, at der er en grundig oplæring, så du bliver klædt godt på til at kunne varetage opgaverne selvstændigt.

Er du vores nye kollega?
Vi forestiller os, at du kan have en uddannelsesmæssig baggrund som kontorfunktionær, bachelor i offentlig administration eller har anden erfaring med administrative opgaver. Derudover er det en fordel, hvis du har kendskab til funktionsnedsættelser eller har erfaring med at varetage administrative opgaver fra lignende jobs.

Det afgørende er dog ikke din baggrund, men at du

  • trives med rutineopgaver og motiveres af at få sagsbunker nedbragt
  • har flair for IT 
  • motiveres af at give de studerende og dine kolleger en god service
  • kan veksle mellem det selvstændige arbejde og samarbejdet med andre
  • kan udtrykke dig i klar tale og skrift på dansk

En ambitiøs og social arbejdsplads 
Du bliver en del af en ambitiøs arbejdsplads med dedikerede og fagligt stærke kolleger, hvor vi prioriterer et godt samarbejde og arbejdsglæde i hverdagen. Vi mener nemlig, at en god kultur med dialog og samarbejde er forudsætningen for, at vi lykkes. Derfor er her plads til grin i den travle hverdag. Samtidig får du gode udviklingsmuligheder og stor fleksibilitet, så du kan balancere faglige ambitioner og privatliv.

Løn og ansættelsesvilkår
Du ansættes i Uddannelses- og Forskningsministeriets koncern efter overenskomst mellem Finansministeriet og HK. Stillingen er en tidsbegrænset ansættelse på 12 måneder fra ansættelsesdato. Der er mulighed for at forhandle tillæg, der matcher dine kvalifikationer.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte fuldmægtig Hoda Al-Badry på telefon 72 31 91 24 eller på e-mail [email protected] eller områdeleder Julie Raun på telefon 72 31 78 38 eller på e-mail [email protected].
Søg stillingen
Klik på knappen ”søg stillingen” eller søg via vores hjemmeside www.ufm.dk/job-i-ministeriet. Vi skal have dit cv. og din ansøgning senest søndag den 16. februar 2025.

Samtaler forventes at blive afholdt i uge 8-9.

Ligestilling i alle dens aspekter er vigtig. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset etnisk tilhørsforhold, religion, køn, alder og lign. til at søge stillingen. Uddannelses- og Forskningsministeriet er medlem af foreningen Lige Adgang.

Om Uddannelses- og Forskningsstyrelsen
I Uddannelses- og Forskningsstyrelsen løfter vi en bred portefølje af faglige og administrative opgaver og projekter, der understøtter videreudvikling af dansk forskning, videnbaseret innovation og en løbende kvalitetsudvikling på de videregående uddannelser i et godt internationalt samspil på både forsknings- og uddannelsesområdet. Det sker i tæt dialog med de videregående uddannelsesinstitutioner og øvrige aktører med afsæt i dyb faglighed på de relevante områder. Styrelsen har også ansvaret for den ordinære uddannelsesstøtte (SU) og en række andre særlige støtteordninger for uddannelsessøgende samt ansvaret for drift og udvikling af SU-systemer, studieadministrative it-systemer mv.

#Uddannelses- og Forskningstyrelsen

 

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Administrativ medarbejder
København
Administrativ medarbejder
Hovedstaden
Kontor og administration
København
Kontor og administration
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Nyt job
    Københavns Kommune
    Nyt job

    Københavns Kommune - BCH Ung Hjerneskade Udviklingshæmmede Fysisk

    Dygtig og engageret administrativ medarbejder til Center for Aktivitet, Beskæftigelse og Støtte i egen bolig

    Fuldtid

    Borups Allé 43, 2200 København, Danmark

    Indrykket i dag

    Brænder du for at have mange bolde i luften, levere god service til borgere, samarbejdspartnere og kolleger – og for være en del af et forpligtende og ambitiøst fagligt fællesskab? Så er du måske vore... Læs mere
    Københavns Kommune
    Nyt job

    Fuldtid

    P. Løwenørns Vej 7, 1439 København K, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Fuldtid

    Landgreven 4, 1301 København K, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Fuldtid

    Christiansborg Slot 1, 1218 København K, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Deltid

    Ny Kongensgade 13, 1472 København K, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

Søg efter andre job