1. Alle Job
  2. Kontor og administration
  3. Slagelse

Ungdomsskolen - UngSlagelse

Administrativ/pædagogisk medarbejder til UngSlagelse

Fuldtid

Permanent

Willemoesvej 2, 4200 Slagelse, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2787901
|
Indrykket for 2 dage siden
Vi søger snarest muligt en medarbejder til både pædagogiske og administrative opgaver, deltagelse i aktiviteter, studieture og lignende - og måske har du også en interesse/hobby/fag som du gerne vil videreformidle til de unge i form af et ungdomsskolehold.

Timetallet er 30 timer/uge i årsnorm fordelt på ca. 42 arbejdsuger. Det giver en højere faktisk arbejdstid pr. uge i snit. Der vil være en del af opgaver der skal udføres indenfor ”normal” kontortid, men da en lang række af Ungdomsskolens aktiviteter foregår om aftenen, i weekender og i ferier skal du være klar på at have skiftende arbejdstider og svingende timetal afhængig af sæson.

Administrationen i UngSlagelse består af en sekretær, en faglig koordinator og 2 ledere, der dækker ungdomsskolens fritidsundervisning, heltidsundervisning og modtageklasse.

Vi arbejder efter kommunens børne- & ungepolitik for at skabe de bedste betingelser for læring, udvikling, sundhed og trivsel, så de unge udvikler sig til livsduelige medborgere, der deltager aktivt i vores samfund.

Hvem er du
Du trives med et meget varieret arbejdsliv, kan arbejde selvstændigt, er særdeles struktureret og kan lide administrativt arbejde. Du har nemt ved at omgås unge og skabe relationer, og trives med en til tider meget hektisk hverdag. Du skal være klar til at indgå engageret i et tæt kollegialt samarbejde med de øvrige medarbejdere og ledelsen. Vi skal sammen løse alle dagligdagens opgaver, som varierer hen over skoleåret.

Du har nemt ved at tilegne dig viden om nye administrative programmer, kan følge ting til dørs, er serviceminded, robust, initiativrig og ændringshårdfør. Vi forventer at du kan samarbejde bredt med glæde og entusiasme, kan arbejde selvstændigt og skabe overblik, også i de travle perioder – og du har kørekort til bil.

Vi tilbyder
  • et fleksibelt, uformelt, humoristisk og åbent miljø
  • engagerede ildsjæle der brænder for de unge
  • en spændende og dynamisk arbejdsplads med konstante udfordringer og nye opgaver
  • et travlt arbejdssted fyldt med forskellige opgaver, som sekretariatet løser i tæt samarbejde med ledelsen og ungdomsskolens øvrige ca. 60 medarbejdere

Arbejdet omfatter administrative og serviceorienterede funktioner i samarbejde med hele sekretariatet
  • brugerservicering med indbygget smil og på alle platforme
  • servicering af ledelse og undervisere - praktisk og administrativt
  • elev- og holdadministration i UngSys – primært køreskolen
  • holde styr på vores grejbank og køretøjer samt booke lokaler
  • indkøb, varemodtagelse og betaling af regninger
  • deltagelse i aftalte studieture, events med mere.
  • PAM (pædagogisk/administrativ medarbejder) på vores hold i perioden september til april kl. ca. 16.00-19.00 – 2 aftener om ugen

Løn og ansættelse
Ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst.

Der indhentes referencer samt straffe- og børneattest inden ansættelse.

Tiltrædelse hurtigst muligt, men senest 1. marts 2025.

Primære arbejdssted: UngSlagelse, Sct. Pedersgade 18, 2., 4200 Slagelse

Få mere at vide
Du kan læse mere om kommunen på slagelse.dk og om ungdomsskolen på UngSlagelses hjemmeside (nyt vindue).

Hvis du vil høre mere om stillingen - kontakt
  • ungdomsskoleleder Hanne Mejlstrøm på telefon 51 24 29 30 eller
  • viceskoleleder Anne Gade Nielsen på telefon 30 55 78 38

Ansøgningsfrist
22. januar 2025.

Samtaler afholdes den 27. januar 2025, fra kl. 15 på UngSlagelse, Sct. Pedersgade 18, 2., 4200 Slagelse.

 

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Pædagogisk medarbejder
Slagelse
Pædagogisk medarbejder
Sjælland
Kontor og administration
Slagelse
Kontor og administration
Sjælland

Andre job der minder om dette

Søg efter andre job