Brænder du for at hjælpe og vejlede ældre borgere og deres pårørende i mødet med kommunen, skabe læring i organisationen, og få mulighed for at gøre en konkret og reel forskel for kommunens ældre borgere? Hvis ja, så er det nu, du skal gribe chancen og søge denne spændende stilling som ældrevejleder i Herlev Kommune.
Kom og vær med i en ambitiøs udvikling
Mange ældre og deres pårørende er udfordrede af, at skulle navigere i kontakten med de offentlige myndigheder, ikke mindst fordi kontakten til de offentlige myndigheder i høj grad er digitaliseret. Derfor har kommunalbestyrelsen med budgetaftalen for 2025 afsat midler til implementering af en ældrevejleder, som skal kunne vejlede og give praktisk bistand til borgere og deres pårørende bredt indenfor sundheds- og ældreområdet.
Sundheds- og ældreområdet skal også i gang med at implementere ny ældrereform og ny sundhedsreform, og dermed udvikle ældreområdet, alt sammen med udgangspunkt i Herlev Kommunes ældrepolitik og i tråd med reformens værdier om selvbestemmelse, tillid og samspil med pårørende, civilsamfund og aktører på området.
Om sundheds- og ældreområdet
Området består af afdelingerne ”Sundhed og Ældre” samt ”Myndighed, Forebyggelse og Rehabilitering”, som dækker visitation, hjælpemidler, sundhedsfremme, genoptræning, aktivitetscenter, helhedspleje og plejecentre.
Ældrevejlederen forankres organisatorisk i Visitationen, men skal varetage opgaver for alle ældre borgere og deres pårørende i Herlev Kommune, uanset borgerens tilknytning til kommunen. Stillingen er 37 timer ugentligt med start pr. 1. februar 2025.
Visitationen er placeret på Rådhus Hjortespring, men der er en forventning om, at du også er tilgængelig på andre lokationer end Rådhus Hjortespring og ved besøg i borgernes hjem.
Ældrevejlederen skal kunne vejlede og rådgive ældre borgere bredt på sundheds- og ældreområdet. Ældrevejlederen skal for eksempel vejlede ældre borgere om, hvor i kommunen borgeren skal henvende sig, hvis borgeren ønsker at søge om hjælp, og skal om nødvendigt hjælpe borgeren med at ansøge om hjælpen. Det kan for eksempel være ansøgning om hjemmehjælp, plejebolig, hjælpemidler, træning, aktivitetscenter med videre. Ældrevejlederen skal desuden kunne yde råd og vejledning i sagsbehandling, for eksempel sagsbehandlingstider, rettigheder, ret til bisidder og partsrepræsentant, klagevejledning samt hjælpe borgeren med at forstå breve eller afgørelser fra kommunen.
Endelig skal ældrevejlederen hjælpe borgere med spinkle netværk med administrative sager i forbindelse med flytning for eksempel til ældre- og handicapegnet bolig eller plejebolig. Ældrevejlederen skal desuden vejlede pårørende, som gerne vil hjælpe deres ældre familiemedlem, men som har svært ved at finde rundt i ”systemet”. For eksempel skal ældrevejlederen praktisk kunne hjælpe borgeren med; at søge indskudslån, at få betalt regninger, opsigelse af bolig, ansøgning om boligstøtte m.v.
Endelig skal ældrevejlederen kunne bidrage til en fortsat udvikling af kommunens sagsbehandling og borgerbetjening.
Stillingens profil
Som ældrevejleder er dine opgaver blandt andet at:
Faglig profil
Som ældrevejleder forventer vi af dig, at du har:
Personlig profil
Som ældrevejleder lægger vi vægt på følgende personlige kvalifikationer:
Løn og ansættelse
Efter gældende overenskomst.
Ønsker du at vide mere
Du er velkommen til at høre nærmere om stillingen ved at ringe til funktionschef for Myndighed, Forebyggelse og Rehabilitering Annika Nielsen på telefon 5146 6718 eller mail [email protected].
Søg stillingen
Ansøgningen skal vedlægges relevant dokumentation for uddannelse og tidligere beskæftigelse. Ansøgning skal være os i hænde senest mandag den 9. december 2024 kl. 12. Samtaler bliver afholdt fredag den 13. december 2024. Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering. Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe ”Spam/uønsket post”.
Mød vores medarbejdere
På herlev.dk kan du møde nogle af vores medarbejdere fra forskellige arbejdspladser i kommunen. De fortæller hver især om, hvad de arbejder med, og hvorfor de er glade for deres arbejde.
Om Herlev
Herlev er placeret i hjertet af hovedstadsområdet med en velfungerende infrastruktur. Transportmulighederne til og fra Herlev er gode og bliver forstærket med den kommende letbane og de fire letbanestationer i byen. Samtidig byder Herlev på let adgang til grønne områder. Vi er i fuld gang med at udvikle byen, så den også i fremtiden har et levende handelsliv, en spændende bymidte og er attraktiv at bo og drive virksomhed i.
I Herlev Kommune arbejder vi ambitiøst og målrettet på at sikre, at vores tilbud til borgerne også i fremtiden er på et højt niveau. Det gør vi ved at indrette organisationen med et større fokus på at styrke fagligheden og understøtte dialogen med borgerne, samt forkorte afstanden mellem det lokale politiske niveau og kommunens medarbejdere.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir