Ønsker du at få ansvar for udlejnings- og lejeadministrationsafdelingen i en af Danmarks største ejendomsporteføljer? Vil du bidrage til at videreudvikle DSB’s ejendomsportefølje og implementere vores stationsstrategi? Så er du måske vores nye afdelingschef.
Velkommen til DSB Ejendomme DSB Ejendomme er en organisation i udvikling. Du kan se frem til at arbejde sammen med 80 erfarne, entusiastiske kollegaer, som gerne deler ud af viden og erfaring.
Vi administrerer, vedligeholder, udvikler og optimerer DSB’s ejendomsportefølje med respekt for kundernes og DSB’s behov. Vi møder kunderne i øjenhøjde og sikrer gode forhold på landets stationer.
Vores kerneopgaver er at - Forvalte, planlægge, drive og renovere DSB’s 294 stationer og øvrige ejendomme.
- Udleje erhvervslokaler og arealer samt lejeadministration.
- Rengøre og vedligeholde stationer samt billetautomater, informationstavler, rejsekortudstyr m.v.
- Sælge og projektudvikle de bygninger og arealer, der ikke længere anvendes til jernbanedrift.
- Registrere, vedligeholde og systemunderstøtte ejendomsdata og rapportering.
Læs meget mere om os på
www.DSBejendomme.dk. Om jobbet og dine opgaver Du træder ind i en nyoprettet stilling, som du er med til at forme. Du indgår i DSB Ejendommes chefgruppe og refererer til underdirektør, Lars Gøtke.
Dine konkrete arbejdsopgaver bliver blandt andet - Daglig ledelse af afdelingens seks dedikerede og erfarne medarbejdere (hhv. tre mæglere og tre lejeadministratorer).
- Sikre optimal udlejning og udnyttelse af ejendomsporteføljen.
- Medvirke til at fastlægge udlejningsstrategien i DSB.
- Sikre at udlejnings- og lejeadministrationsprocesser efterleves og optimeres.
- Sikre det gode samarbejde med alle afdelinger i DSB Ejendomme samt øvrige forretningsområder i DSB.
Vi varetager udlejningsopgaver i hele landet, så du får ca. 4-5 rejsedage om måneden.
Hvem er du? Vi leder efter dig, der er dygtig til ledelse, processer og rapportering.
Du tænker kommercielt og sikrer at vores ejendomme udnyttes optimalt. Du ser potentialet og mulighederne i vores meget forskelligartede ejendomsportefølje og skaber konkrete resultater, som understøtter vores kundefokuserede og bæredygtige strategi.
Herudover forventer vi, at du har - en uddannelse som cand.merc., cand.jur., HD, ejendomsmægler, valuar, eller lign.
- erfaring med udlejning, lejeadministration og erhvervslejeret.
- erfaring og værktøjer til at optimere vores opgaveløsning yderligere.
- erfaring med ledelse af teams gerne inden for ejendomsbranchen.
Som person kan du genkende følgende - Har et udviklingsmindset og tænker strategisk.
- Begår dig godt med forskellige mennesker i forskellige sammenhænge på forskellige niveauer.
- Motiveres af at kaste dig ud i opgaver, hvor svares ikke er kendt på forhånd.
- Er tydelig og transparant i din kommunikation.
- Er struktureret og besidder et godt overblik.
- Er nysgerrig, initiativrig, positiv og inddragende.
Hvad tilbyder DSB?
- Gratis transport med DSB
- Fleksible arbejdstider og mulighed for hjemmearbejde et par dage om ugen
- Træning i DSB’s eget fitnesscenter og PureGym
- Pension og sundhedsforsikring
- Frokostordning og mulighed for at købe mad med hjem
Ansøgning Ansøgningsfristen er
d. 20. oktober. Vi holder løbende samtaler, så send os CV og ansøgning samt uddannelsesbevis så hurtigt som muligt.
Du er velkommen til at ringe til Underdirektør for Ejendomme Lars Gøtke på 2943 9244, hvis du har spørgsmål.
#LI-hybrid
#LI-NF1