Kan du kombinere jura og compliancekrav med organisationens behov og omsætte det til konkrete og understøttende produkter og processer i tæt samarbejde med dygtige medarbejdere og organisationens interessenter?
JobbeskrivelseEn spændende ledelsesopgave
Som vores nye afdelingschef skal du sikre, at Kontraktenheden via høj faglighed, kvalitet og effektivitet bidrager til at skabe gode rammer for forskning, uddannelse, administration og vidensamarbejde. Din berøringsflade bliver stor, og du får et spændende og udviklende job i en organisation i udvikling og forandring. Du vil stå i spidsen for en allerede velfungerende afdeling, som leverer service inden for kontraktjura, databeskyttelse, forskningsetik og videnssikkerhed med fokus på, at jura og compliancekrav skal virke godt i praktiske løsninger i virkelighedens verden.
Du skal sørge for, at afdelingen balancerer fornuftigt mellem drift og udvikling i en hverdag, hvor driften kræver den primære opmærksomhed. Samtidig skal du have fokus på effektivisering af processer og digitalisering af services i tæt samarbejde med it-teknikere, proceskonsulenter og interne kunder.
Der er nye opgaver på vej i form af øgede krav til sikkerhed og compliance. Du skal bidrage til at opbygge kompetence ift. eksterne krav og afklare interne behov for administrativ understøttelse i tæt samarbejde med andre afdelinger på universitet.
Foruden faglig ledelse og personaleledelse af Kontraktenheden, skal du godkende universitetets samarbejdsaftaler og databeskyttelsesaftaler, som led i universitetets kvalitetskontrol. Du er en central aktør ift. universitetets overholdelse af lovkrav og retningslinjer. Godkendelse sker efter indstilling fra teamets medarbejdere.
Som afdelingschef for Kontraktenheden skal du bidrage til den samlede ledelse af Forskningsservice og indgå i det fælles lederteam. Sammen har lederteamet ansvar for koordinering mellem afdelingerne, sammenhængskraft og udvikling. Lederteamet er et lille team, som er optaget af kundeorientering, service og samarbejde på tværs af organisationen. Vi har fokus på at skabe et godt arbejdsmiljø for afdelingens medarbejdere.
Om Kontraktenheden
Kontraktenheden støtter universitetets kernedrift med services på fire områder; forskningssamarbejde, databeskyttelse, forskningsetik og videnssikkerhed. Det er en”kontraktfabrik” som understøtter universitetets omfattede portefølje af eksterne samarbejder. Der behandles ca. 1800 sager årligt.
Kontraktenheden består af 16 dygtige og selvstændige medarbejdere. De fleste er jurister. Medarbejderne er specialister på hver deres områder. Enheden er organiseret i faglige teams, hvor de i høj grad selv tilrettelægger deres arbejde.
Vi har en kultur, hvor samarbejde og sparring omkring de opgaver vi hver især har på blokken er højt prioriteret. Fællesskabet er godt, og der er fokus på at levere god service og løsninger af høj kvalitet i en hverdag, hvor der skal foretages prioriteringer løbende. Vi er optaget af at spille hinanden gode.
Om Forskningsservice
Forskningsservice består af seks enheder, som på forskellig vis arbejder dedikeret med at støtte og servicere forskning på Aalborg Universitet. Ca. 65 medarbejdere er fordelt på henholdsvis Fundraising og Projektledelse, Kontraktenheden, AAU Ph.d., Missionssekretariatet, Procesenheden og et fællessekretariat.
Det du skal kunne
Vi forventer, at du er en dygtig og erfaren leder, som motiveres af at udvikle mennesker og deres samarbejde. Du har en relevant videregående uddannelse, gerne suppleret med ledelses-uddannelse eller-fag, og du har erfaring med personaleledelse, forandringsledelse og opbygning af teams.
Rollen indebærer, at du både kan agere på strategisk niveau og lede operationelt på det administrative niveau, herunder skabe struktur og klare rammer for arbejdet i afdelingen.
I forhold til din erfaring forventer vi, at du har:
På det personlige plan forventer vi, at du drives af at motivere, løfte og udvikle medarbejdere samt fastholde engagement og trivsel via inddragende personaleledelse. Ordentlighed er vigtig for dig. Du er synlig og tilgængelig i hverdagen. Du har gode kommunikative kompetencer- også på engelsk- og motiveres af samarbejde og dialog med forskellige aktører internt såvel som eksternt. Du er en holdspiller, der bidrager aktivt i den samlede ledelse af Forskningsservice.
Ansættelsesforhold og reference
Stillingen er fast med en arbejdstid på 37 t. ugentligt og ønskes besat pr. 1. marts 2025 eller snarest derefter. Vi forventer at afholde første samtalerunde i uge 4, 2025. Der vil blive anvendt test i forbindelse med ansættelsesprocessen.
Dit arbejdssted er fysisk placeret i Forskningsservices lokaler på Kroghstræde 1 på AAU’s hovedcampus i Aalborg Øst. Vi sidder i storrumskontor og praktiserer aktivitetsbaseret indretning med fleksible siddepladser. Der er mulighed for distancearbejde i begrænset omfang.
Som afdelingschef refererer du til vicedirektøren for Forskningsservice, Nina Schjoldager.
Kontakt
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte vicedirektør for Forskningsservice Nina Schjoldager: telefon 9940 9901 eller[email protected]
Løn og ansættelsesvilkår Ansættelse og aflønning iht. overenskomst for akademikere i staten med indplacering som chefkonsulent med personaleledelse. Der er mulighed for forhandling af kvalifikationstillæg.AAU ønsker at afspejle det omgivende samfund og har diversitet som en kerneværdi. Derfor opfordres alle uanset personlig baggrund og orientering til at søge stillingen.
Ansættelsesprocessen på Aalborg Universitet kan omfatte en risikovurdering som et værktøj til at identificere potentielle risici forbundet med nyansættelser, der sikrer arbejdspladsens sikkerhed, compliance og integritet.
Ref. nummer1219340
Ansøgningsfrist14.01.2025
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir