1. Alle Job
  2. Ledelse
  3. København

Beskæftigelsesministeriet

Afdelingschef til Beskæftigelsesministeriets departement

Fuldtid

Tidsbegrænset

Holmens Kanal 20, 1060 København K, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2728333
|
Indrykket for 4 dage siden
Har du stærke ledelsesmæssige kompetencer? Kan du sætte strategisk retning og vil du være med til at skabe en arbejdsplads og et arbejdsmarked i verdensklasse? Så har vi en spændende stilling som afdelingschef, hvor du skal stå i spidsen for det arbejdsmarkedspolitiske område i Beskæftigelsesministeriet.

Bæredygtige løsninger i samarbejde I Center for Arbejdsmarkedspolitik løser vi opgaver med stor betydning for det danske arbejdsmarked. Vi har ansvaret for at udvikle og styre det arbejdsmarkeds­politiske område. Det drejer sig om alle forsørgelsesydelser for personer i den arbejdsdygtige alder og den aktive beskæftigelsesindsats, der tilbydes disse personer.

En central del af vores arbejde består i at udvikle og forberede beslutningsgrundlaget, når arbejdsmarkedspolitikken skal reformeres og justeres.

I den kommende tid vil du blandt andet få ansvaret for den største beskæftigelsesreform i mange år, bidrage til implementeringen af tre kontanthjælpsaftaler samt indsatser målrettet de 43.000 unge, der hverken er i arbejde eller uddannelse.

Dit arbejde vil derfor betyde noget for mange mennesker og påvirke alle faserne i vores arbejdsliv. Samarbejde er omdrejningspunktet for alt, hvad vi laver. Og vi ved, at vi finder de bedste løsninger, når forskellige fagligheder spiller sammen.

Ledelse i et politisk spændingsfelt Som afdelingschef skal du være med til at sætte rammerne for et stærkt fagligt miljø. Du skal inspirere til løbende at udvikle centerets faglige områder og sætte ledelsesmæssige retning. Du skal omsætte overordnede strategiske mål til konkrete indsatser og resultater og omsætte idéer og politiske visioner til fagligt solide beslutningsgrundlag.

Det er vigtigt, at du medvirker til at fastholde og udvikle gode samarbejdsrelationer karakteriseret af gensidig respekt. Det gør du ved at gå foran som det gode eksempel, hvad end det er samarbejdet med de andre kontorer i departementet, koncernens enheder, andre ministerier eller vores øvrige samarbejdspartnere, herunder særligt arbejdsmarkedets parter.

Som afdelingschef referer du til departementschefen og indgår i departementets direktion, hvor du skal være med til at skabe en organisation med et stærkt fagligt niveau og høj sammenhængskraft, hvor medarbejdere og chefer trives, udfordres og udvikles.

I centret er der to kontorchefer, en souschef og 28 akademiske medarbejdere. Vi har et godt sammenhold, hvor vi hjælper hinanden – og vi er gode til at fejre vores resultater.

Afdelingschef med fokus på resultater og ledelse Du lykkes bedst i rollen, hvis du:

  • har en stærk lederprofil og flere års erfaring som leder – gerne fra en politisk ledet organisation
  • er en visionær, anerkendende og motiverende leder, der forstår at skabe udvikling og resultater i en politisk ledet organisation
  • har stærke kommunikative kompetencer og kan omsætte og formidle komplekse problemstillinger i enkelt sprog
  • har erfaring med centrets faglige områder og centrale interessenter
  • har en akademisk baggrund, som fx cand.scient.pol., cand.jur., cand.oecon., cand.polit. eller lignende – gerne suppleret med en lederuddannelse.
Vi forventer, at du som person er ambitiøs og udviklingsorienteret. Dine opgaver skal oftest løses sammen med andre og på tværs af flere enheder og sammen med interessenter, så det er vigtigt, at dine samarbejdsevner er gode. Du skal kunne styre en stor variation af opgaver.

Løn- og ansættelsesvilkår Stillingen er en fuldtidsstilling. Vi vil gerne have, at du starter hurtigst muligt og senest den 1. januar 2025.

Du ansættes efter rammeaftale om kontraktansættelse af chefer i staten med aflønning i løngruppe 3 (lønramme 39). Ansættelse sker som udgangspunkt på åremål for en 5-årig periode. Der er mulighed for forhandling af kvalifikations­tillæg. Hvis du er tjenestemand i forvejen vil ansættelse kunne ske som tjenestemand.

Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan sikkerhedsgodkendes og efterfølgende kan opretholde sikkerhedsgodkendelsen i hele din ansættelsesperiode.

Arbejdsstedet er Beskæftigelsesministeriets departement, Holmens Kanal 20, 1060 København K.

Vi ser frem til at høre fra dig! Hvis du skal med på holdet, så send din ansøgning, cv og eksamenspapirer elektronisk senest mandag den 21. oktober 2024.

Hvis du er tjenestemand, skal ansøgningen stiles til Kongen.

Vi forventer at holde 1. samtaler i uge 43 eller 44. Der vil indgå test som en del af ansættelsesforløbet.

Har du spørgsmål til stillingen eller brug for uddybning, så kontakt afdelingschef Marianne Sørensen på telefon 2178 1632.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, er du velkommen til at kontakte Rikke Perlman, HR-chef i Koncern HR, på telefon 7220 5174.

Vi ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle interesserede ansøgere uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Vi ser frem til at læse din ansøgning!

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Afdelingschef
København
Afdelingschef
Hovedstaden
Ledelse
København
Ledelse
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Københavns Kommune

    Københavns Kommune - Center for Beskæftigelse og Afklaring

    Dygtige og ambitiøse afdelingschefer til Jobcenter København

    Fuldtid

    Gammel Køge Landevej 43, 2500 Valby, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

    Jobcenter København, Center for Beskæftigelse og Afklaring søger to afdelingschefer med ambitioner om at gøre en forskel for udsatte ledige i Københavns Kommune. I Center for Beskæftigelse og Afklarin... Læs mere
    Københavns Kommune

    Fuldtid

    Landgreven 4, 1301 København K, Danmark

    Indrykket for 5 dage siden

    Nyt job

    Fuldtid

    Vesterbrogade 121, 1620 København V, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Vil du være en del af et ledelsesteam, som fagligt stræber højt? Som er optaget af at skabe de bedste muligheder for et godt hverdagsliv for københavnere med diabetes, hjerte- og lungesygdomme? Og er ... Læs mere
    Københavns Kommune
Søg efter andre job