Har du stærke ledelsesmæssige kompetencer og gode samarbejdsevner? Og kan du sætte strategisk retning på det arbejdsretslige område og i arbejdet med den internationale del af beskæftigelsesområdet? Så har vi en spændende stilling som afdelingschef, hvor du skal stå i spidsen for arbejdsret, jura og det internationale område i Beskæftigelsesministeriet.
I den kommende tid skal du blandt andet bidrage til forberedelsen og gennemførelsen af et succesfuldt dansk EU-formandskab på beskæftigelsesområdet, implementeringen af bl.a. platformsdirektivet og fortsætte arbejdet med at opretholde et højt juridisk niveau i ministeriet.
Dit arbejde vil derfor betyde noget for mange mennesker og påvirke alle faserne i vores arbejdsliv. Samarbejde er omdrejningspunktet for alt, hvad vi laver. Og vi ved, at vi finder de bedste løsninger, når forskellige fagligheder spiller sammen.
I Center for Arbejdsret, International og Jura har vi ansvaret for den arbejdsretlige lovgivning, herunder ligestilling på arbejdsmarkedet. Vi står for koordineringen af Beskæftigelsesministeriets internationale arbejde og er Beskæftigelsesministeriets juridiske rådgiver i forhold til offentlig ret. Vi har den danske model som kernen i vores opgaveløsning – og centeret har blandt andet opgaver med at forhandle og implementere EU-direktiver på det arbejdsretlige område, overvåge overenskomstforhandlinger og ministeriets arbejde med Kodex VII.
Som afdelingschef skal du sætte rammerne for et stærkt fagligt miljø. Du skal inspirere til løbende at udvikle centerets faglige områder og sætte ledelsesmæssig retning. Du skal omsætte overordnede strategiske mål til konkrete indsatser og resultater og omsætte idéer og politiske visioner til fagligt solide beslutningsgrundlag.
Det er vigtigt, at du medvirker til at fastholde og udvikle gode samarbejdsrelationer karakteriseret af gensidig respekt. Det gør du ved at gå foran i samarbejdet med de andre kontorer i departementet, koncernens enheder, andre ministerier og vores øvrige samarbejdspartnere. Vi har et helt særligt fokus på helheden og sammenhængende løsninger, som skaber værdi for alle parter.
Som afdelingschef referer du til departementschefen og indgår i departementets direktion, hvor du skal være med til at skabe en organisation med et stærkt fagligt niveau og høj sammenhængskraft, hvor medarbejdere og chefer udvikler sig og er glade for at arbejde.
I centret er der to kontorchefer, tre souschefer og 30 medarbejdere. Vi har et godt sammenhold, hvor vi hjælper hinanden – og vi er gode til at fejre vores resultater.
Du lykkes bedst i rollen, hvis du:
Vi forventer, at du som person er ambitiøs og udviklingsorienteret. Dine opgaver skal oftest løses sammen med andre og på tværs af flere enheder og sammen med interessenter, så det er vigtigt, at dine samarbejdsevner er gode. Du skal kunne styre en stor variation af opgaver.
Stillingen er en fuldtidsstilling. Vi vil gerne have, at du starter hurtigst muligt og senest den 1. april 2025.
Du ansættes efter rammeaftale om kontraktansættelse af chefer i staten med aflønning i løngruppe 3 (lønramme 39). Ansættelse sker som udgangspunkt på åremål for en 5-årig periode. Der er mulighed for forhandling af kvalifikationstillæg. Hvis du er tjenestemand i forvejen vil ansættelse kunne ske som tjenestemand.
Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan sikkerhedsgodkendes og efterfølgende kan opretholde sikkerhedsgodkendelsen i hele din ansættelsesperiode.
Arbejdsstedet er Beskæftigelsesministeriets departement, Holmens Kanal 20, 1060 København K.
Hvis du skal med på holdet, så send din ansøgning, cv og eksamenspapirer elektronisk senest søndag den 16. februar 2025.
Hvis du er tjenestemand, skal ansøgningen stiles til Kongen.
Vi forventer at holde 1. samtaler onsdag den 19. februar og 2. samtaler onsdag den 26. februar. Der indgår test som en del af ansættelsesforløbet.
Har du spørgsmål til stillingen eller brug for uddybning, så kontakt departementschef Sine Frederiksen på telefon 5088 8564.
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, er du velkommen til at kontakte Rikke Perlman, HR-chef i Koncern HR, på telefon 7220 5174.
Vi ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle interesserede ansøgere uanset personlig baggrund til at søge stillingen.
Vi ser frem til at læse din ansøgning!
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir