1. Alle Job
  2. Kontor og administration
  3. København
UDLØBET

Beskæftigelsesministeriets departement

Afdelingschef til Beskæftigelsesministeriets departement

Fuldtid

Permanent

Holmens Kanal 20, 1060 København K, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2808414
|
Indrykket for 2 dage siden

Har du stærke ledelsesmæssige kompetencer og gode samarbejdsevner? Kan du sætte strategisk retning, og vil du være med til at drive og udvikle vores koncern? Så har vi en spændende stilling, hvor du skal bidrage til, at BM fortsat er en attraktiv arbejdsplads, hvor vi skaber de bedste løsninger sammen.

Bæredygtige løsninger i samarbejde

I den kommende tid skal du blandt andet bidrage til arbejdet med den største beskæftigelsesreform i mange år, udarbejde et beredskab for den kritiske infrastruktur på ministeriets ressort og fortsætte arbejdet med, at BM er en attraktiv arbejdsplads, hvor vi udvikler medarbejdere og ledere.

Vores arbejde betyder noget for mange mennesker og påvirker alle faserne i vores arbejdsliv. Samarbejde er omdrejningspunktet for alt, hvad vi laver. Og vi ved, at vi finder de bedste løsninger, når forskellige fagligheder spiller sammen.

Økonomi og Koncern har ansvaret for opgaver i forhold til økonomi, herunder det løbende finanslovsarbejde og økonomiske konsekvensberegninger ifm. forskellige politiske udspil, forhandlinger mv. Herudover er koncernstyring og den løbende dialog med ministeriets tre enheder, Koncern HR, digitalisering mv. forankret i afdelingen. 

Ledelse i et politisk spændingsfelt

Som afdelingschef skal du sætte rammerne for et stærkt fagligt miljø. Du skal inspirere til løbende at udvikle centerets faglige områder og sætte ledelsesmæssig retning. Du skal omsætte overordnede strategiske mål til konkrete indsatser og resultater og omsætte idéer og politiske visioner til fagligt solide beslutningsgrundlag.

Det er vigtigt, at du medvirker til at fastholde og udvikle gode samarbejdsrelationer karakteriseret af gensidig respekt. Det gør du ved at gå foran i samarbejdet med de andre kontorer i departementet, koncernens enheder, andre ministerier eller vores øvrige samarbejdspartnere. Vi har et helt særligt fokus på helheden og sammenhængende løsninger, som skaber værdi for alle parter.

Som afdelingschef referer du til departementschefen og indgår i koncernledelsen og departementets direktion, hvor du skal være med til at skabe en organisation med et stærkt fagligt niveau og høj sammenhængskraft, hvor medarbejdere og chefer udvikler sig og er glade for at arbejde.

I centret er der fem kontorchefer, to souschefer og ca. 90 medarbejdere. Vi har et godt sammenhold, hvor vi hjælper hinanden – og vi er gode til at fejre vores resultater.

Afdelingschef med fokus på resultater og ledelse

Du lykkes bedst i rollen, hvis du:

  • har en stærk lederprofil og flere års erfaring som leder – gerne fra en politisk ledet organisation
  • er en visionær, anerkendende og motiverende leder, der forstår at skabe udvikling og resultater i en politisk ledet organisation
  • har stærke kommunikative kompetencer og kan omsætte og formidle komplekse problemstillinger i enkelt sprog
  • har erfaring med centrets faglige områder og centrale interessenter
  • har en akademisk baggrund, som fx cand.scient.pol., cand.jur., cand.oecon., cand.polit. eller lignende – gerne suppleret med en lederuddannelse.

Vi forventer, at du som person er ambitiøs og udviklingsorienteret. Dine opgaver skal oftest løses sammen med andre og på tværs af flere enheder og sammen med interessenter, så det er vigtigt, at dine samarbejdsevner er gode. Du skal kunne styre en stor variation af opgaver.

Løn- og ansættelsesvilkår

Stillingen er en fuldtidsstilling. Vi vil gerne have, at du starter hurtigst muligt og senest den 1. marts 2025.

Du ansættes efter rammeaftale om kontraktansættelse af chefer i staten med aflønning i løngruppe 3 (lønramme 39). Ansættelse sker som udgangspunkt på åremål for en 5-årig periode. Der er mulighed for forhandling af kvalifikationstillæg. Hvis du er tjenestemand i forvejen vil ansættelse kunne ske som tjenestemand.

Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan sikkerhedsgodkendes og efterfølgende kan opretholde sikkerhedsgodkendelsen i hele din ansættelsesperiode.

Arbejdsstedet er Beskæftigelsesministeriets departement, Holmens Kanal 20, 1060 København K.

Vi ser frem til at høre fra dig!

Hvis du skal med på holdet, så send din ansøgning, cv og eksamenspapirer elektronisk senest tirsdag den 21. januar 2025, kl. 12.

Hvis du er tjenestemand, skal ansøgningen stiles til Kongen. 

Vi forventer at holde 1. samtaler torsdag den 23. januar og 2. samtaler onsdag den 29. januar. Der indgår test som en del af ansættelsesforløbet.

Har du spørgsmål til stillingen eller brug for uddybning, så kontakt departementschef Sine Frederiksen på telefon 5088 8564.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, er du velkommen til at kontakte Rikke Perlman, HR-chef i Koncern HR, på telefon 7220 5174.

Vi ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle interesserede ansøgere uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Vi ser frem til at læse din ansøgning!

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Afdelingschef
København
Afdelingschef
Hovedstaden
Økonomi
København
Økonomi
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Nyt job
    Nyt job

    Beskæftigelsesministeriet

    Afdelingschef til Beskæftigelsesministeriets departement

    Fuldtid

    Holmens Kanal 20, 1060 København K, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Udløber snart

    Fuldtid

    Gammel Køge Landevej 43, 2500 Valby, Danmark

    Indrykket for 16 dage siden

    Jobcenter København, Center for Beskæftigelse og Afklaring, søger en afdelingschef med både faglige og personlige kompetencer til – og ambitionerne om – at skabe en endnu bedre kriminalpræventiv indsa... Læs mere
    Københavns Kommune
    Udløber snart

    Fuldtid

    Slotsholmsgade 10, 1216 København K, Danmark

    Indrykket for 19 dage siden

    Nyt job

    Fuldtid

    Rejsbygade 8, 1759 København V, Danmark

    Indrykket i dag

    Vil du være en del af ledelsesteamet i et værdibaseret discountkoncept? Så søg stillingen som souschef i vores REMA 1000 butik på Rejsbygade, København V I REMA 1000 er vi positive og offensive mennes... Læs mere
    Rema 1000 Danmark A/S
    Nyt job

    Fuldtid

    Lundtoftegade 1, 2200 København N, Danmark

    Indrykket i dag

    Er du klar til udvikling på fast speed? Når du vælger at være souschef hos 365discount, er du garanteret en spændende udvikling; af dit lederskab, af din faglighed og personligt. Hos os får du Masser ... Læs mere
    Coop Danmark A/S
Søg efter andre job