1. Alle Job
  2. Ledelse
  3. København
Nyt job

Miljøministeriets Departementet

Afdelingschef til Ministeriet for Grøn Treparts departement

Fuldtid

Tidsbegrænset

Vester Voldgade 123, 1552 København V, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2833676
|
Indrykket for 1 dage siden
Har du stærke ledelsesmæssige kompetencer, og kan du sætte strategisk retning? Vil du være med til at skabe en arbejdsplads i verdensklasse og at gennemføre en historisk omstilling af det danske landskab gennem implementeringen af den mest ambitiøse grønne aftale i nyere tid i det nyoprettede Ministerium for Grøn Trepart?

Om os
Ministeriet for Grøn Trepart blev oprettet i august 2024, og ministeriets opgave er at sikre, at ambitionerne i aftalerne om et grønt Danmark fra 2024 bliver til virkelighed. Med aftalen er regeringen og parterne i den grønne trepart samt en bred kreds af Folketingets partier enige om sigtet for omlægning og omstilling af Danmarks arealer og af fødevare- og landbrugsproduktionen.

Ministeriet for Grøn Trepart består af et departement og to faglige styrelser: Naturstyrelsen og Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø. Ministeriet beskæftiger i alt ca. 2.500 medarbejdere, hvoraf ca. 150 arbejder i departementet.

Ministeriet har bl.a. ressortansvaret for sager vedrørende udmøntning af og administration af EU’s fælles landbrugspolitik, kvælstofindsatsen, udvikling af grønne teknologier og bioøkonomi samt sager vedrørende beskyttede områder, sager vedrørende skove og sager vedrørende implementering af vandrammedirektivet.

Afdelingschefens opgaver og ansvar
Du har som afdelingschef en central rolle i betjeningen af ministeren og et stort ansvar for at sikre, at det samlede ministerium leverer solid rådgivning, som understøtter regeringens politiske linje. Du refererer til departementschefen og vil - sammen med de to nuværende afdelingschefer samt departementschefen - udgøre departementets direktion.

Den ledige stilling vedrører i udgangspunktet stabskontorerne Koncernstyring- og Koncernøkonomi og Jura og HR, samt fagkontoret Landbrug, Udtagning og Natur.

Din funktion som afdelingschef er dels rettet mod de faglige problemfelter og sagsområder indenfor landbrug, udtagning og natur, og dels – som ansvarlig for økonomi, HR og koncernstyring – at deltage aktivt i den løbende koncernstyring. Ministeriets organisering er relativt ny, og du vil få en central rolle i det strategiske og organisatoriske arbejde med at opbygge ministeriet. Du vil også have ansvaret for opgaver i forhold til ministeriets økonomi, herunder det løbende finanslovsarbejde, økonomistyring, økonomiske konsekvensberegninger ifm. politiske udspil og forhandlinger og løbende dialog med andre ministerier om problemstillinger med statsfinansielle konsekvenser.

Om dig
Som afdelingschef i Ministeriet for Grøn Treparts departement skal du både kunne sætte strategisk retning og kunne tilrettelægge processer og samarbejde internt og eksternt med omverdenen, som sikrer, at idéer og visioner bliver til konkrete resultater. Du skal være en dygtig og synlig leder med mod på at tage ansvar.

Vi forventer, at du

  • Har en relevant videregående uddannelse
  • Har en stærk lederprofil og flere års erfaring som leder fra en politisk ledet organisation og betydelig erfaring med politisk betjening og regeringsprocesser
  • Har lyst til at sætte dig ind i ofte meget komplekse, faglige problemstillinger og kan prioritere med vægt på delegering, kvalitet i opgaveløsningen og opgaveopfyldelse
  • Har stor personlig gennemslagskraft og kan kommunikere klart, overbevisende, troværdigt og i respektfuld øjenhøjde – både med medarbejdere, chefer og omverden
  • Er dygtig til at samarbejde og skabe tillidsfulde relationer, herunder understøtte et fortsat godt samarbejde i chefgruppen og direktionen
  • Kan bidrage aktivt til kontorchefernes udvikling og til udviklingen af medarbejderne
  • Det vil være en fordel, men ikke et krav, hvis du har kendskab til Ministeriet for Grøn Treparts ressort og, at du har erfaring med håndtering af ledelse af stabsopgaver (økonomi, HR, Jura o.l.).
Vi forventer, at du som person er ambitiøs og udviklingsorienteret. Dine opgaver skal oftest løses sammen med andre og på tværs af flere enheder og sammen med interessenter, så det er vigtigt, at dine samarbejdsevner er gode. Du skal kunne styre en stor variation af opgaver.

Ansættelsesvilkår
Stillingen er indplaceret i lønramme 39/løngruppe 3. Ansættelsen sker på åremålsvilkår og i henhold til ”Rammeaftale om kontraktansættelse af chefer i staten”. Hvis du er tjenestemand i forvejen, kan ansættelse ske på tjenestemandsvilkår i lønramme 39 efter en konkret og individuel vurdering. Der vil kunne ydes individuelt tillæg afhængig af erfaring og kvalifikationer, hertil kommer engangsvederlag efter indsats og resultater.

Ansættelsesområdet for kontraktansatte er Ministeriet for Grøn Trepart med tilhørende institutioner og afhænger i øvrigt af ansættelsesformen. Tjenestestedet er Ministeriet for Grøn Treparts departement, Vester Voldgade 123, 1552 København V.

Det er en forudsætning for stillingen, at du kan opnå sikkerhedsgodkendelse til ”Hemmeligt”, og at du kan opretholde godkendelsen under hele din ansættelse.

Vil du vide mere
Hvis du har uddybende spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at tage kontakt til departementschef Maria Schack Vindum på [email protected].

Sådan søger du
Ansøgningsfristen er søndag den 16. februar 2025.

Du søger stillingen ved at sende dit CV, motiveret ansøgning, uddannelsesbevis og andre relevante dokumenter. Hvis du i forvejen er tjenestemand, skal ansøgningen stiles til Kongen.

Vi forventer at afholde 1. samtalerunde tirsdag den 18. februar 2025. Der vil i forbindelse med samtalen skulle løses en case.

Der indgår testforløb i ansættelsesforløbet for kandidater, som går videre efter 1. samtale. Testen forventes gennemført den 19. – 20. februar 2025.

Vi forventer at holde 2. samtalerunde den 24. februar 2025.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.


Ministeriet for Grøn Trepart opfordrer alle interesserede uanset race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk eller kønskarakteristika, alder, handicap eller national, social eller etnisk oprindelse til at søge.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Afdelingschef
København
Afdelingschef
Hovedstaden
Ledelse
København
Ledelse
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Finansministeriets Departementet

    Afdelingschef til Finansministeriets departement

    Fuldtid

    Christiansborg Slotsplads 1, 1218 København K, Danmark

    Indrykket for 4 dage siden

    Fuldtid

    Århusgade 118, 2150 København, Danmark

    Indrykket for 16 dage siden

Søg efter andre job