1. Alle Job
  2. Ledelse
  3. Hillerød

Pension & Sikring

Afdelingschef til forretningsudvikling

Fuldtid

Permanent

Kongens Vænge 8, 3400 Hillerød, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2780052
|
Indrykket for 8 dage siden

Vil du sætte retning for udviklingen af de opgaver, vi løser for arbejdsmarkedets parter?
Pension & Sikring (P&S) er en del af ATP. Vi løser opgaver for arbejdsmarkedets parter, hvor vi bl.a. administrerer en række såkaldte sikringsordninger som Lønmodtagernes Garantifond, ATP-tillægspension, Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, Feriekonto og Barsel.dk. Vi har derfor mange borgere og alle landets virksomheder som kunder. 

Og lige nu leder vi efter en afdelingschef til forretningsudvikling i vores ordningscenter i P&S. 

Som afdelingschef er du med til at sætte retning for udviklingen af vores produkter og services, drive tværgående tiltag, bidrage med den forretningsmæssige prioritering og sikre, at udvikling sker på baggrund af kundedata og i effektive løsninger. 

Dine ansvarsområder:

  • Du sikrer, at vi som afdeling skaber effektive og fremtidssikrer processer og koncepter inden for en række områder, hvor du har ansvar for alt fra ressourcestyring, opgaveledelse, kompetenceudvikling, årshjul mv.
  • Du samarbejder bredt på tværs af vores matrixorganisation, herunder med din lederkollega, der er afdelingschef for udviklingscenteret, vores ledere i kundeservice og business leads i vores agile udviklingsorganisation.
  • Du koordinerer og bygger bro mellem forskellige stabsfunktioner, centrale enheder og de mange ordninger, som vi står for at drifte og udvikle. Du er vant til at gå på tværs med afklaringer mellem niveauer i organisationen, for det vil dine samarbejdspartnere forvente af dig.
  • Du sørger for, at vi fastholder og udvikler de rette specialistkompetencer hos de to ledere og 15 specialister i din afdeling, og at vi har viden om både lovgivning, kunder, teknologier og processer i eget område.

Din afdeling er dem, der:

  • driver større tværgående strategiske indsatser på tværs af forretningsudvikling og kundeservice, fx overgang til nyt esdh, kompetenceudvikling inden for data og analyse, tværgående indsats for at styrke digital inklusion, nyt setup for kontrol og kvalitetssikring mv. 
  • sikrer kompetencer generelt i Forretningsudvikling til at rådgive om anvendelse af data og kundeindsigter i praksis i udvikling af ordningerne (produkter og serviceses) 
  • er lead på tværgående jura, så vi sikrer ensartet praksis på tværs af vores faglige områder, herunder driver GDPR-dagsordenen lokalt i P&S og sparrer med produktansvarlige om tværgående juridiske problemstillinger og compliance
  • er lead på en tværgående indsats for organisatorisk implementering af ny teknologi i de services og produkter, som vi har ansvaret for at løse for arbejdermarkedets parter
  • har ansvar for tværgående forretningsgange og rådgiver i risikoprocesser
  • sikrer udvikling og drift af projektøkonomi i samarbejde med relevante stabsfunktioner
  • er ansvarlig for eksterne relationer, henvendelser og partnerskaber med de interessenter, der er på P&S forretningsområderne. 

Kan du sætte retning og skabe resultater?
Du har en relevant akademisk uddannelsesbaggrund og erfaring med personaleledelse eller kompleks projektledelse med mange aktører og projektdeltagere. Derudover er det en fordel, hvis du har erfaring fra ledelse i stabs- eller sekretariatsfunkton, porteføljeledelse eller tilsvarende. Måske du har været i konsulentbranchen i en årrække eller været en del af et udviklingsteam i finans- eller forsikringsbranchen.

Du har erfaring med digital produktudvikling eller digitalisering og ny teknologi inden for offentlig administration for at kunne lykkes i jobbet.

Du er den rigtige til jobbet, hvis du har:

  • erfaring med ledelse af ledere og specialister 
  • forståelse for matrixorganisationer og evnen til at navigere i komplekse strukturer med mange interessenter 
  • kendskab til digital produktudvikling 
  • erfaring og interesse for anvendelse af generativ AI i administrative funktioner 
  • kommunikations- og samarbejdsevner på tværs af teams og niveauer 
  • strategisk tænkning og evnen til at omsætte strategi til handling 
  • evnen til at arbejde datadrevet, dvs. at det er naturligt for dig at forbedre processer og træffe beslutninger baseret på tilgængelige data 
  • erfaring med ressource- og porteføljestyring.

Vil du bidrage til et trygt arbejdsmarked? 
ATP Koncernen er Danmarks største pensionsselskab og administrationshus. Vi løser opgaver for næsten alle borgere og virksomheder i Danmark. To ud af tre velfærdskroner, der bliver udbetalt i Danmark, administreres af ATP.

Din afdeling består af to sektionschefer og tre teams med 15 specialister inden for bl.a. forretningsudvikling, herunder procesoptimering, data og analyse, UX og kommunikation.

I forretningsudvikling er der ud over dig en anden afdelingschef, og I refererer begge til en underdirektør. I ledelsesgruppen vil der være et tæt samarbejde om bl.a. at oversætte ønsker fra opdragsgivere, data og kundeindsigter til effektiv administration og brugervendte digitale løsninger. 

I ATP er barren sat højt, både når det gælder faglighed, godt kollegaskab, trivsel og sundhed. Og vi tror på et arbejdsliv i balance. Det kræver fleksibilitet med plads til den enkelte – og det har vi. 

=dig? Så send os dit CV
Du behøver ikke sende os en lang ansøgning. Vi er mere interesserede i dit CV, som du skal sende senest torsdag den 19. december. Når du sender dit CV via vores system, får du mulighed for kort at beskrive din motivation for at søge stillingen.

I ATP arbejder vi for en fair rekrutteringsproces, og derfor beder vi dig om ikke at vedhæfte billede i dit CV eller angive din alder, når du søger. 

Vi behandler henvendelser i starten af januar og håber på opstart hurtigst muligt derefter. Du kan læse mere om rekrutteringsforløbet her: https://www.atp.dk/rekrutteringsforloeb-i-atp

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte underdirektør Ditte Bergholdt Asmussen på mail [email protected].

Til annoncører, search- og rekrutteringsbureauer: ATP frabeder sig venligst uopfordrede henvendelser vedrørende annoncering af stillingsopslag og kandidater fra headhuntere og rekrutteringsbureauer. Vi ønsker heller ikke at modtage uopfordrede henvendelser vedrørende salg af tjenesteydelser og produkter i forbindelse med jobopslag. Vi beder om, at dette ønske respekteres, og at rekrutterende leder og andre medarbejdere ikke kontaktes i denne henseende.  
#LI-hybrid

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Afdelingschef
Hillerød
Afdelingschef
Hovedstaden
Ledelse
Hillerød
Ledelse
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Nyt job
    Nyt job

    Orion

    Daglig leder

    Fuldtid

    Københavnsvej 33, 3400 Hillerød, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Fuldtid

    Planetstien 23, 3400 Hillerød, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Daglig leder til bo- og rehabiliteringstilbuddet Orion Ønsker du at gøre en forskel for mennesker i særligt svære livssituationer? Bliver du motiveret af at skabe mening og løsninger i situationer, hv... Læs mere
    Region Hovedstaden
    Udløber snart

    Fuldtid

    Trollesmindealle 27, 3400 Hillerød, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

    Fuldtid

    Brennum Park 20k, 3400 Hillerød, Danmark

    Indrykket for 6 dage siden

Søg efter andre job