Er du en resultatorienteret leder med en stærk forretningssans på både privat og erhverv? Og kan du motivere og udvikle dine medarbejdere, så de præsterer deres bedste? Så er det måske dig vi søger efter, som ny afdelingsdirektør til Esbjerg.
Sydjysk Sparekasse leder efter en ny afdelingsdirektør til Esbjerg, da den tidligere afdelingsdirektør har takket ja til nye udfordringer internt i sparekassen. Den nye afdelingsdirektør skal øge sparekassens synlighed i markedsområdet og vækste såvel erhvervs- som privatsegmentet. Du får dog en særlig aktiv og central rolle i forhold til væksten på erhverv.
Fremtidig vækst og forretningsmæssig udvikling
Som ansvarlig for den samlede kundeoplevelse i afdelingen bliver det din nøgleopgave at sikre fremtidig vækst og forretningsmæssig udvikling ved at være sparekassens ambassadør i markedet.
Du får personale- og ledelsesansvar for afdelingens 15 medarbejdere, som er fordelt inden for Erhverv og Privat. Du varetager selv erhvervschefrollen, mens der er en dedikeret chef for privatområdet.
Af andre nøgleopgaver kan nævnes:
Ledelses- og erhvervskundeerfaring
Vejen til stillingen kan være via erfaring fra en lignende position som afdelingsdirektør eller fra en erhvervschefsrolle, hvor fokus har været på at drive salg, netværk og kunder. Uanset din baggrund har du ledelseserfaring inden for den finansielle sektor og en bred erfaring/viden med både privat- og erhvervskunder samt erhvervsnetværk.
God ambassadør for sparekassen
Som sparekassens ansigt udadtil i markedsområdet er det afgørende, at du har lyst til og flair for opsøgende arbejde og udadvendte aktiviteter, og at du brænder for at skabe et værdifuldt netværk i området. Ideelt har du derfor et naturligt tilhørsforhold, kendskab og netværk i Esbjerg, men for den rette kandidat er det dog ikke et krav.
Høj grad af frihed og decentral beslutningsproces
Du får mulighed for at komme ind i et pengeinstitut, hvor hver afdeling har en høj grad af frihed, og hvor der hersker en decentral beslutningsproces. Der er i markedsområdet et stort forretningsmæssigt potentiale, som du via din position får mulighed for at sætte et solidt personligt præg på.
Vil du med på rejsen?
Vi håber, at jobbet har fanget din interesse, og at du vil med på holdet. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte adm. direktør Max Hovedskov på tlf. 20 53 70 55 eller HR-chef Henrik Matthesen på tlf. 22 93 36 37.
Vi samarbejder med BRODAL Search & Selection til denne stilling. Kontakt Bodil Brodal, BRODAL Search & Selection på 3092 7123 – eller send ansøgning samt cv snarest muligt på [email protected]. Vi behandler ansøgerne løbende. Din henvendelse behandles strengt fortroligt.
Vi ser frem til at høre fra dig.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir