1. Alle Job
  2. Sundhed
  3. Viborg
UDLØBET

Region Midtjylland - Hjertesygdomme læger

Afdelingslæge i intern medicin: Kardiologi ved Hjertesygdomme, Hospitalsenhed Midt

Fuldtid

Permanent

Heibergs Alle 5A, 8800 Viborg, Danmark

SE PÅ KORT
Region Midtjylland
ID: 2721238
|
Indrykket for 88 dage siden

Stillingen ønskes besat af en speciallæge i intern medicin: kardiologi eller kardiologi. Stillingen omfatter tjeneste på Regionshospitalet Viborg, Regionshospitalet Silkeborg og Regionshospitalet Skive og er ledig til besættelse pr. 1. marts 2025 eller efter aftale.

Som en del af vores kardiologiske afdeling vil du indgå i et team med cirka 170 fuldtidsansatte, herunder 12 overlæger, 5 afdelingslæger og 6,5 hoveduddannelsesforløb i intern medicin: kardiologi. Dine arbejdsområder vil omfatte vores Hjerteafsnit og Dagklinik, samt vores tre Hjerteklinikker, og du vil være en del af Hospitalsenhed Midt (HE Midt).

Vi ønsker en ansøger med bred klinisk erfaring inden for kardiologi, som vil være en aktiv del af vores faglige fællesskab og bidrage til vores teamånd: "Vi hjælper hinanden med de opgaver, der er på dagen."

Hjertesygdomme HE Midt
Hjerteklinikkerne er organiseret i flere specialklinikker, herunder:

  • Klinik for hjertesvigt
  • Klinik for atrieflimren
  • Klinik for lungeemboli
  • Klinik for hjerterehabilitering
  • Klinik for åndenød
  • Klinik for blodfortyndende behandling (AK-ambulatorium, herunder bl.a. oplæring i selvstyret AK-behandling)
  • Klinik for forhøjet blodtryk

Afdelingen udfører hjerte-CT, MR-skanning af hjertet og implanterer 1-2 kammer pacemakere.

Afdelingen har regionsfunktioner inden for:

  • kontrol af simple og avancerede pacemakersystemer
  • arvelige hjertesygdomme (DCM og HCM)
  • børne- og GUCH ekkokardiografi
  • dyslipidæmi (inkl. familiær hyperkolesterolæmi)
  • endokarditis uden komplikationer
  • vurdering af hjerteklapfejl
  • synkope-diagnostik

Alle funktioner er specialiserede på regionsfunktionsniveau i henhold til Sundhedsstyrelsens specialeplan. Afdelingens regionsfunktioner foregår gennem et formaliseret og udviklende samarbejde med Hjertesygdomme AUH.

Sub-specialerne afholder regelmæssige faglige konferencer:

  • Eksternt med Hjertesygdomme (AUH) (børn, arv- og lipid, hjertesvigt, hjerteklap-sygdomme og endokarditis)
  • Internt på Hospitalsenhed Midt (trombose (Klinisk Biokemisk Afdeling), iskæmi (Klinisk Fysiologisk Afdeling), dyspnø (Lungemedicinsk Afdeling og Klinisk Fysiologisk Afdeling)).
  • Internt i Hjertesygdomme HE Midt (arv- og lipid, børne-ekko, pacemaker, ,hjertesvigt, H-CT, hjerteklap-sygdom og endokarditis-konferencer). Derudover afholdes der dagligt interne AK-konferencer i AK-ambulatoriet.

Hos os i Hjertesygdomme HE Midt
Dagligdagen er kendetegnet ved, at vi støtter og supplerer hinanden. Din indsats er med til at gøre en afgørende forskel – både for vores patienter, for dig selv og for os som hold.

Arbejdet i hele Hjertesygdomme er præget af et højt niveau af tværfagligt samarbejde med betydelig opgavedeling med sygeplejegruppen. Stemningen er præget af godt humør, en positiv og anerkendende tone, og en konstant stræben efter forbedringer med patienten i centrum. 

Et centralt fokus er at sikre smidige og sammenhængende patientforløb, både i Hjertesygdomme, Hospitalsenhed Midt og på tværs af sektorer. Eksempelvis har afdelingen i flere år haft et tæt og udviklende samarbejde med sundhedscentrene i Viborg og Skive omkring hjerterehabilitering - et område vi fortsat udvikler. Desuden har afdelingen et patientpanel, som bidrager med inspiration og kvalificering af nye tiltag i vores afdeling.

Dig, i Hjertesygdomme HE Midt
Vi ønsker, at du som afdelingslæge bliver en del af vores hjertemedicinske hold, hvor vi sammen fastholder, former og udvikler stærke faglige miljøer. Det er afgørende, at både du og afdelingens øvrige ansatte trives, og at vi værner om den positive kultur, der præger afdelingen.

Ud over det kliniske arbejde vil du deltage i undervisnings-, vejlednings-, forsknings- og udviklingsopgaver på lige fod med afdelingens andre læger.

Hos os får du mulighed for at arbejde med dine specialinteresser inden for afdelingens funktionsområder og forskning. Hjertesygdomme har en stor og voksende aktivitet inden for forskning, uddannelse og udvikling, og hvis du har en særlig interesse i et af disse områder, vil det blive imødekommet.

Vi søger en kollega til Hjertesygdomme HE Midt

  • Som har gode personlige egenskaber, et positivt sind og lyst til at samarbejde om afdelingens mange opgaver samt bidrage til trivsel og fællesskabet.
  • Som virkelig brænder for det hjertemedicinske område, har et højt fagligt niveau og stort engagement, og som vil være med til at videreudvikle vores afdeling.
  • Som ønsker at bidrage til et trygt og godt arbejdsmiljø og derigennem skabe et attraktivt, motiverende og udviklende fagligt miljø.
  • Som er fleksibel og har gode samarbejdsevner samt lyst og evne til at indgå i afdelingens omfattende tværfaglige og tværsektorielle teamsamarbejde.
  • Som har et ønske om fortsat personlig uddannelse og udvikling.

Om Hjertesygdomme HE Midt 
Hjertesygdomme Hospitalsenhed Midt blev etableret den 1. september 2024 som resultat af fusionen mellem Hjertesygdomme RH Viborg/Skive og kardiologien i Diagnostisk Center. I vores Hjerteafsnit har vi aktuelt 29 sengepladser og en dagklinik, hvor akutte kardiologiske patienter håndteres efter lokale visitationsretningslinjer. Derudover har vi en omfattende ambulant funktion gennem vores tre hjerteklinikker i Viborg, Silkeborg og Skive.

Medicinsk Diagnostisk Center, vores nærmeste samarbejdspartner, håndterer flere grenspecialiserede funktioner, herunder endokrinologi, gastroenterologi, infektionsmedicin, lungemedicin, nefrologi, reumatologi, geriatri og dermatologi. Hjertesygdomme har et tæt og imødekommende samarbejde omkring hjertemedicinske problemstillinger hos de patienter, der er indlagt i Akutafdelingen og hele Hospitalsenhed Midt.

Afdelingen er præget af høj faglighed og engagement på alle niveauer, og vi uddanner yngre læger og medicinstuderende på tværs af niveauer, hvilket alle forventes at deltage positivt og aktivt i.

Årligt har Hjertesygdomme HE Midt cirka 4.000 indlæggelser og omkring 40.000 ambulante besøg. Afdelingens udviklingsarbejde er målrettet mod at tilpasse sig fremtidens krav, herunder reduktion af akut aktivitet, mindre fysisk fremmøde i ambulatorierne, digitalisering og lavere medicinudgifter, så vi også fremover kan imødekomme patienternes og de pårørendes behov.

Vi har stor fokus på service- og kvalitetsmål (udredningsret, behandlingsgaranti, epikriser til tiden, FMK m.m.) og arbejder løbende med kliniske databaser for at understøtte vores forbedringsarbejde. Hos os er data-understøttet kvalitet i centrum for at sikre patienterne den bedste udredning, diagnostik og behandling.

For et år siden indførte vi muligheden for fleksibel arbejdstilrettelæggelse for dem, der er interesseret.

Vagtforhold 
Ansøger forventes at deltage i vagtfunktionen, som består af tilstedeværelsesvagt fra kl. 15.30-08.30 på hverdage samt kl. 08.00-16.00 og 15.30-08.30 i weekender og på helligdage. Vagterne deles mellem afdelingens speciallæger og 5. års hoveduddannelseslæger inden for specialet.

Løn og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst på området. Med henvisning til Lov om indhentelse af børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v., vil der blive indhentet børneattest i forbindelse med eventuel ansættelse. Ansættelsen sker ved Region Midtjylland med tjeneste indtil videre ved Hjertesygdomme, Hospitalsenhed Midt.

Yderligere information
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til:
Cheflæge Jens Refsgaard, tlf. 7844 7046 eller 2065 4098, eller Lægefaglig direktør Claus Brøckner Nielsen, tlf. 7844 1003. 

Alle Hospitalsenhed Midts fem matrikler er røgfri, hvilket indebærer, at personalet ikke ryger i arbejdstiden.

Ansættelsen sker ved Hospitalsenhed Midt, læs mere om den samlede hospitalsenhed her www.hospitalsenhedmidt.dk 
Interesserede ansøgere, uanset alder, køn, religion og etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen

Ansøgningsfrist
Ansøgningen skal være os i hænde senest onsdag d. 23. oktober 2024 med dokumentation for uddannelse, specialuddannelse, tidligere beskæftigelse m.v.
Ansøger skal ved ansættelsesstart have sin speciallægeanerkendelse fra Sundhedsstyrelsen.
Ansættelsessamtale forventes afholdt mandag d. 4. november 2024.


Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Afdelingslæge
Midtjylland
Afdelingslæge
Viborg
Sundhed
Midtjylland
Sundhed
Viborg

Andre job der minder om dette

    Region Midtjylland

    Region Midtjylland - Operation og Intensiv læger

    Spændende stilling som afdelingslæge på Operation og Intensiv, Regionshospital Midt, Viborg

    Fuldtid

    Heibergs Alle 4, 8800 Viborg, Danmark

    Indrykket for 11 dage siden

    Vi søger en afdelingslæge til ansættelse pr. 1. april 2025 eller efter aftale. Om stillingen Hvad søger vi? Vi søger en afdelingslæge, der skal kunne varetage samtlige funktioner i afdelingen. Der er ... Læs mere
    Region Midtjylland
    Region Midtjylland

    Fuldtid

    Heibergs Alle 4, 8800 Viborg, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

    En stillinger som overlæge i gynækologi ved Kvindesygdomme og Fødsler, Regionshospitalet Viborg, Hospitalsenhed MIDT, er ledig til besættelse pr. 1. marts 2025 eller efter aftale. Vi ønsker stillingen... Læs mere
    Region Midtjylland
    Region Midtjylland

    Fuldtid

    Heibergs Alle 4, 8800 Viborg, Danmark

    Indrykket for 9 dage siden

    Brænder du for udredning og behandling af kræftpatienter, et højt antal operationer, kontinuerlige forløb, tværfagligt samarbejde og et godt arbejdsmiljø i en vagtfri stilling? Så læs videre her: På H... Læs mere
    Region Midtjylland
    Region Midtjylland

    Fuldtid

    Heibergs Alle 4, 8800 Viborg, Danmark

    Indrykket for 11 dage siden

    En stilling som reservelæge i introduktionsstilling, i-nummer 6630-15-42-i-04, ved Hospitalsenhed Midt, Ortopædkirurgisk Afdeling, Regionshospitalet Viborg, er ledig til besættelse fra den 1. marts 20... Læs mere
    Region Midtjylland
    Region Midtjylland

    Fuldtid

    Heibergs Alle 4, 8800 Viborg, Danmark

    Indrykket for 9 dage siden

    En introduktionsstilling (6630-15-42-i-01 ) ved Hospitalsenhed Midt, Ortopædkirurgi, Regionshospitalet Viborg og Center for Planlagt Kirurgi, Regionshospitalet Silkeborg, er ledig til besættelse fra d... Læs mere
    Region Midtjylland
Søg efter andre job