1. Alle Job
  2. Sundhed
  3. København

Bispebjerg Hospital

Afdelingslæge i kirurgi, Bispebjerg Frederiksberg Hospital

Fuldtid

Permanent

Bispebjerg Bakke 23, 2400 København NV, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2870694
|
Indrykket for 5 dage siden
Bispebjerg Hospital, Abdominalcenter K, Kirurgisk sektion

Vi søger en speciallæge i kirurgi med interesse for akutkirurgi og akut nedre kirurgi til udvikling af den akutte kirurgi i Abdominalcenter K, Bispebjerg Frederiksberg Hospital. Stillingen er til besættelse fra 1. august 2025 eller efter aftale.

Hvem er vi?
Bispebjerg Frederiksberg Hospital er ét af fire akuthospitaler i Region Hovedstaden. I Abdominalcenter K varetager vi akut og elektiv kirurgi og endoskopi, og vi har regionsfunktion i behandlingen af giganthernier og parastomalhernier. For den nedre kirurgi har afdelingen regionsfunktion i behandlingen af komplekse analfistler samt hovedfunktion indenfor behandling af kolorektalcancer. Abdominalcenter K varetager desuden medicinsk gastroenterologi og hepatologi.

Vores optageområde dækker Område Byen med ca. 475.000 borgere og for udvalgte sygdomme Bornholm med ca. 43.000 borgere samt for rektumcancer Færøerne og Grønland. Abdominalcenter K har i den kirurgiske sektion et akut modtageafsnit, et femdøgnsafsnit, et syvdøgnsafsnit, et kirurgisk daghospital, et dagkirurgisk afsnit, en operationsgang med et akutleje og elektive lejer, samt ambulatorium og stomiklinik. I den gastromedicinske sektion er der et sengeafsnit med intermediære observationspladser, et gastromedicinsk daghospital med levercirroseklinik samt et ambulatorium og hospitalets diagnostiske enhed. Fælles for den kirurgiske og medicinske sektion er et endoskopiafsnit med otte stuer og en forskningsenhed.

Afdelingen er organiseret med afsnitsledelse og uddelegerede faglige ansvarsområder for speciallæger. Vi prioriterer transparens i ledelsen og beslutningsprocesserne. Vi lægger vægt på at løse problemer tværfagligt og inddrage alle faggrupper. Vi har en stor uddannelsesforpligtelse for kirurger i hoveduddannelse, introduktionsstilling og KBU. Vi har desuden i Abdominalcenter K et professorat, et klinisk forskningslektorat i kirurgi og en høj forskningsaktivitet.

De kirurgiske opgaver og speciallægestaben er opdelt i subspecialiserede teams, som tager del i behandlingen af akutte patientforløb ud fra subspecialiserede kompetencer. Over de kommende år ønsker vi at udvikle den akutte kirurgi i sit eget team, så kirurger i teamet bliver de primære aktører i de akutkirurgiske patientforløb. I takt med at akutteamet etableres i afdelingen, vil akutteamet få udvidet ansvar for disse patientforløb både før, under og efter operationen. Dette skal ske i et tæt samarbejde med speciallægekollegerne i afdelingen, både vedrørende den operative og non-operative behandling, hvor det fagligt er relevant af hensyn til den optimale kvalitet i behandlingen.

Hvorfor skal du søge stillingen?
Vi søger en kollega, som vil engagere sig i akutkirurgien i afdelingen, herunder opbygningen af et akutteam, og som også har interesse i den nedre kirurgi inkl. proktologi. Du skal have lyst til aktivt at bidrage til at udvikle forløbene for de akutkirurgiske patienter både vedr. den operative og perioperative behandling, herunder at udbygge samarbejdet tværfagligt i afdelingen og med øvrige afdelinger på hospitalet, som tager del i den akutkirurgiske behandling. Du skal have lyst til at tage del i supervision og uddannelse af yngre kolleger, som er en vigtig del af akutteamets opgaver og bidrage til forskning, hvorfor forskningserfaring vil være en fordel.

Hvad tilbyder vi dig?
En stilling, hvor du har en aktiv nøglerolle i akutteamet, og er medspiller i det kolorektale/proktologiske team. Du vil få ansvar for nogle fagspecifikke områder inden for den akutte/subakutte nedre kirurgi, som interesserer dig og som relaterer sig til snitfladen mellem akutkirurgi og nedre kirurgi. Du vil ud fra dine ønsker og afdelingens behov få en personlig karriereplan og et fire-ugers funktionsskema, som justeres løbende. Derud over tilbyder vi dig et arbejde med dygtige kolleger i et godt fagligt og kollegialt arbejdsmiljø på en afdeling i rivende udvikling, der til stadighed tilpasser sig faglige målsætninger og patienternes behov. Der vil være rige muligheder for at sætte sit præg på afdelingens faglige udvikling og på sigt subspecialisere sig yderligere i akutkirurgi eller nedre kirurgi, herunder certificering i et af de respektive områder.

Vi tilbyder løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst evt. med tillæg for særlige funktioner og kvalifikationer.

Yderligere information kan indhentes hos cheflæge, dr. med. et pharm. Lars Tue Sørensen, Abdominalcenter K, Bispebjerg Hospital, Bispebjerg Bakke 23, 2400 København NV. Tlf. 20371844.

Du kan læse mere om vores afdeling på https://www.bispebjerghospital.dk/afdelinger-og-klinikker/abdominalcenter-k/Sider/default.aspx

Du kan også se os fra en lidt anden side på vores Instragram-konto: k_paa_bjerget

Ansøgningsfrist: d. 26. marts 2025

Ansættelsessamtaler forventes at blive afholdt i uge 15.





Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Speciallæge
København
Speciallæge
Hovedstaden
Sundhed
København
Sundhed
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Psykiatrisk Center Glostrup

    Vil du opnå specialviden om ADHD/autisme? Speciallæger/overlæger søges til ADHD og autisme team i Psykoterapeutisk ambulatorie

    Fuldtid

    1610 København V, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Fuldtid

    Blegdamsvej 9, 2100 København Ø, Danmark

    Indrykket for 5 dage siden

    Fuldtid

    Bispebjerg Bakke 23, 2400 København NV, Danmark

    Indrykket for 6 dage siden

Søg efter andre job