Medicinsk Afdeling Regionshospitalet Horsens har en stilling som afdelingslæge i kardiologi ledig til besættelse 1. marts 2025 eller efter aftale.
Regionshospitalet Horsens etablerer en selvstændig hjertemedicinsk afdeling og vi søger derfor speciallæger, der brænder for kardiologien og for de hjertemedicinske patienter.
Det hjertemedicinske speciale spiller en afgørende rolle på et akuthospital og har indtil nu været en integreret del af Medicinsk Afdeling på Regionshospitalet Horsens.
Fremadrettet arbejder vi på at etablere kardiologien som selvstændig afdeling på Regionshospitalet Horsens og ønsker med ansættelsen af flere speciallæger at styrke den faglige profil og robustgøre det hjertemedicinske speciale på hospitalet.
Som afdelingslæge får du en enestående mulighed for være med til at opbygge en selvstændig hjertemedicinsk afdeling sammen med den nye cheflæge i kardiologi og det øvrige personale, og får medindflydelse på organisering af den fremtidige drift af sengeafsnit og klinikker, uddannelse, kvalitetsudvikling og forskning.
Om stillingen
Vi søger en afdelingslæge i kardiologi med fagligt fokus på afdelingens visitation og behandling af patienter indlagt med akut hjertesygdom.
I forbindelse med etablering af den ny Hjertemedicinsk afdeling ved Regionshospitalet Horsens er der behov for konsolidering og udvikling af afdelingens Akut Hjerteklinik og modtagelsen af akutte hjertepatienter. Afdelingslægen skal have særligt fagligt fokus på akut kardiologi og non invasiv iskæmi.
Afdelingslægen skal i samarbejde med afdelingsledelsen og det øvrige personale varetage det faglige fokusområde med følgende opgaver:
I tillæg til ovenstående kan en funktion som uddannelseskoordinerende yngre læge indgå i ansættelsen afhængigt af interesser og kompetencer. Funktionen skal varetages i samarbejde med den medicinske afdelings uddannelsesteam indtil den nye hjerteafdeling er etableret.
Fokus for funktionen vil være at konsolidere den lægelige videreuddannelse i kardiologi frem mod etableringen af den nye hjerteafdeling hvor der forventeligt skal ansættes en uddannelsesansvarlig overlæge.
Kvalifikationer og kompetencer
Stillingen ønskes besat med en speciallæge i intern medicin: kardiologi.
Vi søger en kollega som:
Vi tilbyder:
Om det hjertemedicinske speciale på Regionshospitalet Horsens
Kardiologien i Horsens har hovedfunktion for 233.000 borgere i optageområdet, som omfatter Horsens, Hedensted, Skanderborg og Odder kommuner.
Vi har en omfattende ambulant funktion, der består af AFLI klinik, AK/VTE- klinik, hjertesvigtsklinik samt et stort EKKO-ambulatorium. Vi har desuden en velfungerende hjerte-CT sektion.
Alle akutte hjertepatienter modtages direkte i Akut hjerteklinik i dagtid af et tværfagligt team. Den fysiske placering ligger side om side med Hjertemedicinsk sengeafsnit, som er et dynamisk og velfungerende sengeafsnit med 21 telemetriovervågede senge, og der er et velintegreret samarbejde imellem de to enheder. Uden for dagstid modtages de akutte hjertepatienter direkte i sengeafsnittet. Der er tilknyttede ekkosygeplejersker, som varetager ekkokardiografi på indlagte pt. og på de akutte hjertepatienter og som assisterer til diverse kardiologiske procedurer såsom TEE og DC-konvertering.
Kardiologien er for nuværende en del af Medicinsk Afdeling, som er en bred intern medicinsk afdeling med 35 speciallæger. Kardiologien fungerer som en selvstændig enhed i afdelingen, i tæt samarbejde med de øvrige intern medicinske specialer, som omfatter lungemedicin, gastroenterologi, rheumatologi, endokrinologi og geriatri.
Arbejdstilrettelæggelse
Afdelingslægen deltager sammen med afdelingens øvrige speciallæger i de forskellige funktioner i afdelingen, herunder i stuegang i weekend og på helligdage. Til stillingen er tilknyttet vagtforpligtigelse som kardiologisk beredskabsvagt. Deltagelse i tilstedeværelsesvagt kan aftales nærmere ved ansættelsen.
Undervisningsforpligtelse
Medicinsk afdeling er en uddannelsesafdeling, som uddanner læger på både i KBU-, intro- og hoveduddannelse - heraf 3 årlige hoveduddannelsesforløb i kardiologi. Herudover undervises studerende fra flere semestre og Medicinsk Afdelings eget personale. Det forventes, at afdelingslægen deltager aktivt i de daglige supervisions- og uddannelsesopgaver og bidrager til et trygt og udviklende læringsmiljø.
Om Regionshospitalet Horsens
Regionshospitalet i Horsens er et af de mindre hospitaler i Region Midtjylland, og det, synes vi selv, er en af vores største styrker. Vi er der for patienterne dag og nat, men vi er gode til at deles, også om vagterne. Med vores hospitals størrelse har vi en nærhed og et fællesskab, som større arbejdspladser kan have svært ved at hamle op med. Det får det daglige samarbejde til at glide lettere, fordi vi kender hinanden og ved, at vi har hinandens ryg. Både når vi lykkes, og når vi engang imellem begår en fejl. Så lærer vi af det sammen.
Vores vision er 'Regionshospitalet Horsens som attraktiv arbejdsplads, uddannelses- og behandlingssted samt samarbejdspartner' med fokus på både medarbejderne og patienterne. Der venter dig knap 2.000 kolleger på Regionshospitalet i Horsens. På tværs af afdelinger og specialer møder vi hinanden som mennesker samtidig med, at vi har hver vores fagprofil. Det gælder også, når vi byder nye kolleger velkommen.
Vi har i 2024 taget de første skridt til at blive ’Vælg Klogt’-Ambassade, hvor vi arbejder tværfagligt sammen om at identificere og undgå unødvendige undersøgelser og behandlinger både af hensyn til patienterne og sundvæsenets samlede mængde af ressourcer.
Du kan læse mere om Regionshospitalet Horsens og Hjertemedicinsk speciale på www.horsens.rm.dk.
Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. Stillingen er omfattet af lokal løndannelse.
Ansættelsen er betinget af tilfredsstillende autorisation og børneattest.
Ansøgning
Ansøgning struktureres omkring speciallægens 7 roller. Ansøgningen og anden dokumentation uploades elektronisk.
Ansøgningsfrist: 11. december 2024
Ansættelsessamtaler: 8. Januar 2025
Yderligere information
Yderligere oplysninger om stillingen eller aftale om besøg i afdelingen kan fås ved henvendelse til cheflæge i Medicinsk Afdeling Louise Wamberg, tlf. 7842 6962 eller kommende cheflæge i kardiologi Carsten Stengaard, tlf. 2874 1998
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir