1. Alle Job
  2. Sundhed
  3. Aarhus

Region Midtjylland - Akutafdelingen

Afdelingslæge, Akutafdelingen, Aarhus Universitetshospital

Fuldtid

Permanent

Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N, Danmark

SE PÅ KORT
Region Midtjylland
ID: 2737939
|
Indrykket for 5 dage siden

Brænder du for de akutte patienter? Trives du i en afdeling, hvor ikke to dage er ens? Har du lyst til at arbejde i en af Danmarks største, nyeste og mest ambitiøse akutafdelinger? 
- Så er du måske vores nye afdelingslæge! 

Akutafdelingen er en afdeling i hjertet af Aarhus Universitetshospital; den er indgangsdøren for langt størstedelen af de akutte patienter. Her tager vi os af visitation, modtagelse og behandling. Vi er 14 akutlæger i afdelingen og sammen arbejder vi i et dynamisk miljø med patienten og fagligheden i fokus. Vi har et godt og tæt samarbejde med alle husets specialer.

Lige nu tilbyder vi en stilling som afdelingslæge i en ambitiøs universitetsafdeling, til besættelse i pr. 1. januar 2025 eller efter nærmere aftale.

I Akutafdelingen skaber vi resultater gennem samarbejde. 

I vores afdeling bliver du en del af en akutlægegruppe og af et rigtig godt tværfagligt samarbejde. Du vil indgå i det lægefaglige kollegium, der på døgnbasis varetager opgaven som Akutafdelingens speciallæge i front. Du kommer til at møde engagerede kolleger, der samarbejder på tværs af alle faggrupper om at modtage den akutte patient i en organisatorisk velfungerende afdeling.

De faglige udfordringer er brede og veksler fra helt akutte livstruende tilstande til mere generelle henvendelser om lette symptomer. Når vi modtager de mest syge eller svært tilskadekomne patienter har vi klare retningslinjer for samarbejdet omkring de akutte patienter og særlige teams, der kan tilkaldes fra andre afdelinger. Det giver mulighed for hurtig og kompetent hjælp ved modtagelse af de mest syge og svært tilskadekomne patienter.

Som læge i Akutafdelingen skal du fungere som en del af hospitalets akutkoordination. Her indtager du en væsentlig organisatorisk rolle i koordinering og udnyttelse af det samlede hospitals ressourcer og kompetencer ved modtagelse af de akutte patienter.

Vi har den højeste faglighed

Uddannelse og supervision er en central og vigtig del af arbejdet, og som akutlæge skal du være en rollemodel og kulturskabende for de nyuddannede læger. I Akutafdelingen har vi et godt undervisningsmiljø for læger under uddannelse; Sundhedsstyrelsen har i deres inspektorrapport kaldt det "excellent og af høj standard". 

Afdelingen har uddannelsessøgende læger ansat i KBU-stillinger, introduktionsstillinger i Akutmedicin og læger i hoveduddannelse til Akut Medicin og Almen Medicin. 

Kvalifikationer og kompetencer 

  • Speciallæge i Akutmedicin eller andet akut relevant speciale, for eksempel kirurgi, anæstesi, onkologi, almen medicin eller et internt medicinsk speciale.
  • Bred klinisk erfaring inden for modtagelse og behandling af akutte patienter
  • Erfaring som leder af mindre behandlerteams
  • Erfaring med udarbejdelse af instrukser og retningslinjer
  • Evne til at samarbejde på tværs af fag og specialer  

Vi forventer at du

  • har lyst til faglig og personlig udfordring og udvikling
  • har gode kommunikative og pædagogiske evner
  • har lyst til at indgå i forsknings- og kvalitetsprojekter
  • er en god og kulturskabende rollemodel
  • arbejder patientsikkert og sætter patientens behov i centrum.

Vi tilbyder

  • En afdeling med et velfungerede tværfagligt samarbejde og en ambition om at være landets førende akutafdeling
  • Et udfordrende og spændende job, hvor du vil få et medansvar for udviklingen inden for det akutmedicinske speciale
  • Et godt og inspirerende arbejdsmiljø med gode muligheder for personlig uddannelse og udvikling med fokus på akutmedicinske kompetencer
  • En merituddannelse til speciallæge i akutmedicin

Akutafdeling på AUH

Aarhus Universitetshospital er regionens største akuthospital. Akutafdelingen modtager patienter fra et område med 400.000 borgere og er traumecenter for hele regionen. Afdelingen består aktuelt af skadestue, traumecenter, akutafsnit med i alt 40 senge, Akut Børn, Akut Psykiatri, Hospitalsvisitation, Center for Voldtægtsofre og Center for Akutforskning.

  • Traumecenteret modtager akut kritisk syge patienter og traumepatienter på højt specialiseret niveau. Desuden varetager Traumecenteret beredskabsfunktion ved storulykker, koordinering af meldte patienter på vej og akutsygehusets sengekapacitet
  • Skadestuen modtager og behandler akut opståede skader og rummer tillige lægevagtens call center og konsultation
  • Akut Voksenafsnit modtager uafklarede medicinske, ortopædkirurgiske og kirurgiske patienter til korttidsindlæggelse
  • Akut Børneafsnit med tilknyttede børnelæger
  • Akut Psykiatri med tilknyttede psykiatere
  • Hospitalsvisitationen visiterer alle akutte patienter til Aarhus Universitetshospital

Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest og en tilfredsstillende autorisation. Ansøgers kvalifikationer vil blive bedømt ud fra de 7 lægeroller. Skema til bedømmelse udfyldes i forbindelse med ansøgningen.

Vil du høre mere om stillingen

Kontakt specialkonsulent Jeannie Rumph på 7845 0299 eller på [email protected] for stillingens funktionsbeskrivelse eller kontakt cheflæge Ole Mølgaard på [email protected] for yderligere information.

Ansøgningsfrist den 7. november 2024. Ansættelsessamtaler afholdes onsdag den 13. november 2024.

 

 

 


Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Afdelingslæge
Aarhus
Afdelingslæge
Midtjylland
Læge
Aarhus
Læge
Midtjylland

Andre job der minder om dette

    Region Midtjylland

    Region Midtjylland - Lungesygdomme

    Speciallæge i intern medicin, vikar for Afdelingslæge ved Lungesygdomme, Aarhus Universitetshospital

    Fuldtid

    Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N, Danmark

    Indrykket for 7 dage siden

    En stilling som vikar for afdelingslæge ved Lungesygdomme, Aarhus Universitetshospital, er ledig til besættelse snarest muligt og frem til 30. april 2025. Stillingen kan besættes med speciallæge i int... Læs mere
    Region Midtjylland
    Region Midtjylland

    Fuldtid

    Palle Juul-Jensens Boulevard 11, 8200 Aarhus N, Danmark

    Indrykket for 13 dage siden

    Vi søger en læge til en stilling, som udgangspunkt på 37 timer pr. uge, fra den 1. december 2024 til og med den 30. november 2025. Startdato kan ændres efter aftale. Stillingen er oplagt til dig, der ... Læs mere
    Region Midtjylland
    Region Midtjylland

    Fuldtid

    Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N, Danmark

    Indrykket for 13 dage siden

    Er du til fart over feltet? Har du en detektiv gemt i dig? Elsker du at fordybe dig? Vi søger læger til introduktionsstilling i Neurologi, Aarhus Universitetshospital til besættelse pr. 1. januar 2025... Læs mere
    Region Midtjylland
    Udløber snart

    Fuldtid

    Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N, Danmark

    Indrykket for 17 dage siden

    Til dig, som er en holdspiller, og som søger en urologisk afdeling med ubegrænsede muligheder for at bidrage til forskning og udvikling inden for benign urologi - herunder senfølger. Din primære tilkn... Læs mere
    Region Midtjylland
Søg efter andre job