Til dig, som er en holdspiller, og som søger en urologisk afdeling med ubegrænsede muligheder for at bidrage til forskning og udvikling inden for benign og malign urologi. Din primære tilknytning vil til en start være i urologiteamet. Du vil skulle bidrage ind i forløb på tværs af teams internt og eksternt på tværs af afdelinger.
En stilling som afdelingslæge ved Region Midtjylland med tjeneste ved Urinvejskirurgi, Århus Universitetshospital er ledig til besættelse snarest eller efter aftale.
Urinvejskirurgi på Aarhus Universitetshospital varetager udredning og behandling af patienter med nyre-, øvre urothel-, blære-, penis-, prostata- og testikelkræft samt benign voksen - og børneurologi på hovedfunktions-, regions- og højt specialiseret niveau.
Urinvejskirurgi varetager højt specialiserede funktioner inden for avanceret urologi incl. robotkirurgi, børneurologi, dialyse- og transplantationskirurgi i henhold til Sundhedsstyrelsens vejledning. Afdelingen dækker desuden alle områder af basisurologien. Derudover indgår Urinvejskirurgi i et fagligt fællesskab i Klinik for Bækkenbundslidelser og Senfølgeklinikken, - et område med fortsat stort udviklings- og forskningspotentiale.
Der ønskes ansøger, som er speciallæge i urologi med kompetence- og interesseområder inden for udredning og behandling af voksne patienter med benigne og maligne urologiske lidelser.
Du vil til en start være tilknyttet urologiteamet men med mulighed for at subspecialisere dig inden for andre teams og på sigt varetage bla. teamspecifikke komplekse højtspecialiserede opgaver. Der forventes interesse inden for udredning og evidensbaseret behandling og opfølgning af patienter med benigne og maligne urologiske lidelser.
Det forventes, at du aktivt præger og bidrager ind i udviklingsarbejdet for at bringe Urinvejskirurgi til næste niveau til gavn for gode patientforløb og patientoplevet tilfredshed.
Du vil skulle medvirke til at præge retning og implementering af fremtidig strategi for udredning og behandling af forskellige patientgrupper. Sammen med afdelingsledelsen og øvrige speciallæger i eget og øvrige teams i Urinvejskirurgi, vil du have ansvaret for udvikling og organiseringen af optimale patientforløb, herunder bidrage aktivt i transformations arbejdet med øje for ”Vælg klogt”, og dermed bidrage til ”veldrevet Klinik” i Urinvejskirurgi i fremtiden.
Evne til samarbejde på tværs internt i organisationen samt eksternt såvel i regionen som på tværs af regioner er af afgørende betydning i denne funktion. Der ønskes en ansøger, som også har blik for den samlede opgave i Urinvejskirurgi – såvel mono- som tværfagligt.
Urinvejskirurgi er førende inden for den ambulante kirurgi, og en stor del af den kirurgiske aktivitet ligger placeret i vores dagkirurgiske afdeling, hvor den urologiske kapacitet netop er øget til ”hjemtrækning” og til at kunne håndtere det stigende behov for urologisk kirurgi i RM.
Forskningsinteresse og -erfaring vil være et stort plus. Erfaring med inklusion og drift af kliniske forsøg vil være en fordel. Du vil skulle bidrage aktivt ind i rekruttering af patienter til kliniske forsøg. Der vil være mulighed for at bidrage med egen forskningsaktivitet eller i form af ideudvikling og supervision af yngre kolleger. Det forventes, at tæt interaktion med Forskningsenheden tænkes ind i daglig drift. Der er fortsat et uopdyrket udviklings- og forskningspotentiale inden for flere fagområder.
Du skal være villig til at indgå i travle og dynamiske teams, hvor udredning, behandling, opfølgning, forskning og udvikling går op i en højere enhed. Drivkraften skal være ønsket om, altid at gøre det bedste for vores patienter ift. udredning, behandling og opfølgning samt bidrage til kvalitetsforbedrende tiltag herunder øget patientinddragelse og undervisning.
Stillingen ønskes besat med en speciallæge, som bidrager til et godt arbejdsmiljø og gode samarbejdsrelationer såvel internt som eksternt.
I forhold til personlige egenskaber lægges vægt på evnen til dialog baseret samarbejde, loyalitet, engagement, ansvarlighed, åbenhed og beslutningsdygtighed.
Stillingen er forbundet med bagvagt med rådighedstjeneste fra bolig. På sigt vil der være mulighed for oplæring til transplantationsvagt afhængig af interesse og talent.
Ansøgeren bedømmes ud fra de 7 lægeroller De 7 lægeroller
Ansættelsen sker med hovedtjeneste ved Århus Universitetshospital, Urinvejskirurgi og med ambulatorie udetjeneste i Horsens eller Randers.
Stillingen er omfattet af de nye lønformer, således at lønnen er sammensat af grundløn, evt. kvalifikationsløn og evt. funktionsløn.
Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til cheflæge Anette Ryslev på tlf. 40 17 89 02 og mail [email protected]
Ansøgningsfrist 1. april 2025
Funktionsbeskrivelse: https://rm.emply.com/api-v2/shared-files/843a7edf-4c79-4e11-a824-dcd9e823ee52/shared-access-keys/tlxlm7pfbelxcr2aqguvekrig1lkbpplblu5x2jtt3leeiu8uym3ukjohn6vne6n
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir