Ny stilling som afdelingslæge med tilknytning til Sengeafsnit 1 med arbejdstid på 37 timer/uge til besættelse d. 1. februar 2025 eller snarest derefter.
SENG 1 er et sengeafsnit i udvikling og forandring og vi søger dig, der her lyst til og mod på at være en del af denne udvikling fremover.
Som afdelingslæge i SENG 1 vil du blive en del af udrednings- og behandlingsteamet, som aktuelt består af erfarne psykologer/specialpsykologer, psykolog under uddannelse til specialpsykolog, socialrådgiver og ledende overlæge. Du vil få ansvar for såvel specifikke opgaver i patientforløb som udrednings- og behandlings-konferencer, akutte opgaver og udadrettede funktioner.
Der vil være stor variation i opgaverne og du vil komme til at beskæftige dig med et bredt spektrum af diagnoser, ofte med højt kompleksitetsniveau. Du vil indgå i eller give sparring i forhold til såvel udredning som behandling, herunder medicinsk, miljøterapeutisk og terapeutisk foruden behandlingsrelateret arbejde med familier, netværk, interne og eksterne samarbejdspartnere. Du vil få medansvar for prioritering af afsnittets opgaver i relation til ressourcer og kompetencer.
Som afdelingslæge i SENG 1 vil du blive kulturbærer for afsnittets værdier og menneskesyn. Du vil indgå i udviklingen af afsnittets faglighed og implementering af ledelsens visioner i tæt samarbejde med afsnitsledelsen. Du vil blive inddraget i udviklingsarbejde og særlige ansvarsområder som fx konkrete projekter, implementering af viden fra forskning, kvalitetsarbejde mm.
Derudover vil du ad hoc kunne deltage i opgaver af tværgående karakter i BUA, f.eks. faglige arbejdsgrupper, kvalitetsarbejde m.m. foruden at der til stillingen er tilknyttet bagvagtsforpligtigelse.
SENG 1
SENG 1 for Skolebørn er et bredt børnepsykiatrisk afsnit som varetager udredning og behandling af børn i alderen 7-13 år. Afsnittet har aktuelt kapacitet til 8 sengepladser og udreder og behandler primært på regions- og højt specialiseret niveau. Børnene henvises hovedsageligt elektivt fra skolebørnsambulatorier i BUA. Afsnittet har endvidere akut-funktion samt udreder på højt specialiseret niveau for Region Nord.
Fra d. 1. januar 2025 overgår SENG 1 til at være det eneste døgntilbud på skolebørnsområdet i Region Midt.
Afsnittet modtager børn til udredning for en lang række komplekse børnepsykiatriske lidelser, tilstande og udviklingsforstyrrelser, med høj grad af psykiatrisk og evt. somatisk komorbiditet, social belastning og svære familiedynamiske problemstillinger. Afsnittet har specialiseret sig i psykose og skizofreni samt funktionelle lidelser i aldersgruppen. Håndtering af børn indlagt akut i vagttid er også en funktion, der varetages i afsnittet i samarbejde med SENG 2 for unge.
Til SENG 1 er knyttet to delvist ambulante funktioner. Tværfagligt Udgående Funktion varetager bl.a. overgange mellem indlæggelse og udskrivelse, tæt samarbejde med netværket under indlæggelse og opfølgning i en periode efter udskrivelse. Psykoseteam Junior udreder og behandler psykoselidelser under indlæggelse og følger barnet tæt ambulant frem til overgang til Unge. Begge dele indebærer mulighed for udgående indsatser.
I afsnittet arbejdes tæt og tværfagligt omkring det enkelte barn og familien. Udrednings- og behandlingsteamet består af psykologer, socialrådgiver og overlæge, miljøpersonalet af sygeplejersker og pædagoger og der er et gensidigt og tæt samarbejde med den interne skole i BUA. Afsnittet har tillige mange samarbejdsflader med eksterne samarbejdspartnere, herunder somatiske afdelinger.
Afsnitsledelsen består af oversygeplejerske og ledende overlæge, som har tæt kontakt til dagligdagen i afdelingen. Ledelsen har fokus på et godt arbejdsmiljø, gensidig respekt, en god tone og at alle medarbejdere i fællesskab bidrager til det gode arbejde, der dagligt ydes for børn og familier.
SENG 1 er uddannelsessted og har bl.a. psykologer i specialuddannelse og pædagog- og sygeplejerskestuderende i praktik.
Vi kan tilbyde
Vores forventninger til dig
Dine kvalifikationer
Du skal være speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri og meget gerne have klinisk erfaring med aldersgruppen.
Forskningserfaring er ikke en forudsætning for at søge stillingen, men gerne lyst til at indgå i, motivere til, etablere og drive fremtidige projekter tilknyttet afsnittet samt bidrage med undervisning internt.
Løn – og ansættelsesvilkår
I henhold til overenskomsten indgået mellem Danske Regioner og Yngre Læger med mulighed for at forhandle eventuelt kvalifikationstillæg.
Speciallæger i BUA indgår i bagvagtsfunktion i døgnvagter med tilkaldevagt uden for almindelig arbejdstid. Afdelingslæger har fremmøde ved vagt i weekend i tidsrummet kl 8-14.
Vagtarbejde indebærer opkald fra forvagt og eksterne samarbejdspartnere og evt. tilkald i situationer, hvor forvagten har behov for støtte til for komplekse eller for mange opgaver.
Varetagelse af bagvagten forudsætter, at du er fortrolig med akut medicinering og tvangsbehandling under Psykiatriloven, der undervises løbende i sidstnævnte.
Ansøgningsfrist : Onsdag d. 20. november 2024
Ansættelsessamtaler : Vil finde sted mandag d. 25. november 24
Yderligere oplysninger om stillingen fås hos ledende overlæge Annette Eefsen ([email protected]) 2169 4354 eller oversygeplejerske Anne Nemec ([email protected]) 3035 1097, hvor eventuel uddybende samtale kan aftales.
Læs også yderligere om stillingen i stillingsbeskrivelsen.
Du kan alene søge stillingen ved at klikke ”Send ansøgning”. Vedhæft kort motiveret ansøgning, skema til faglig bedømmelse og CV inkl. Speciallægeautorisation/autorisations-ID. De vedhæftede filer skal være i pdf- eller word-format.
Om Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling (BUA)
BUA er en afdeling under Psykiatrien i Region Midtjylland. Vi varetager tværfaglig udredning og behandling af børn og unge fra 0-18 (21) år med psykisk sygdom og udviklingsforstyrrelse samt voksne med spiseforstyrrelser. I udredning og behandling inddrager vi også patientens familie, netværk, evt. andre hospitalsafdelinger og kommuner i regionen.
BUA består af 8 kliniske afsnit fordelt i Skejby, Viborg og Gødstrup samt en forskningsenhed og et lægesekretærafsnit i Skejby. Den overvejende del af behandlingen sker ambulant. BUA dækker fire hovedområder: Småbørn, Skolebørn, Unge samt Spiseforstyrrelser. Personalet udgøres af læger, sygeplejersker, psykologer, pædagoger, socialrådgivere med flere.
Afdelingen modtog i 2023 5.032 eksterne henvisninger og havde kontakt med omkring 10.000 unikke cpr.nr. Afdelingen havde i 2023 et nettobudget på 324 mio. kr. og pr. 1/1-2024 501 årsværk fordelt på 553 medarbejdere
I Psykiatrien i Region Midtjylland prioriterer vi, at vores medarbejdere løbende udvikler deres kompetencer. Derfor har vi skræddersyet vores eget uddannelsesunivers – Psykiatriakademiet. Her kan du blive inspireret til det næste skridt i din karriere.
Læs mere om vores mange muligheder på Psykiatriakademiets hjemmeside : Klik her for at se hjemmesiden
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir