1. Alle Job
  2. Sundhed
  3. København

Statens Serum Institut

Afdelingslæge søges til Virologi & Mikrobiologisk Beredskab

Fuldtid

Permanent

Artillerivej 5, 2300 København S, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2863139
|
Indrykket for 4 dage siden

Er du uddannet læge med speciallægeanerkendelse? Har du interesse for virologi? Så er du måske vores nye kollega.

Din kommende afdeling

Virologi og Mikrobiologisk Beredskab hører til i det Diagnostiske Infektionsberedskab på Statens Serum Institut (SSI). Afdelingen har ca. 120 medarbejdere, heraf fire faste læger, kursister under hoveduddannelse i klinisk mikrobiologi og medicinske Ph.d.-studerende i virologi. Afdelingen analyserer mikrobiologiske prøver fra sygehuse og almen praksis og er desuden ansvarlig for det veterinære beredskab indenfor virologi i Danmark, herunder diagnostik af aviær influenza, svinepest og mund- og klovesyge.

Afdelingen har, foruden molekylærbiologisk og serologisk diagnostik af virus og bakterier, en omfattende virologisk overvågnings- og referencefunktion og har opsat en række mikrobiologiske specialundersøgelser til varetagelse af akut laboratorieberedskab for f.eks. Ebola, MERS og mpox. Som en del af det mikrobiologiske beredskab i Danmark overvåger vi endvidere løbende den globale udvikling af infektionssygdomme med henblik på rettidig opdatering af vores diagnostisk- og overvågningsanalyser. Herudover er afdelingen ansvarlig for den nationale overvågning af infektiøse patogener i spildevand i samarbejde med Afd. for Infektionsepidemiologi og Forebyggelse.

Jobbets indhold

Dine primære arbejdsopgaver vil være at:

  • indgå i afdelingens lægefaglige team
  • rådgive læger og andet sundhedspersonale
  • indgå i den lægefaglige dagvagtfunktion
  • varetage det lægefaglige ansvar for vektorbårne virusinfektioner, herunder TBE, dengue og West Nile fever
  • indgå i afdelingens tværgående aktiviteter (forskning, udvikling og overvågning)
  • undervise uddannelsessøgende inden for specialet klinisk mikrobiologi
  • supervisere reservelæger i afdelingen
  • indgå i samarbejde med klinisk mikrobiologiske afdelinger i regionerne
  • udbygge kliniske kontakter inden for ovennævnte områder.

Din uddannelse, erfaring og personlige kvalifikationer:

Du er uddannet cand.med. og speciallæge i klinisk mikrobiologi eller infektionsmedicin. Derudover har du:

  • erfaring og interesse for mikrobiologisk laboratoriediagnostik og virologi
  • interesse i at opsøge ny viden
  • erfaring med lægefaglig rådgivning
  • gode samarbejdsevner i forhold til alle personalegrupper.

Vi ligger endvidere vægt på, at du bidrager med faglig sparring til laboratorierne.

Vi tilbyder

Vi tilbyder en stilling med et alsidigt og udfordrende indhold. Vi lægger vægt på at fremme et spændende fagligt miljø i samarbejde med dygtige og engagerede kolleger. I forbindelse med varetagelse af afdelingens opgaver er der potentiale for et enestående samarbejde på tværs af faggrænser, herunder ift. de veterinære discipliner. Der vil være rig mulighed for selvstændigt at udvikle jobindholdet afhængigt af individuelle forudsætninger og ønsker, samt gode muligheder for efteruddannelse.

Hverdagen på SSI er præget af mange forskelligartede opgaver, åbne døre og et bredt samarbejde med engagerede og dygtige kollegaer. Du får mulighed for en fleksibel hverdag med en god balance mellem arbejde og fritid, da SSI er en arbejdsplads med en 37-timers arbejdsuge inkl. frokostpause, flekstidsaftale samt mulighed for hjemmearbejde afhængigt af arbejdsopgaver/fleksibel arbejdstidstilrettelæggelse.

På SSI har vi en aktiv personale- og idrætsforening (IK-SERA) med holdtræning og motionslokaler, fredagsbar og forskellige sociale arrangementer – og vores Campus rummer endda både tennisbaner og egen børneinstitution. SSI er centralt beliggende i København med grønne arealer og gode offentlige transportmuligheder (bus og metro) og har fri parkering på området.

Om ansættelsen

Du vil blive ansat som afdelingslæge i henhold til overenskomst for læger i staten mellem Skatteministeriet og Yngre Læger.

Kontakt os gerne

Få mere at vide om stillingen ved at ringe til overlæge Kristina Træholt Franck på tlf. 4012 6301. 

Er du interesseret?

Klik på ”søg stillingen” og send os din ansøgning med CV og eksamensbevis. Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 12.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Afdelingslæge
København
Afdelingslæge
Hovedstaden
Sundhed
København
Sundhed
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Rigshospitalet

    Afdelingslæge ved Afdeling for Hjerte- og Lungekirurgi, Hjertecentret, Rigshospitalet

    Fuldtid

    Blegdamsvej 9, 2100 København Ø, Danmark

    Indrykket for 4 dage siden

    Fuldtid

    Islands Brygge 67, 2300 København S, Danmark

    Indrykket for 11 dage siden

Søg efter andre job