Hermed opslås en stilling som afdelingslæge ved Klinisk Genetisk Afdeling (KGA), Aarhus Universitetshospital (AUH) til besættelse den 1. januar 2025 eller snarest derefter.
I KGA varetager vi alle funktioner inden for det klinisk genetiske fagområde, herunder genetisk udredning og rådgivning, præ- og postnatal cytogenetisk diagnostik og præ- og postnatal molekylærgenetisk diagnostik. Vi arbejder i teams, der tager sig af både ambulante patienter, genetiske analyser, MDT-konferencer og udviklingen af personlig medicin inden for teamets område. Vores teams er baseret på de højt specialiserede funktioner iht. specialeplanen. F.eks. varetager det prænatale team både genetisk udredning og rådgivning i forbindelse med graviditet, og den lægelige fortolkning og besvarelse af array-CGH, prænatale genpaneler/genomer m.m. Teamets læger deltager desuden i tværfaglige konferencer med føtalmedicinerne. Vi har aktuelt følgende teams: Onkogenetik, prænatal, neurogenetik, nyre/DSD, genodermatoser, sjældne sygdomme og lever/galde/hæmofili.
Vi har en fælles vagtfunktion, hvor lægeforvagt, -bagvagt og molekylærbiologforvagt i fællesskab håndterer de analyser, rekvisitioner og henvendelser fra andre sundhedsfaglige, som afdelingen modtager i dagens løb. Dette giver et inspirerende læringsmiljø med mulighed for mesterlære og sparring på tværs af faggrupper.
KGA har omfattende forskningsaktiviteter, der bl.a. involverer sjældne sygdomme og syndromer, kræftdisposition, epidemiologi og laboratoriegenetik. Vi har tætte kliniske og faglige samarbejder med andre centre på AUH, Aarhus Universitet samt internationale samarbejder.
KGA er aktiv i udviklingen af personlig medicin og udfører datastøttefunktioner i Region Midtjylland som en del af CONNECT - Center for Kliniske og Genomiske Data - i tæt samarbejde med bl.a. Molekylær Medicinsk Afdeling (MOMA) og Klinisk Epidemiologisk Afdeling AUH.
Om vores afdeling
Afdelingen deltager i den prægraduate undervisning i faget klinisk genetik, herunder afholdelse af eksamen ved Aarhus Universitet, og det forventes, at man deltager i denne undervisning. Det er afdelingens kliniske lærestolsprofessor, som er ansvarlig for den prægraduate undervisning.
Vi søger en afdelingslæge, som brænder for specialet og udviklingen af personlig medicin, og som ønsker at være med til at styrke samarbejdet i og omkring Center for Sjældne Sygdomme.
Ønskede kvalifikationer
Vi tilbyder
Der henvises i øvrigt til afdelingens hjemmeside.
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest og en tilfredsstillende autorisation.
Det er en forudsætning for ansættelse i stillingen, at der kan dokumenteres kompetencer inden for de syv lægeroller. Sammen med ansøgningen udfyldes skema til bedømmelse af lægefaglige kompetencer.
Eventuelle referencepersoner bedes anført i ansøgningen.
Stillingen er vagtfri. Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Yderligere oplysninger
Ansøgningsfrist: d. 16. december 2024.
Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler d. 18. december 2024.
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til cheflæge Sara Markholt, eller tlf. 7845 5500.
Ansøgningen kan kun sendes elektronisk
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir