1. Alle Job
  2. Sundhed
  3. Aarhus

Region Midtjylland - Patologi

Afdelingslæge til Patologi, Aarhus Universitetshospital

Fuldtid

Permanent

Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N, Danmark

SE PÅ KORT
Region Midtjylland
ID: 2753526
|
Indrykket for 15 dage siden

Patologi, Aarhus Universitetshospital opslår 1 stilling som afdelingslæge til besættelse 1. april 2025 eller efter aftale. 

Vi søger en dygtig og ambitiøs kollega til en stilling, der primært vil være rettet mod dermatopatologi. Du skal have lyst til at arbejde på en travl, innovativ universitetsafdeling, og du skal have ambitioner om at udvikle specialet.

Vi tilbyder, at man som speciallæge som udgangspunkt arbejder indenfor 1-2 subspecialer, så man kan fastholde en høj faglighed med sparring ved kolleger og samtidig sikre en robust og fleksibel afvikling af alle afdelingens opgaver.

I øjeblikket arbejder afdelingen bl.a. med fokuseret digitalisering og driftsoptimering bl.a. ved at indføre real-time produktionsovervågning og automatisering. AUH fokuserer de næste 5 år på særlige udviklingsområder, som afdelingen gerne vil bidrage til Udviklingsstrategien for Aarhus Universitetshospital - AUH intranet (rm.dk). Vi arbejder på at sikre næste generation af speciallæger og specialets pipeline af forskere. Derfor er vi meget interesseret i speciallæger, der kan støtte os i disse opgaver. 

Generelt

AUH Patologi har fokus på patienten, på høj faglighed og kvalitet. Vi prioriterer samarbejdet med de kliniske afdelinger og universitetet højt. Afdelingen er med ca. 160 ansatte, herunder 30 speciallæger, hvor 2 er professorer, og ca. 15 uddannelseslæger, en af landets største patologiafdelinger. Der er fokus på arbejdsprocesser og samarbejde for til stadighed, at kunne levere svar af højeste kvalitet til tiden. 

Afdelingen er en universitetsafdeling, som varetager næsten alle højtspecialiserede funktioner i patologispecialet, og samtidig understøtter en lang række højt specialiserede funktioner i andre specialer. Vi har en høj produktion, og stræber efter at sikre de ressourcer og kompetencer, som skal til for at vi både kan dække et stort volumen, den brede diagnostik samt de højtspecialiserede funktioner, som her i region Midtjylland er samlet hos os.

Patologi forestår undervisningen på medicin-, tandlæge- og molekylærmedicinstudierne, og har videreuddannelsesforpligtigelse for specialets læger og retsmedicinere. Vi deltager i uddannelsen af speciallæger i tilgrænsende specialer og afdelingen uddanner bioanalytikere og sundhedsadministrative koordinatorer. 

Vores afsnit for immunhistokemi og molekylær patologi er veldrevne og i kontinuerlig udvikling. 

En stor del af afdelingens vidtforgrenede forskning sker i samarbejde med kliniske afdelinger og Aarhus Universitetet, og det inviterer vi dig til at deltage i.

Vores ønsker til dig

Du skal være speciallæge i patologisk anatomi og cytologi, med interesse for og gerne erfaring med dermatopatologi. Vi lægger vægt på høj faglighed, nysgerrighed, gode evner for samarbejde samt beslutningsdygtighed og handlekraft. Afdelingen har stort fokus på tryg oplæring i de enkelte subspecialer med en skræddersyet oplæringsplan. 

Du tilbydes et spændende job, og vi forventer, at du bidrager til udviklingen inden for alle aspekter af afdelingens opgaver - diagnostik, udvikling af specialet og forskningen, de interdisciplinære samarbejder samt uddannelse.

Vi ønsker medarbejdere som er dialog- og løsningsorienteret, også når hverdagen er presset. 

 

AUH anvender vurdering af dine kompetencer indenfor de 7 lægeroller:

  1. Medicinsk ekspert / lægefaglig
  2. Kommunikator
  3. Samarbejder
  4. Leder / administrator / organisator
  5. Sundhedsfremmer
  6. Akademiker / forsker og underviser
  7. Professionel 


Husk at udfylde skemaet.
 

Yderligere information

Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af en gyldig autorisation.

Fuldtidsstillingen er vagtfri.

Yderligere information om stillingen og udlevering af funktionsbeskrivelse kontakt Lisbeth Lund Jensen Ledende overlæge, ph.d., tlf. 2977 7650.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 50 eller efter aftale.

 

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Afdelingslæge
Aarhus
Afdelingslæge
Midtjylland
Speciallæge
Aarhus
Speciallæge
Midtjylland

Andre job der minder om dette

Søg efter andre job