1. Alle Job
  2. Sundhed
  3. Aarhus
Udløber snart

Region Midtjylland - AFP Læger

Afdelingslæge til sengeafsnit S8A, Afdeling for Psykoser, AUH Psykiatrien

Fuldtid

Permanent

Palle Juul-Jensens Boulevard 175, 8200 Aarhus N, Danmark

SE PÅ KORT
Region Midtjylland
ID: 2754174
|
Indrykket for 13 dage siden

Er du speciallæge i psykiatri eller bliver du det snart, så er du måske vores nye kollega i Afdeling for Psykoser, AUH Psykiatrien i Skejby?

Vi søger afdelingslæge til vores sengeafsnit S8A, hvor du i tæt samarbejde med ledende overlæge og specialpsykolog vil indgå i det tværfaglige team med patienten i centrum.

I Afdeling for Psykoser har vi både stærk faglighed og ambitioner, så hvis du har lyst til at være en del af et engageret og ambitiøst hold af dedikerede psykiatere med fokus på evidensbaseret behandling, patientinddragelse og tværfaglighed, så glæder vi os til at læse din ansøgning!

Alt efter hvad du brænder for, kan vi tilrettelægge en retning, som kan være til gavn for både dig og Afdelingen for Psykoser.

Om du går med ønsker om forskning eller om at videreuddanne dig inden for retspsykiatri, misbrugsbehandling, neuropsykiatri, psykoterapi, ledelse eller noget helt sjette, vil vi gerne i dialog omkring det. Har du i forvejen særlige kvalifikationer, skal vi sammen bringe dem i spil i vores afdeling.

Vi lægger vægt på, at du har interesse for og lyst til at bidrage aktivt med din faglighed, tage del i uddannelse, videreuddannelse og udvikling i afdelingen og bidrage på vores hold af speciallæger.

Vi søger en speciallæge, som er god til at arbejde tværfagligt og til at kommunikere med både patienter, pårørende, studerende og medarbejdere og som gerne har erfaring med undervisning.


Vi tilbyder dig:

  • En arbejdsplads med vægt på høj faglighed 
  • Fokus på behandling i samarbejde med patienten
  • Høj faglighed i speciallægegruppen
  • Fokus på tværfaglighedens styrker i patientforløbene
  • Stort fokus på medarbejdernes trivsel, arbejdsmiljø og sikkerhed
  • Teamsamarbejde og tværfaglighed, hvor vi løfter ansvaret for svære behandlingsopgaver i fællesskab
  • Muligheder for både faglig og personlig udvikling i jobbet, alt efter dine ambitioner og afdelingens behov, herunder særlig fokus på faglig sparring, vejledning og videreuddannelse
  • Tæt samarbejde med forskningsafdelingen med muligheder for at bidrage til kliniske projekter
  • Stærkt samarbejde med somatikken til gavn for både patienter og medarbejdere
  • Åbenhed overfor individuelle ønsker og ideer til udvikling af faglighed og karriereplaner
  • En arbejdsplads hvor uddannelses- og læringsmiljøet er højt prioriteret for alle faggrupper og vi er stolte af en stor søgning af uddannelseslæger til afdelingen.


Om Afdeling for Psykoser

Afdeling for Psykoser varetager udredning af voksne patienter inden for hele ICD-10 spektret. Afdelingen behandler særligt patienter inden for det skizofrene og psykotiske område samt patienter med demens, delir, mental retardering, ADHD, autisme og misbrugsudløste tilstande. Afdelingen har regionsfunktion og som speciallæge forventes det at bidrage indenfor et eller flere af disse områder. 

 

Afdelingen er placeret på Aarhus Universitetshospital i Skejby og hører organisatorisk under Psykiatrien i Region Midtjylland. Afdelingen har mere end 350 ansatte og ledes af chefsygeplejerske Bente Sand Isager og cheflæge Marie Behrndtz Brandsborg.

Afdelingen omfatter to akutte sengeafsnit S7 og S10, hver med 24 sengepladser, foruden akut sengeafsnit S8A med 13 sengepladser og rehabiliteringsafsnit S8R med 11 sengepladser. Afdeling for Psykoser har endvidere to ambulante klinikker: Psykiatrisk Klinik 1, med Team for Psykoser og Team for Organiske Psykiske lidelser samt Psykiatrisk Klinik 2 med Team for Skizofreni – OPUS og Team for ADHD. I samarbejde med Afdeling for Depression og Angst har vi Team for Integreret dobbeltdiagnosebehandling. I Afdeling for Psykoser er desuden en stor og aktiv forskningsenhed med både grundforskning og kliniske forskningsprojekter blandt andet indenfor BIG-data, psykometri, selvskade og somatisk komorbiditet.

Afdeling for Psykoser har forsknings- og undervisningsforpligtigelser og deltager i den kliniske undervisning af lægestuderende og læger samt psykologer i uddannelsesforløb til specialpsykologer. Der er uddannelsesforløb for læger inden for specialerne voksenpsykiatri, almen medicin, samfundsmedicin og akutmedicin.

Sengeafsnit S8 er et åbent sengeafsnit med mulighed for skærmning. Der arbejdes tværfagligt med fokus på gode patientforløb. Sengeafsnittet har også et særligt samarbejde med FACTteam 3 fra Klinik 1. 

Der er i afsnittet ansat sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, pædagoger, ergo- og fysioterapeuter, specialpsykolog, socialrådgiver samt lægesekretær. Der er tilknyttet lægehold i uddannelsesforløb og oftest også psykolog under uddannelse til specialpsykolog.


Lægefaglig bedømmelse

Lægefaglig bedømmelse foretages på baggrund af ansøgerens oplysninger inden for de syv kompetenceområder, jvf. link. Vær opmærksom på, at besvarelsen skal indtastes som en del af den elektroniske ansøgningsprocedure. Det er således ikke tilstrækkeligt at vedhæfte skemaet til bedømmelse af lægefaglige kompetencer. Stillings- og funktionsbeskrivelse er vedhæftet.


Om stillingen

Som speciallæge vil du indgå i tilstedeværelsesvagt med efterfølgende beredskabsvagt med 5 hverdagsvagter og 2 weekendvagter på 20 uger.
 

Funktionsbeskrivelser:

Stillings- og funktionsbeskrivelse afdelingslæge Afdeling for Psykoser, AUH Psykiatrien

Har du lyst til at høre mere om afdelingen og jobbet, er du meget velkommen til at kontakte cheflæge Marie Behrndtz Brandsborg på tlf.: 40129253

Du kan læse meget mere om AFP på vores hjemmeside https://www.psykiatrien.rm.dk/afdelinger/auhpsykiatrien/afdeling-for-psykoser/.
 
Stillingen ønskes besat pr. 1. januar 2025 eller efter aftale. 

Ansættelse sker i henhold til den enhver tid gældende overenskomst på området mellem Danske Regioner og Foreningen af Speciallæger eller Yngre læger.


Ansøgningsfrist:  25.11.2024

Vi forventer at afholde løbende ansættelsessamtaler


I Psykiatrien i Region Midtjylland prioriterer vi, at vores medarbejdere løbende udvikler deres kompetencer. Derfor har vi skræddersyet vores eget uddannelsesunivers – Psykiatriakademiet. Her kan du blive inspireret til det næste skridt i din karriere.

Læs mere om vores mange muligheder på Psykiatriakademiets hjemmeside :  Klik her for at se hjemmesiden


Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Afdelingslæge
Aarhus
Afdelingslæge
Midtjylland
Speciallæge
Aarhus
Speciallæge
Midtjylland

Andre job der minder om dette

    Udløber snart
    Region Midtjylland
    Udløber snart

    Region Midtjylland - AFP Læger

    Ledende overlæge til Sengeafsnit S7, Afdeling for Psykoser, AUH Psykiatrien

    Fuldtid

    Palle Juul-Jensens Boulevard 175, 8200 Aarhus N, Danmark

    Indrykket for 13 dage siden

    Vi søger en speciallæge i psykiatri med stærk faglighed og interesse for ledelse med ansættelse pr. 01.01.2025 eller efter aftale. Er du motiveret for at være med til at sætte retning, forme og udvikl... Læs mere
    Region Midtjylland
    Udløber snart

    Fuldtid

    Palle Juul-Jensens Boulevard 175, 8200 Aarhus N, Danmark

    Indrykket for 13 dage siden

    I Afdeling for Psykoser (AfP) har vi en ambition om at forbedre kvaliteten i patientforløb ved at behandlingsansvarlig speciallæge følger patienterne både ambulant og under indlæggelse. Kunne du tænke... Læs mere
    Region Midtjylland
    Udløber snart

    Fuldtid

    Palle Juul-Jensens Boulevard 175, 8200 Aarhus N, Danmark

    Indrykket for 13 dage siden

    Er du speciallæge i psykiatri eller bliver du det snart, så er du måske vores nye kollega i Afdeling for Psykoser, AUH Psykiatrien i Skejby? Vi søger afdelingslæge til vores sengeafsnit S7, hvor du i ... Læs mere
    Region Midtjylland
    Region Midtjylland

    Fuldtid

    Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N, Danmark

    Indrykket for 15 dage siden

    Patologi, Aarhus Universitetshospital opslår 1 stilling som afdelingslæge til besættelse 1. april 2025 eller efter aftale. Vi søger en dygtig og ambitiøs kollega til en stilling, der primært vil være ... Læs mere
    Region Midtjylland
Søg efter andre job