1. Alle Job
  2. Sundhed
  3. København
UDLØBET

Rigshospitalet

Afdelingslæge til neurovaskulært team i Afdeling for Hjerne- og Nervesygdomme

Fuldtid

Permanent

Blegdamsvej 9, 2100 København Ø, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2792418
|
Indrykket for 13 dage siden
Vi søger en afdelingslæge til at indgå i vores neurovaskulære team. Teamet varetager udredning og behandling af strokepatienter på begge afdelingens matrikler. Om afdelingen

Afdeling for Hjerne- og Nervesygdomme, Rigshospitalet, udreder og behandler patienter med alle neurologiske sygdomme. Vi har en række forskningsgrupper, der laver både klinisk og basal forskning indenfor de fleste områder af neurologien.

Vi varetager præ- og postgraduat uddannelse for sundhedsvæsenets forskellige faggrupper.

Vi lægger vægt på faglighed, godt samarbejde og arbejdsglæde til gavn for patienterne. Vi prioriterer postgraduat uddannelse og har skemalagt undervisning hver dag i forbindelse med morgenkonference. Afdelingen har et godt arbejdsmiljø og et velfungerende uformelt læringsmiljø.

Afdeling for Hjerne- og Nervesygdomme varetager på de to matrikler det samlede patientforløb for cerebrovaskulære sygdomme. På vores Blegdamsvejsmatrikel varetager vi den hyperakutte del af forløbet med trombolyse vagt på ulige datoer og endovaskulær (EVT) vagt dagligt. På Valdemar Hansens Vej har vi to sengeafsnit for strokepatienter i de efterfølgende faser af patientforløbet; strokeudredning og tidlig rehabilitering samt et afsnit med længere rehabiliterende patientforløb.

På begge matrikler modtager vi akutte neurologiske patienter fra Region Hovedstaden og specialiserede patienter fra hele landet. Ud over strokeenheden har vi subspecialiserede ambulatorier indenfor de neurologiske subspecialer bl.a demens, hovedpine, epilepsi og multipel sklerose. Vi varetager højt specialiserede funktioner indenfor en række neurologiske sygdomme.

Om stillingen

Du vil blive en del af vores cerebrovaskulære team og indgå på lige fod med de øvrige speciallæger i varetagelsen af det samlede patientforløb, herunder deltagelse i vagtforpligtigelse, stuegang og ambulant aktivitet. Du vil få mulighed for at opbygge subspecialiseret erfaring og viden. Stillingen indeholder mulighed for, at du kan være med til at præge og udvikle strokeenheden i afdelingen både medicinsk fagligt og organisatorisk. Du skal være med til at sikre solidt samarbejde på fagligt højt niveau med relevante samarbejdspartnere i andre afdelinger og tilgrænsende specialer.

I stillingen vil indgå vagtfunktion i afdeling for Hjerne- og Nervesygdomme efter nærmere aftale.

Supervision og ”bed-side” klinisk undervisning af yngre læger er en integreret del af arbejdet. Du forventes at deltage i klinikkens forskningsprojekter samt administrative og organisatoriske opgaver.

Kvalifikationer

Speciallæge i neurologi. Videnskabelig erfaring med opnået Ph.D. grad er en fordel.

Gode samarbejds- og kommunikationsevner, engagement samt erfaring med organisatoriske og administrative opgaver er yderligere kvalificerende.

Yderligere oplysninger

Hvis du vil have mere information om stillingen er du velkommen til at kontakte cheflæge Line Lunde Larsen, e-mail: [email protected] / tlf. 28961866

Du kan også læse mere om afdelingen på rigshospitalet.dk, i vores årsberetning samt følge os på Instagram: rh_hjerne_nervesygdomme.

Din ansøgning skal sendes elektronisk via linket og vedlagt kopi af eksamensbevis og curriculum vitae.

Tiltrædelse: Snarest muligt eller efter aftale.

Ansøgningsfrist: 16.12.24

Ansættelsessamtaler: Forventes afholdt i uge 51.



Dine løn- og ansættelsesvilkår Autoriseret sundhedspersonale med patientkontakt, der er uddannet i et andet EU/EØS-land end Danmark, skal ved ansættelse i Region Hovedstaden, opfylde kravet til sprogkompetencer* i dansk. *Autoriseret sundhedspersonale med patientkontakt, der er uddannet i et andet EU/EØS-land end Danmark, skal ved ansættelse i Region Hovedstaden have bestået en danskprøve (Danskuddannelse 3, som svarer til 9. klasses afgangseksamen) eller som minimum kunne bestå prøven senest 1 år efter ansættelsen, eller have opnået tilsvarende sprogkompetencer i dansk på anden vis. Danskprøven skal bestås med minimum følgende karakterer: • mundtlig kommunikation med karakteren 10 • læseforståelse med karakteren 7 • skriftlig fremstilling med karakteren 7

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Afdelingslæge
København
Afdelingslæge
Hovedstaden
Sundhed
København
Sundhed
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Områdekontor Østerbro

    Afdelingslæge i arresten?

    Fuldtid

    Kristineberg 4, 2100 København Ø, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

    Fuldtid

    Blegdamsvej 9, 2100 København Ø, Danmark

    Indrykket for 6 dage siden

    Fuldtid

    Bispebjerg Bakke 23, 2400 København NV, Danmark

    Indrykket for 8 dage siden

    Fuldtid

    Edel Sauntes Allé 36, 2100 København Ø, Danmark

    Indrykket for 10 dage siden

    Fuldtid

    Bispebjerg Bakke 23, 2400 København NV, Danmark

    Indrykket for 13 dage siden

Søg efter andre job