1. Alle Job
  2. Kontor og administration
  3. Herlev

Herlev Hospital

Afdelingsledelsessekretær med flair for processer og struktur til Afdeling for Medicinske Sygdomme

Fuldtid

Permanent

Borgmester Ib Juuls Vej 1, 2730 Herlev, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2887787
|
Indrykket for 4 dage siden
Afdelingsledelsessekretær med flair for processer og struktur til Afdeling for Medicinske Sygdomme

Har du særlig interesse for og/eller erfaring med administrative opgaver i Sundhedsvæsenet, så er denne stilling lige noget for dig!

I afdelingsledelsessekretariatet supporterer vi afdelingsledelsen med alle de administrative opgaver, som foregår i en stor og spændende hospitalsafdeling. Vi er afdelingens ansigt udadtil, og har en stor kontaktflade især til afdelingens medarbejdere, men ligeledes til patienter og pårørende. Vi er stolte af at løse alle de administrative opgaver, der skal til for at en hospitalsafdeling fungerer optimalt.

Som afdelingsledelsessekretær har du ansvar for at udføre opgaverne i overensstemmelse med hospitalets ambition ’Godt behandlet’ og Region Hovedstadens strategimål ’Ventet og Velkommen’.

Stillingens indhold kan du være med til at præge, men den vil som minimum indeholde:

  • Behandling af patientklagesager
  • Personaleadministrative opgaver
  • Validering af blandt andet LUP og Trivsel Op
  • Forberedelse af dagsordener, mødemateriale og referatskrivning af diverse møder, heri bl.a. LMU og Arbejdsmiljømøder
  • Kvalificeret varetagelse af forsikringssager
  • Ajourføring af beredskabs- og alarmeringslister
  • Diverse administrative opgaver for ledelsen
  • Mødebooking
  • Behandling af sager fra Styrelsen for Patientsikkerhed
Vi stræber efter en effektiv og hurtig sagsbehandling, og vi er altid imødekommende, løsningsorienterede og konstruktive i den måde, vi løser vores opgaver på. Du skal derfor have et udpræget servicegen og en smilende og positiv tilgang til hvad hverdagen må bringe.
Desuden skal du indgå som en del af et ledelsessekretariat, hvor vi hjælper hinanden med opgaverne og dækker ind for hinanden i forbindelse med fravær.

Din faglige profil

  • Det er en fordel at du er uddannet lægesekretær eller SAK eller har et indgående kendskab til sundhedsvæsenet.
  • Du har erfaring med kalenderstyring og ledelsesrelaterede opgaver
  • Du er en haj til mødeindkaldelser i Outlook og har styr på Excel til at udarbejde simple statistikker og analyser
Stillingen er et miks af rutineopgaver og varierende udviklings- og projektopgaver, som kræver opfølgning og struktur. Vi ønsker, at du kan trives i en hverdag med mangeartede opgaver og spille ind med dine kompetencer, og medvirke positivt til den fortsatte udvikling af vores sekretariat. Du arbejder selvstændigt, og har et servicegen der skinner igennem.

Vi tilbyder:

  • Plads til din faglige, såvel som din personlige udvikling.
  • En arbejdsplads i konstant udvikling i en af Danmarks største medicinske afdelinger
  • Mulighed for relevant uddannelsesaktivitet, der kan understøtte din udvikling
  • Et godt arbejdsmiljø med plads til både høj faglighed og et godt grin
  • Interessante temadage og fyraftensmøder med dine kommende kollegaer
Om Afdeling for Medicinske Sygdomme i øvrigt:

Afdeling for Medicinske Sygdomme på Herlev og Gentofte Hospital er en af landets største medicinske afdelinger med ca. 700 medarbejdere. Vi varetager specialerne infektionsmedicin, lungemedicin, endokrinologi og geriatri, med sengeafsnit, specialambulatorier og flere forskningsenheder på begge matrikler. Herudover har vi det lægelige ansvar for modtagelsen af akutte medicinske patienter fra hospitalets optageområde.

Yderligere oplysninger om stillingen ved henvendelse til Teamleder Mette Kofoed Clemmensen, tlf. 23 83 79 24

Hvis du har lyst til at se vores afdeling og hilse på os inden du sender en ansøgning, så er du velkommen til at ringe til og aftale tid for et besøg.

Stillingen er på 37 timer ugentligt, og vi respekterer naturligvis allerede planlagt ferie.
Ansøgningsfrist den 18. april 2025 kl. 12. Vi afholder samtaler løbende.
Tiltrædelse hurtigst muligt

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Andre brugere kiggede også på disse job:

Afdelingsledelsessekretær
Herlev
Afdelingsledelsessekretær
Hovedstaden
Kontor og administration
Herlev
Kontor og administration
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    RELATIONMEDIA A/S

    Mercher søges til Herlev og omegn

    Deltid

    2730 Herlev, Danmark

    Indrykket for 13 dage siden

    Fuldtid

    Knapholm 7, 2730 Herlev, Danmark

    Indrykket for 19 dage siden

    Deltid

    Herlev Hovedgade 55, 2730 Herlev, Danmark

    Indrykket for 4 dage siden

    Deltid

    Borgmester Ib Juuls Vej 1, 2730 Herlev, Danmark

    Indrykket for 5 dage siden

Søg efter andre job