Har du en solid faglighed inden for løn, og har du lyst til og interesse for digitalisering af processer og arbejdsgange? Er du god til at skabe relationer og tillidsfulde samarbejder?
Jobbet:
Svendborg Kommune søger en fagligt dygtig, ambitiøs og relationel stærk afdelingsleder til HR-Løn, der vil være med til at videreudvikle afdelingen med blik for både organisationens behov og de tværgående løsninger. Kommunen er ambitiøs, både når det gælder den faglige understøttelse af kommunens mange ledere og medarbejdere, og i forhold til at lede den digitale udvikling af processer og arbejdsgange.
Afdelingens opgaveportefølje favner bredt og omfatter alt fra håndtering af lønadministration for godt 5.500 ansatte til fortolkning, formidling og implementering af overenskomster og aftaler samt udvikling af løsninger og arbejdsgange.
Din hovedopgave bliver at sætte retning for den videre udvikling af HR-Løn, uden i øvrigt at gå på kompromis med fagligheden og en fortsat stabil drift. Du skal altså sikre en fornuftig balance sådan, at Svendborg Kommune på den ene side fortsat leverer høj kvalitet i ydelserne, og på den anden side løbende omstiller sig og ser nye muligheder for at digitalisere og automatisere arbejdsgange.
Arbejdsopgaverne i HR-Løn er bl.a.:
HR-Løn står konkret over for udbud af løn- og vagtsystemet og indgår derudover i en række tværgående projekter.
Kvalifikationer
Du kommer muligvis fra en lignende stilling med ledelse af lønprocesser og -opgaver. Eller du har indgående kendskab til lønområdet og har flair for og lyst til ledelse. Det er væsentligt, at du drives af og trives med udvikling af lønområdet, kan se muligheder i nye løsninger og processer, og ikke mindst er dygtig til at kommunikere og samarbejde.
Der lægges vægt på følgende faglige kompetencer:
Der lægges desuden vægt på, at du som person
Dine muligheder
Du bliver leder for en velfungerende afdeling på 12 engagerede og erfarne lønkonsulenter samt en elev, der alle sætter en ære i at levere høj kvalitet og korrekt løn til tiden.
Samtidig bliver du en central del af Staben, der organisatorisk er placeret under Kommunaldirektøren. Her vil du indgå i en ledergruppe sammen med stabschefen og de fire øvrige afdelingsledere, hvor der lægges vægt på videndeling, sparring og ledelsesudvikling.
Der vil være et særligt tæt samarbejde med HR-Konsulentafdelingen.
Stabens kerneopgave er at understøtte og påvirke fagområderne, så de kan levere velfærd, der skaber værdi for borgerne. Stabil drift og kompetent rådgivning og sparring inden for lønområdet er derfor afgørende for organisationens samlede succes.
Afdelingen har fokus på at løse opgaverne med høj kvalitet, og der løftes i flok – både i afdelingen og sammen med de øvrige stabsafdelinger. Hverdagen er præget af en uformel omgangstone, hvor dialog og sparring om faglige udfordringer er vigtige, ligesom de gode relationer på tværs prioriteres.
Endelig er afdelingen optaget af at være gode rollemodeller for den øvrige organisation både i forhold til personale- og ledelsespolitikken og de fire grundlæggende værdier.
Virksomheden
erwin andersen a/s søger for Svendborg Kommune - Øhavets hovedstad! Svendborg har en suveræn beliggenhed midt i den skønneste natur, på kanten af det Sydfynske Øhav og med en mini-metropol, der byder på det hele. Med stolthed kalder Svendborg Kommune sig for Fyns kulturhovedstad. Der er en charmerende bymidte og livlig handelsby med teatre og museer samt et rigt foreningsliv. Dagtilbuddene og folkeskolerne er i top og med særligt fokus på bevægelse og sport, og der er flere videregående uddannelser, som snart samles i et attraktivt uddannelsesmiljø ved havnen. Svendborg er placeret midt i landet med en halv time til Odense og under to timer til København og Århus. Svendborg er med sine knap 60.000 indbyggere Fyns andenstørste kommune.
Løn og ansættelse
Det er tale om en fast stilling på 37 timer om ugen med forventet tiltrædelse 1. december 2024.
Løn og ansættelse efter gældende overenskomst. Der vil være mulighed for forhandling af individuel kvalifikationsløn.
Ansættelsessted er Rådhuset, Ramsherred 5, 5700 Svendborg.
Ansøg
Ansøgningsfristen er søndag den 6. oktober 2024, så tøv ikke med at kontakte os.
Svendborg Kommune planlægger at afholde første samtalerunde torsdag den 10. oktober 2024. Kandidater, der går videre til anden samtale, vil få udleveret en personprofil med en personlig tilbagemeldingssamtale. Anden samtalerunde forventes afholdt torsdag den 24. oktober 2024. Svendborg Kommune benytter case i forløbet og vil også indhente referencer.
Al henvendelse behandles fortroligt.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir