1. Alle Job
  2. IT
  3. Aarhus
Nyt job

HumanTrust A/S

Afdelingsleder for Projekt og Udvikling til Kolding Kommune

Fuldtid

Permanent

Gammel Viborgvej 9a, 8381 Tilst, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2797190
|
Indrykket for 1 dage siden

Vil du lede dygtige fagfolk inden for digitale udviklingsprojekter og dermed bidrage til den digitale udvikling i Kolding Kommune? Har du samtidig en naturlig evne til at styrke samarbejdet på tværs af afdelinger og fagområder? Så venter der en stilling som afdelingsleder i Projekt- og Udviklingsafdelingen til dig.

IT der styrker hele kommunen, dens medarbejdere og borgere

Vi søger en erfaren afdelingsleder til Projekt- og Udvikling – en afdeling under Digital Forretningsudvikling i By- og Fællesforvaltningen. Her får du muligheden for at bidrage til udviklingen og implementeringen af digitaliseringsstrategien og sikre et velfungerende samarbejde på tværs af forvaltningerne gennem professionel procesledelse. Målet er, sammen med forvaltningerne, at forbedre borgeroplevelsen og løfte modenhedsniveauet inden for IT og digitalisering i Kommunen.

Som afdelingsleder får du ansvaret for at:

  • Lede og udvikle en afdeling af ti stærke fagligheder både personalemæssigt og i deres projektledelse af nye IT-initiativer
  • Bidrage til en positiv fortælling om at lette forvaltningernes arbejde med digitalisering, herunder sikre at afdelingen understøtter forvaltningerne som partner for nye og bedre digitale løsninger
  • Lede og sikre projektunderstøttelsen på tværs af forvaltningen
  • Identificere og implementere nye digitale løsninger i samarbejde med forvaltningerne, der både optimerer arbejdsprocesser og skaber bedre service for borgerne
  • Være medvirkende til at etablere og vedligeholde governance-strukturer, der sikrer effektiv risikostyring og overholdelse af lovkrav

Dine tætteste samarbejdspartnere bliver områdechef for Digital Forretningsudvikling, områdechef for Koncern IT, samt de øvrige afdelingsledere i områderne. På tværs af forvaltningen er der et ledelsesmæssigt ønske om at delegere beslutningskraften til medarbejderne gennem en professionel ledelsesfilosofi, hvor dialogen om opgaver ikke er begrænset af det formelle ledelseshierarki.

Du er IT-faglig, løsningsorienteret og har politisk tæft

Som afdelingsleder kommer du til at indgå i en politisk styret organisation med mange ledelseslag og dagsordener. Din opgave bliver ved hjælp af dine ledelsesevner at sørge for at IT- og digitaliseringsprojekter gør hverdagen lettere på tværs af forvaltningerne, medarbejdere og borgere i Kolding Kommune.

For at lykkes med det, får du brug for din situationsfornemmelse og empati, men også din beslutningskraft og din evne til at tænke i praktiske og effektive løsninger. Hvis du har erfaring med ledelse fra organisatoriske forandringsprocesser eller fra en større organisation, er det et plus.

Du forstår dig på IT-systemer, IT-infrastruktur, governance-strukturer og digitaliseringsprojekter. Det gør dig i stand til at identificere og implementere effektive og innovative digitale løsninger og at skabe en standardiseret system- og teknologiarkitektur, der binder organisationen sammen. Det er ikke afgørende, at du selv har en IT-baggrund, men du er kendt for at kunne lede stærke fagfolk indenfor feltet og formidle IT til et letforståeligt sprog, som kan anvendes i hele forvaltningen.

Sammen designer vi livet i Kolding

Dit team hører under By- og Fællesforvaltningen, der med ca. 800 medarbejdere løser mange forskellige opgaver, som skaber rammerne for det gode liv i kommunen. Med afsæt i visionen: ”Sammen designer vi livet” arbejder Kolding Kommune nemlig dedikeret på at skabe bæredygtig vækst, yde bedre velfærd, understøtte det gode liv samt sikre en sund økonomi – alt dette understøtter de ved hjælp af IT og digitalisering i Projekt og Udviklingsafdelingen.

Som medarbejder i Kolding Kommune kan du desuden se frem til en høj grad af fleksibilitet, respekt for den enkelte medarbejders hele liv og en attraktiv ansættelsespakke med blandt andet løn under barsel, adgang til motionscenter og en sundhedsforsikring, der giver mulighed for massageordning, fysioterapi, ergonomivejledning og andet.

Interesseret?

For at komme i betragtning til dette job skal du søge stillingen via knappen 'Søg jobbet'. Her kan du uploade dit CV samt beskrive din motivation for at ansøge, inkl. hvad du specifikt brænder for ved det pågældende job. Få konkrete tips til dit CV her

Er du interesseret i at vide mere om stillingen forud for din ansøgning, er du velkommen til at kontakte os. HumanTrust A/S arbejder målrettet med at gennemføre rekrutteringsprocessen til dette job hurtigst muligt. Vi arbejder derfor ikke med ansøgningsfrist.

Rekrutteringsprocessen foregår i et tæt og fortroligt samarbejde med vores kunde. Alle materialer behandles fortroligt, og vi følger gældende GDPR-regler.

Bemærk at jobannoncen løbende genindrykkes på diverse jobportaler. Dette er udelukkende udtryk for, at rekrutteringsprocessen ikke er afsluttet, og ikke at den er startet forfra.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Afdelingsleder
Aarhus
Afdelingsleder
Midtjylland
IT
Aarhus
IT
Midtjylland

Andre job der minder om dette

    Region Midtjylland

    Region Midtjylland - Holmstrupgård Rådgivningsafd

    Holmstrupgård søger afdelingsleder til Rådgivergruppen pr. 1. marts 2025

    Fuldtid

    Holmstrupgårdvej 39, 8220 Brabrand, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Holmstrupgård søger en psykolog med lyst til ledelse, som står solidt i både sin fagprofessionelle- og sin ledelsesidentitet. Vi søger en leder, som kan sikre faglig kvalitet i Holmstrupgårds tilbud, ... Læs mere
    Region Midtjylland

    Fuldtid

    Hedeager 44, 8200 Aarhus N, Danmark

    Indrykket for 11 dage siden

    Nyt job

    Fuldtid

    Gammel Viborgvej 9a, 8381 Tilst, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

Søg efter andre job