1. Alle Job
  2. Ledelse
  3. København
Nyt job

Københavns Kommune - Hanssted Skole

Afdelingsleder for overbygningen (6.-9. klasse) på Hanssted Skole i Valby

Fuldtid

Permanent

Rødbyvej 2, 2500 Valby, Danmark

SE PÅ KORT
Københavns Kommune
ID: 2730610
|
Indrykket i dag

Vil du være med til at give børn tro på sig selv, kendskab til egne ressourcer og evnen til at møde verden med interesse og mod? Er du god til at samarbejde med alle omkring børnene? Så er det dig, vi søger som vores nye afdelingsleder til overbygningen på Hanssted Skole.

På Hanssted Skole arbejder vi ud fra værdierne fællesskab, ambition og udvikling. Vi vil være den bedste skole i København både på det faglige og sociale plan. Vi tror på, at tryghed og trivsel er en forudsætning for læring, vi har en anerkende og positiv tilgang til alle børn, og vi har alle ansvar for, at fællesskabet på skolen er godt. På Hanssted Skole står vi aldrig stille, for vi vil skabe et tidssvarende, kreativt og inspirerende miljø, hvor alle bliver udfordret. Alt det får du afgørende betydning for at arbejde med og udfolde.

Din rolle i ledelsesteamet
Ledelsen på Hanssted Skole består, udover dig, af en skoleleder, en afdelingsleder med souscheffunktion for grundskolen og en KKFO-leder. Du bliver afdelingsleder i overbygningen for 6.-9. klasse. Vores ledelsesteam er ret nyt, og vi glæder os til, sammen med dig, at skabe et stærkt ledelsesmæssigt fundament. Vi tror på værdien af at spille hinanden gode og løfte i flok. Vi sætter pris på humor, respekt, nysgerrighed og en god portion selvironi.

Du får det daglige ansvar for alle områder af overbygningen herunder elevsager og forældrehenvendelser. Du bliver også den, der står i spidsen for at sende vores unge mennesker godt ud i verden og videre til uddannelse. Og ikke mindst står du for den pædagogisk udvikling og sparring med vores dygtige og engagerede lærere fra 6.-9. klasse.

Sammen med souschefen står du tillige for vikardækningen på hele skolen.

Dine kompetencer
Vi leder efter dig, som er uddannet lærer og har arbejdet med 6.-9.årgang. Måske du ovenikøbet har ledelseserfaring?

Vi forventer, at du

  • kan se elevens/elevernes mange styrker, behov og muligheder
  • vil møde forældrene med respekt og forståelse
  • både kan se skolen oppefra og indefra
  • er tydelig og god til at kommunikere – såvel på skrift som i tale
  • er god til at arbejde struktureret og er god til at følge op på igangsatte aktiviteter
  • har både faglige og menneskelige ressourcer, du kan bringe i spil
  • arbejder selvstændigt og er opsøgende i forhold til viden og samarbejde
  • er visionær på elevers og medarbejderes vegne, samtidig med at du mestrer kunsten at balancere mellem vedholdenhed og åbenhed

Vores nye afdelingsleder vil blive budt velkommen af en imødekommende medarbejdergruppe og et ledelsesteam, der trives med åbenhed og stærkt teamsamarbejde. Du vil blive hjulpet godt i gang af alle, både elever, forældre og medarbejdere og få rig mulighed for at øve indflydelse på skolens fremtid.

Om Hanssted Skole
Hanssted Skole er en lille 2-sporet folkeskole med store armbevægelser i et hyggeligt villakvarter i Valby tæt på de store grønne områder i Vigerslevparken. Vi er ca. 520 elever og godt 50 medarbejdere. Vores skole og fritidsordning (KKFO) er drevet med afsæt i værdierne fællesskab, ambition og udvikling. Vores lærere og pædagoger samarbejder tæt om at skabe de bedst mulige vilkår for børnenes faglighed, trivsel og dannelse i en tryg hverdag, hvor der er plads til mangfoldighed.

Ansættelsesforhold
Ansættelsesområdet er Københavns Kommune. Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.

I forbindelse med ansættelsen indhentes børne- og straffeattest og referencer.

Børne- og Ungdomsforvaltningens opgave i Københavns Kommune er at drive og udvikle dagtilbud, skoler, fritids-, special- og sundhedstilbud af høj kvalitet. Sammen med forældrene skabes rammerne for, at alle københavnske børn og unge kan få en god udvikling og uddannelse samt en sund opvækst, der kan danne grundlaget for trivsel og livsglæde i fællesskab med andre.

Yderligere oplysninger
Vi vil opfordre dig til at aftale et besøg på skolen og få en snak med skoleleder Trine Krause Larsen. Du er også velkommen til at kontakte Trine på 21 54 75 37, hvis du har spørgsmål.

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og relevante bilag i et dokument.

Info vedr. skolens værdigrundlag og målsætninger kan findes her.

Søg via linket senest torsdag den 24. oktober 2024
Vi afholder 1. samtalerunde torsdag den 31. oktober 2024 og 2. samtalerunde tirsdag den 12. november 2024.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Skoleleder
København
Skoleleder
Hovedstaden
Lærer
København
Lærer
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Nyt job
    Københavns Kommune
    Nyt job

    Københavns Kommune - Strandvejsskolen

    Lærer der vil gøre en forskel på Strandvejsskolen

    Fuldtid

    Sionsgade 1, 2100 København Ø, Danmark

    Indrykket i dag

    Strandvejsskolen søger dig, der gør en forskel til en spændende stilling på vores gode skole på det skønne Østerbro. Vi søger en lærer, der har kompetencer til sammen med os at videreudvikle en pædago... Læs mere
    Københavns Kommune
    Nyt job

    Fuldtid

    Vesterbrogade 121, 1620 København V, Danmark

    Indrykket i dag

    Vil du være en del af et ledelsesteam, som fagligt stræber højt? Som er optaget af at skabe de bedste muligheder for et godt hverdagsliv for københavnere med diabetes, hjerte- og lungesygdomme? Og er ... Læs mere
    Københavns Kommune
    Nyt job

    Fuldtid

    Bellmansgade 5A, 2100 København Ø, Danmark

    Indrykket i dag

    Der er tale om et arbejde for den tydelige, strukturerede og ambitiøse lærer, der er dedikeret til arbejdet med børn med særlige behov. Vi søger en lærer, som har indgående kendskab til det specialpæd... Læs mere
    Københavns Kommune
    Københavns Kommune

    Fuldtid

    Primulavej 2, 2720 Vanløse, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Er du en passioneret lærer, der ønsker at gøre en forskel for unge med sociale, psykologiske og psykiatriske udfordringer? Vil du være med til at skabe en bedre hverdag og skolegang for disse unge? Så... Læs mere
    Københavns Kommune
    Københavns Kommune

    Fuldtid

    Holmbladsgade 117, 2300 København S, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Banker dit hjerte for folkeskolen? Og har du de pædagogiske og ledelsesmæssige kompetencer, der skal til for at udvikle et skoletilbud af højeste kvalitet med deltagelsesmuligheder for alle? Så er du ... Læs mere
    Københavns Kommune
Søg efter andre job