FOUND Search & Selection søger på vegne af Opmatic en erfaren og engageret Afdelingsleder til afdelingen Bygningsteknik.
Opmatic er en succesfuld og ambitiøs virksomhed inden for el-tavler, automation og bygningsteknik (brandsikring, CTS og el-teknik), med en stærk position i markedet og en lovende fremtid. De vækster hurtigt og søger nu en dygtig leder til at stå i spidsen for deres afdeling for Bygningsteknik. Du vil være en del af et dynamisk team med højt ambitionsniveau og en stærk virksomhedskultur præget af samarbejde, ansvarlighed og innovation.
Dine opgaver:
- Ledelse og motivation af et team af dygtige medarbejdere inden for Brandsikring, CTS og el-tekniske løsninger.
- Ansvar for afdelingens trivsel, og økonomiske resultater, herunder budgetlægning, projektopfølgning og effektiv ressourceallokering.
- Ansvar for afdelingens effektivitet og lønsomhed.
- Sikring af høj kvalitet i alle projekter, med fokus på kundetilfredshed og overholdelse af deadlines.
- Identifikation og udvikling af nye forretningsmuligheder inden for bygningsteknik.
- Tæt samarbejde med andre afdelinger og ledelsen i Opmatic.
- Udvikling og implementering af salgsstrategier til at styrke afdelingens markedsposition.
Din profil:
- Erfaring med ledelse af tekniske teams, gerne indenfor bygningsteknik.
- Solid teknisk indsigt, gerne med relevant uddannelse (maskinmester, el-installatør eller elektriker).
- Erfaring med projektledelse og budgetstyring både til private virksomheder og offentlige institutioner.
- Stærke kommunikationsevner, både skriftligt og mundtligt.
- Resultatorienteret og proaktiv tilgang til arbejdet.
- Evne til at samarbejde og lede teams effektivt.
- Kendskab til relevant lovgivning og sikkerhedsregler inden for branchen.
Opmatic tilbyder:
- En spændende og udfordrende stilling i en vækstorienteret virksomhed.
- Et dynamisk og positivt arbejdsmiljø med et stærkt team.
- Mulighed for personlig og faglig udvikling.
- Mulighed for indflydelse i en flad virksomhedsstruktur
- Konkurrencedygtig løn og personalegoder.
Arbejdsstedet vil enten være Thisted eller Hårup (Silkeborg). Det afhænger af din bopæl. Det forventes at du ugentligt er på begge lokationer.
Referencen i jobbet er til virksomhedens CEO, og du bliver en fast del af virksomhedens ledergruppe.
Har jobbet fanget din interesse?
Rekrutteringen varetages af rekrutteringsvirksomheden FOUND Search & Selection. Du kan kontakte Partner Mikael Hage på telefon +45 21329212, hvis du har spørgsmål til virksomheden eller stillingen.
Ønsker du at søge stillingen bedes du klikke på ”SØG HER” i øverste højre hjørne. Som minimum vil vi gerne have et CV fra dig, hvor du uddyber indholdet i dine forrige stillinger. Dernæst ønsker vi også at høre lidt om, hvorfor netop denne stilling har fanget din interesse.